Ved Oddermose Stand på Møn kunne beboerne tirsdag aften igen se vand komme ind over deres ødelagte dige.
- Det var voldsomt. Der kom skvulp, og det løb hen over vejen. Det var ikke rart, siger Bo Schmidt, der er forperson for grundejerforeningen.
Heldigvis slap sommerhusejerne dog for en mindre vandstigning denne gang.
- Der steg vandet måske ti centimeter mere i mosen. Så det går den forkerte vej.
Men måske skal vi overveje, om der er steder i Danmark, hvor vi ikke længere skal bygge og steder, og hvor vi ikke længere skal bo.
Sådan lyder meldingen fra flere eksperter i klimaændringer og havstigning, som TV2 ØST har talt med efter weekendens stormflod.
Karsten Arnbjerg-Nielsen, tidligere professor og nuværende innovations- og digitaliseringsdirektør i Rambølls vanddivision, peger på, at man skal skabe langsigtet planlægning i forhold til fremtidens planlægning af klimaindsatser.
- Det er i virkeligheden ret banalt. Hvis man ved, at der et bestemt sted kommer en oversvømmelse hvert femte eller hvert tyvende år, så er det en rigtig dårlig ide at bygge et nyt folkebibliotek, eller i virkeligheden noget som helst andet der, siger han.
Faktisk mener Karsten Arnbjerg-Nielsen også, at man skal overveje, om man overhovedet skal genopbygge de steder, som blev hårdest ramt under stormfloden - for eksempel steder som Oddermose på Møn og Roneklint på Jungshoved.
- Vi skal hjælpe de mennesker, det er klart. Men nogle steder skal vi sige, at der skal vi nok ikke genopbygge husene de samme steder. Vi ved, at der er en risiko, og næste gang stormfloden kommer, så er det de samme områder, der bliver ramt, siger han og fortsætter:
- Vi er nødt til at sige, her skal der ikke længere ligge de her tre huse. Eller her skal der ikke længere ligge den her gård. Der kan også blive tale om større byområder. Og vi er nødt til at finde en metode til at hjælpe de folk videre, så de kan få et godt liv et andet sted end der, hvor de bor nu.
Samtidig kan det være nødvendigt at vælge nogle områder fra, når det handler om at beskytte dele af Danmark mod den stigende vandstand.
- Hvis vi ser på, hvor meget dige, der skal til for at beskytte Danmarks ejendomme, så er det mere end 3.000 kilometer. Det er mere, end de har i Holland, og vi har væsentligt kortere tid til implementering og er færre mennesker til at dele regningen, siger han, og fastslår, at der er behov for at lave nogle hårde prioriteringer i vores planlægning.
Planen kunne for eksempel være at bruge stormflodsordningerne til at presse lodsejere til at flytte væk fra udsatte steder.
- Hvis vi nu brugte den lov, der allerede findes, så kunne vi sige, at vi ikke giver erstatning til de huse, der har over fem procents chance for at blive oversvømmet hvert år. Det er jo dem, der tager skade allerede ved en 20-års hændelse.
- De er i princippet ikke omfattet af den aktuelle oversvømmelse. Men vi plejer jo at være flinke i Danmark og give dem støtte alligevel, siger han, og understreger, at han ved, at det lyder barskt overfor den enkelte grundejer.
Fra Københavns Universitet er meldingen den samme:
- Hvis vi genopbygger alle de ramte steder, vil man i fremtiden blive ramt af de samme konsekvenser. Og det kan blive ved. Det er os, der må tage ansvaret nu, siger Henrik Vejre, der er professor i landskabsforvaltning ved Københavns Universitet, til TV 2.
- Ikke rimeligt
Bo Schmidt fra Oddermose Strand er mildest talt ikke glad for ideen om at opgive at beskytte nogle ejendomme frem for andre.
- Jeg synes ikke, at man kan opgive at give erstatning og beskyttelse til noget, som allerede er bygget. Det er ikke rimeligt. Det er et krav, som man kan stille til nye ting, der skal bygges - men andre steder må man yde beskyttelse, siger han.
Han har allerede nu en oplevelse af, at hverken kommunen eller beredskabet vil hjælpe. Selv opgaven med at pumpe vandet væk fra området sker kun mod en ret høj betaling, siger han.
- Vi betaler jo skat som alle andre, og vil man droppe ejendommene, så vil der jo også være nogle tab og nogle erstatninger på den konto. Med de nye vurderinger er grundene herude vurderet til 800.000 kroner. Og 12 grunde står lige nu under vand, siger han, og fremhæver den menneskelige pris som meget høj.
- Allerede nu er mange af vores naboer meget påvirkede af situationen. Det er klart, siger han.
Behov for nye regler
Professor i klima og økonomi hos DTU, Kirsten Halsnæs, forsker i oversvømmelser og vandstigninger. Hun mener, at man skal blive ved med at sikre eksisterende boligbyggerier, selvom de ligger på udsatte steder.
Hun mener dog også, at man i fremtiden skal begrænse byggerier i lavtliggende områder - og at man i hvert fald skal kræve, at de stigende vandstande er tænkt ind i eventuelle nye byggerier.
- Der er mange steder, hvor man gerne vil bygge store boligbyggerier på havnene. Det er jo attraktive boliger, der kan tiltrække mange borgere. Men det er en udfordring, når der kommer storme og havniveauet stiger, siger hun.
Hun peger på, at de gamle industrihavne i stedet for at rumme boliger kunne omdannes til rekreative områder, der kan holde til at kunne blive oversvømmet, når havet stiger.
Professor Kirsten Halsnæs var selv fredag og lørdag vidne i første parket til det store uvejr.
Hun havde i efterårsferien lejet et sommerhus i Roneklint ved Præstø, og kunne således fra første parket se kampen mod vandmasserne udspille sig et af de steder, hvor vandet strømmede ind igennem digerne.
- Det var ret specielt at have forsket i det her i så mange år, og så se katastrofen udfolde sig foran sine øjne, siger hun.
Ligesom Karsten Arnbjerg-Nielsen peger hun på, at vi står med en betydelig udfordring med at beskytte det eksisterende byggeri, der ligger udsat for storme og vandstandsstigninger.
Hun mener dog ikke, at man kan opgive dele af eksisterende byer som følge af vandstandsstigninger.
- Man kan jo ikke opgive de kystnære dele af hverken Præstø, Faxe Ladeplads eller Vordingborg, for eksempel. Der er vi nødt til at finde løsninger med diger, pumper og naturbaserede løsninger, siger hun, og peger på Lemvig, hvor en smart barrierer ud mod havet kan beskytte byen, når havet får forhøjet vandstand.
Borgmester siger nej
Den kommune i Danmark, der har den længste kyststrækning, er Vordingborg Kommune. Kommunen var samtidig en af de kommuner, der blev hårdt ramt i weekendens stormflod.
Her er borgmester Mikael Smed (S) meget imod, at man skal prioritere mellem hjem, der kan beskyttes, og dem, der ikke kan.
- Det her er jo borgere, der ejer en grund og en ejendom. Jeg tror ikke, at det er noget, som vi på hverken nationalt eller kommunalt hold skal bestemme, siger han.
Han mener, at borgerne har brug for beskyttelse.
- Der er jo en ejendomsret, der skal respekteres. Samtidig, så må det jo være ejerne selv, der bestemmer. Det er dem, der sikrer værdierne, siger han.
Han anser det også rent praktisk som en udfordring, hvor man skulle flytte folk hen, hvis man skulle droppe det sted, som de har.
- Det vil være meget dyrt og besværligt at lave en ny udstykning. Og her bliver et spørgsmål om, hvem der skal betale også aktuelt, siger han. Han peger på, at det i dag er op til grundejerne selv at betale for beskyttelsen af deres grunde.
TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), men han har ikke ønsket at udtale sig.
Minister for Landdistrikter, Louise Schack Elholm (V), har sendt følgende skriftlige svar:
- Det er allerede kommunernes ansvar at sikre nye byområder mod oversvømmelse i deres planlægning. Der er således allerede regler i planloven om, at der ikke bør planlægges i oversvømmelsestruede områder uden afværgeforanstaltninger.
- Vi er tilmed i gang med at give kommunerne yderligere redskaber til at styrke klimatilpasningen i udsatte områder. Reglerne om klimatilpasning fra 2018 blev evalueret i 2021.
- Og med de ændringer af planloven, jeg fremsætter senere i denne uge, følger vi blandt andet op på anbefalingerne i forhold til klimatilpasning, skriver kirkeminister, Louise Schack Elholm (V).