Disse kommuner vil sættes fri til at nytænke lokalliv i bymidter

Kun ti byer bliver i sidste ende udvalgt til at være en del af forsøg med bymidter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

32 af landets 98 kommuner har meddelt, at de vil være en del af et forsøg, der skal sætte byer fri til at skabe mere liv i bymidterne.

Det skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

quote Det er et stærkt signal

Kaare Dybvad Bek (S), indenrigs- og boligminister

Det er ti små og mellemstore byer med mellem 4000 og 20.000 indbyggere, som i sidste ende skal være en del af forsøgsordningen.

De vil få mulighed for at blive sat fri af lovgivning, der ifølge aftalen står i vejen for at kunne afprøve nye tilgange til at skabe liv i bymidterne.

Det kan være ved at gennemføre fysiske forbedringer af bygninger, torve og gågader. Men også ved at åbne borgerservicecentre, tandlæger, kulturskoler eller biblioteker.

Det skal også gøre det med attraktivt for erhvervsdrivende at åbne butikker.

Forsøgsordningen gennemføres frem til 2029

Forsøgsordningen er en del af en politisk aftale, der blev indgået sidste år.

Både Høje Taastrup, Assens, Sønderborg og Slagelse har ansøgt om at være med. For bare at nævne nogle.

Disse kommuner vil skabe mere liv i bymidterne

Her kan du se, hvilke kommuner i TV2 ØSTs sendeområde, der har ansøgt om at være en del af et forsøg, der skal sætte byer fri til at skabe mere liv i bymidterne.

  • Guldborgsund Kommune: Sakskøbing.
  • Odsherred Kommune: Nykøbing Sjælland.
  • Slagelse Kommune: Korsør.
  • Sorø Kommune: Sorø.
  • Vordingborg Kommune: Vordingborg.


Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

Ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er det fantastisk at se den store interesse for at blive en del af forsøgsordningen.

- Vi kender desværre alt for godt til udfordringerne med bymidten i de små- og mellemstore byer. Men nu må vi gøre alt, hvad vi kan for at finde de nye svar på, hvordan vi skaber levende og attraktive bymidter.

Læs også
Museer ramt af stigende energipriser: - Vi må tage en ekstra trøje på
Læs også
Museer ramt af stigende energipriser: - Vi må tage en ekstra trøje på

- Jeg synes, det er et stærkt signal, at så mange kommuner er parate til at gå foran, og det bekræfter en bred opbakning til regeringens ambition om, at det skal være attraktivt at bo, arbejde og leve i alle dele af landet, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Det er inden udgangen af juni, at det bliver besluttet, hvilke ti byer som skal være en del af forsøget.

Forsøgene gennemføres fra 2024 til 2029.


Nyhedsoverblik