Direktør raser over blokader: - Lad os ikke genere den offentlige orden

Vognmænd og chauffører har mandag blokeret trafikken i protest mod en mulig vejafgift. Men ikke alle er med på metoden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lastbiler, der blokerer for motorvejsafkørsler.

Lastbiler, der sænker farten og kører 40 kilometer i timen side om side på motorvejen.

Det er nogle af de måder, lastbilchauffører og vognmænd forsøger at forstyrre trafikken på denne mandag.

quote Protesten virker alt for fransk. For poppet og for fransk

Peter Flensted, administrerende direktør, Sax-trans.

En lang række vognmænd og lastbilchauffører havde varslet en landsdækkende demonstration, hvor de ville blokere motorvejsafkørsler i protest mod en ny vejafgift for lastbiler.

Senere blev demonstrationen dog gjort ulovlig af politiet, hvorfor organisationen bag protesten opløste sig selv.

Ikke desto mindre har flere vognmænd valgt at gennemføre aktionen alligevel.

Om den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler

  • 1. januar 2025 skal lastbiler betale vejafgift efter, hvor langt de kører i Danmark.

  • Afgiftens størrelse vil afhænge af, hvor meget CO2 lastbilen udleder per kilometer.

  • I gennemsnit forventes afgiften at være på cirka 1,3 kroner per kilometer i 2030.

  • Aftalen forventes at give en CO2-reduktion på 0,4 millioner ton i 2030.

  • 1. januar 2025 vil afgiften gælde for lastbiler på 12 ton og derover.

  • 1. januar 2027 udvides afgiften til at gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover.

  • Afgiften vil fra 2025 omfatte samlet 10.900 kilometer af det danske vejnet herunder statsveje og miljøzoner.

  • Fra 1. januar 2028 vil hele det offentlige vejnet være omfattet (cirka 75.000 kilometer).

Kilde: Skatteministeriet

Det minder om De Gule Veste

Peter Flensted er administrerende direktør i vognmandsforretningen Sax-Trans, der har til huse i Sakskøbing. Han kalder aktionsformen alt for “fransk”.

Læs også
Lastbilblokader præger morgentrafikken
Læs også
Lastbilblokader præger morgentrafikken

- Protesten virker alt for fransk. For poppet og for fransk, siger Peter Flensted.

- Det er lidt Gule Veste-agtigt. Vi har en måde at gøre tingene på i Danmark, og det er, at vi er medlem af nogle organisationer, der tager varer på vores interesser. Så lad os ikke genere den offentlig ro og orden.

De Gule Veste er en fransk protestbevægelse, som startede i 2018, da den franske præsident, Emmanuel Macron, ville hæve skatten på brændstof.

Mere om De Gule Veste

Protestbevægelsen De Gule Veste opstod i efteråret 2018, fordi den franske regering og præsident Emmanuel Macron ville hæve skatten på brændstof som en del af regeringens klimapolitik.

Tusindvis af demonstranter gik på gaden iført gule trafikveste for at vise deres utilfredshed over det nye lovforslag, da de mente, at afgiften ville ramme socialt og økonomisk skævt.

De gule veste henviste til en konkret lov, der siden 2008 har pålagt franskmænd at have en gul vest liggende i bilen. Bilisterne skal iføre sig vesten for at kunne ses tydligere i trafikken, hvis de har været en del af en trafikulykke og skal træde ud af deres bil.

Til at starte med forløb protesterne fredeligt, men efterhånden udviklede de sig til voldsomme gadekampe mellem demonstranter og de franske myndigheder. Der blev brugt alt fra tåregas, vandkanoner og chokgranater, ligesom flere biler blev sat i brand i Paris. Flere butikker og monumenter blev udsat for hærværk.

Mennesker fra begge sider kom alvorligt til skade under demonstrationerne.

Bevægelsen "De Gule Veste" bredte sig hurtigt til Belgien og Holland. Her handlede opgøret mere om en øget afstand mellem politikerne og befolkningen end om skatter på brændstof.

De Gule Veste er blevet billedet på, at kravet om social forandring kan komme nedefra befolkningen, når staten stiller de svageste grupper i samfundet dårligere.

Kilde: Faktalink, Berlingske

Af den grund er Sax-Trans, der har over 75 medarbejdere, heller ikke med i protesten i dag.

Også selvom Peter Flensted selv er imod afgiften.

- Jeg er ikke enig i aktionsformen. Vi har to gode brancheorganisationer – ATL og DTL -, som næsten alle vognmænd er medlem af. De må prøve at forklare politikerne, at det er en dårlig ide, siger Peter Flensted.

Ikke nervøs for erhvervet

Flere i branchen giver udtryk for, at afgifterne gør dem nervøse for deres fags fremtid. Den bekymring deler direktøren dog ikke.

Det er jo lastbilchauffører som dine, der frygter for deres job og erhverv. Er det ikke forståeligt, at de nu protesterer på den måde, når de ikke føler sig truet?

- Alt skal jo transporteres. Det er jo det samme som at sige, at vi ikke kan bruge strøm. Alt har berøring med en lastbil på et eller andet tidspunkt, siger han.

Læs også
Vognmænd protesterer mod ny klimaafgift
Læs også
Vognmænd protesterer mod ny klimaafgift

Og derfor er Peter Flensted heller ikke bange for, at afgiften vil nedlægge vognmandserhvervet eller sin egen forretning, da Danmark er så afhængig af lastbilstransporten. De eneste, der kommer til at betale prisen, er forbrugerne, lyder det.

- Jeg synes, afgiften er fjollet, forkert og idiotisk lavet, men jeg er ikke nervøs for den. Beskatter man et erhverv på den måde, vil prisen altid havne hos forbrugerne, siger Peter Flensted.

Det er få øre

Til kritikken om, at afgiften vil lande hos forbrugerne, svarer skatteminister, Jeppe Bruus (S), at der er tale om meget få øre.

- Transportomkostninger i forhold til den enkelte vare er meget, meget små. Vi taler få øre, siger han til TV2. 

Skatteminister Jeppe Bruss (S) vil ikke trække det omstridte forslag tilbage.
Skatteminister Jeppe Bruss (S) vil ikke trække det omstridte forslag tilbage. Foto: TV 2 Danmark

Samtidig er der nogle, der frygter, at afgiften vil skævvride Danmark. Særligt, hvis man bor i et af landdistrikterne. Det er en bekymring, regeringen tager alvorligt, fortæller Jeppe Bruus. 

- Jeg forstår godt den bekymring, der er, og det er noget, vi tager meget alvorligt. Vi ønsker sådan set et land, hvor man kan bo, leve og uddanne sig i hele Danmark. Det er vi meget meget opmærksomme på, siger han til TV2.


Nyhedsoverblik