DMI advarer mod torden og skybrud - her kan det blive værst

Store dele af regionen kan lørdag blive ramt af torden og skybrud. Luk døre og vinduer, og kør forsigtigt, lyder advarslen fra DMI.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommervejret kan lørdag blive skiftet ud med en ordentlig regnskylle.

Flere steder i regionen er der nemlig risiko for lokale skybrud og torden, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

quote Der kommer til at være en masse fugt i luften over Danmark

Jesper Eriksen, vagtchef ved DMI

Det voldsomme vejr kan ramme Lolland-Falster, Sydsjælland, Nordvestsjælland, Midtsjælland og Sydvestsjælland i tidsrummet 07.00 til 19.00.

Lokalt kan der falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter. Varslet gælder også for Fyn og store dele af Jylland.

- Der kommer til at være en masse fugt i luften over Danmark, men det usikkert, hvor meget nedbør der kommer ud af skyerne. Det er lidt som en meget våd klarklud, vi kan ikke sige, præcis hvor hårdt den bliver vredet, men potentialet til meget nedbør er der, siger vagtchef ved DMI Jesper Eriksen.

Hos DMI opfordrer man folk til at være opmærksomme på, at lavtliggende områder som for eksempel kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Derfor skal bilister også tilpasse kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og ikke køre ud i vand, hvor man ikke kan vurdere dybden.

- Bygerne dannes i løbet af natten over den nordlige del af Tyskland, og driver op over især den centrale del af Danmark. Desuden kan der opstå nye byger spontant over Danmark.

- Usikkerheden på prognosen er stor i sådan en situation, men vi følger udviklingen på vores modelsystem og nedbørsradar, og er klar til at opgradere vores nuværende risikomelding til et egentligt varsel, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Jesper Eriksen

Samtidig opfordrer DMI folk til at tjekke tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær ens bolig og til at lukke døre og vinduer.

Næstved Sygehus skybrud
Læs også
Skybruddene kommer - sådan sikrer du dig bedst muligt
Næstved Sygehus skybrud
Læs også
Skybruddene kommer - sådan sikrer du dig bedst muligt

Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer, oplyser DMI,

Når det tordner, skal man desuden undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.

Sådan sikrer du dit hjem

Men det er ikke kun det gode vejrs forsvinden og den afbrudte grillmad, du skal bekymre dig om.

Der er nemlig flere ting, du ifølge Tryg, Naturstyrelsen og Boligsiden bør gøre for at sikre din bolig, inden den voldsomme regn rammer:

  • Sørg for, at alle vinduer og døre er lukkede og helt tætte. Monter eventuelt en plade med tætningslister foran døre og vinduer.
     
  • Rens tagrender, tagnedløb og nedløbsbrønde samt udendørs afløbsriste for eksempelvis blade, så vandet kan løbe frit igennem.
     
  • Har du en kælder, så sørg for at flytte alle de ting, der har betydning, da vandet risikerer at ødelægge dem. Stil ting op i huset eller på hylder, reoler eller i plastbeholdere, der kan tåle vand.
     
  • Hvis du ikke er hjemme, når skybruddet rammer, kan du eventuelt få venner eller naboer til at tjekke dit hus.

Artiklen fortsætter under billedet.

Har du en kælder, så sørg for at flytte alle de ting, der har betydning, da vandet risikerer at ødelægge dem.
Har du en kælder, så sørg for at flytte alle de ting, der har betydning, da vandet risikerer at ødelægge dem.

 

På længere sigt er der flere ting, du kan gøre for at sikre din bolig:

  • Etabler regnvandsbede i haven eller en såkaldt faskine, der sørger for, at vandet siver hurtigere ned i jorden end ellers.
     
  • Undgå at lægge fliser og asfalt på hele din grund. Vand siver nemmere ned i jorden, hvis der i stedet er lagt grus, muld, løse sten og lignende.
     
  • Flyt jord, så terrænet på din grund skråner væk fra boligen.
     
  • Installer et højvandslukke, der forhindrer, at kloakvandet fra kloakken ude i vejen kan løbe baglæns i kloakrørene og op igennem afløbet til kælderen, når det regner kraftigt.
     
  • Anlæg sokkeldræn/drænfundament for at fjerne vand og fugt fra kældervægge.
     
  • Få tjekket alle vandrør for tegn på alvorligt slid eller utætheder.

Nyhedsoverblik