Disse lokale politikere bliver ministre

Fem politikere fra Sjællands Storkreds bliver ministre i den nye SVM-regering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det nye ministerhold er blevet præsenteret, og vi skal til at lære nye navne til de forskellige ministerier. 

Men fem af navnene kender vælgerne i Sjællands Storkreds allerede. 

Det drejer sig om Louise Schack Elholm (V), Jacob Jensen (V), Lars Løkke Rasmussen (M), Magnus Heunicke (S) og Kaare Dybvad Bek (S), som alle er valgt i storkredsen.

Sådan fordeler partierne ministerposterne mellem sig

Socialdemokratiet: 

  • Statsminister Mette Frederiksen  

  • Finansminister Nicolai Wammen

  • Justitsminister Peter Hummelgaard

  • Erhvervsminister Morten Bødskov

  • Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen

  • Miljøminister Magnus Heunicke

  • Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil

  • Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

  • Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye

  • Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek

  • Skatteminister Jeppe Bruus


Venstre:

  • Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen

  • Økonomiminister Troels Lund Poulsen

  • Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde

  • Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen

  • Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm

  • Transportminister Thomas Danielsen

  • Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre


Moderaterne:

  • Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

  • Kulturminister Jakob Engel-Schmidt

  • Ældreminister Mette Kierkgaard


Hentet ude fra Folketinget: 

  • Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (formentlig hentet ind for Moderaterne) 

  • Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (formentlig hentet ind for Moderaterne) 

Det er første gang, at Louise Schack Elholm og Jacob Jensen bliver ministre, mens de tre andre tidligere har bestridt ministerposter. 

Louise Schack Elholm bliver kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, mens Jacob Jensen bliver minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Læs også
Disse skattelettelser har du i udsigt
Læs også
Disse skattelettelser har du i udsigt

- Jeg er pivhamrende stolt, og jeg mener også, at han har fået et rigtig godt ministerium, siger Annelise Hansen, der er kredsbestyrelsesformand i Kalundborg, hvor Jacob Jensen er opstillet.

- Jakob er opvokset på landet, og han ved, hvad han taler om, tilføjer hun.

Beholder sin ministerpost

Kaare Dybvad Bek beholder posten som udlændige- og integrationsminister, mens Magnus Heunicke skifter sundhedsministeriet ud med titlen som miljøminister.

Lars Løkke Rasmussen indtager for første gang udenrigsministeriet.

Læs også
Se kortet - her bor kandidaterne til folketingsvalget
Læs også
Se kortet - her bor kandidaterne til folketingsvalget

Med tre partier i regeringen betyder det, at ni nuværende socialdemokratiske ministre må vinke farvel til deres poster. Det gælder blandt andre Astrid Krag (S) og Jeppe Kofod (S), der begge stillede op i Sjællands Storkreds. 

Jeppe Kofod blev dog ikke valgt til Folketinget ved valget den 1. november.

Der er otte kvinder i regeringen

Otte af de 23 minister, svarende til knap 35 procent, er kvinder i SVM-regeringen. Det er inklusive statsminister Mette Frederiksen (S).

Foruden hende er der tale om Sophie Løhde (V), Pernille Rosenkrantz–Theil (S), Ane Halsboe–Jørgensen (S), Louise Schack Elholm (V), Christina Egelund (formodentlig M), Marie Bjerre (V) og Mette Kierkgaard (M).

Efter mødet med dronningen og kronprinsen vil de nye ministre traditionen tro blive præsenteret i samlet flok foran Amalienborg.


Nyhedsoverblik