Himmel og hav stod i et.
Lyden af vindens susen var en evig baggrundsstøj, der blev hjulpet ekstra meget på vej af løse presenning, der bankede i takt med stormen.
Der måtte være et eller andet helt galt
Båden vippede, og vandet var ifølge Claus Augustinus en meter til halvanden over dens normale vandstand.
- Der var lidt panik, siger han og tilføjer:
- Du er lille i sådan en sammenhæng.
Claus Augustinus bor på sin båd, der ligger til kajs i Præstø Havn.
Under weekendens stormvejr valgte Claus Augustinus at overnatte på sin båd på trods af høj vandstand og kraftig vind.
Selvom en lille følelse af panik greb ham natten til lørdag, synes Claus Augustinus, at natten forløb ganske fint.
Aflyste middag med datter
Vinden begyndte allerede om torsdagen, og fredagen begyndte vandet at stige i Præstø Havn.
Til sidst blev Claus Augustinus’ vaders endda for korte til at kunne stå i vandet.
- Og så måtte jeg vælge at blive ombord på båden, fortæller han.
Egentlig havde han en middagsaftale med sin datter inde på land fredag aften, men den blev aflyst, eftersom Claus Augustinus ikke kunne komme tørskoet væk båden.
En tidlig aftensmad blev derfor bikset sammen på båden, og ved en 21.00-tiden fredag aften gik Claus Augustinus i seng efter at have sikret sig, at alle bådens fortøjninger sad, som de skulle.
Kort før midnat stod Claus Augustinus op igen.
- Jeg havde sat mit vækkeur til midnat, fordi det var, alt skulle kulminere. Både med vand og stormen, siger han og fortsætter:
- Så klokken 00.00 var jeg ude og se til det hele. Det så fint ud, men det peb noget i masterne. Det gør det, når det blæser.
Vinden forsvandt
Klokken 04.00 om morgenen vågnede Claus Augustinus med et sæt.
- Der måtte være et eller andet helt galt, tænkte han.
Der var nemlig helt vindstille.
Men det viste sig ikke at være noget galt. Tværtimod var vejret ved at skifte retning. Til det bedre.
- Det var bare vinden, der havde lagt sig fuldstændig. Vandet var også begyndt at trække sig tilbage, så jeg kunne skimte toppen af havnekajen nede i vandet, siger Claus Augustinus.
Det var lyden af ingenting, der forskrækkede Claus Augustinus, fordi den havde ramlet hele natten.
Ventetiden var det værste
Klokken 06.00 lørdag morgen stod Claus Augustinus op igen og begyndte dagen med oprydning på havnen.
Til sin egen glæde var båden ikke blevet ramt af skrammer, og naboernes båd var heller ikke blevet ødelagt.
På trods af en afbrudt nattesøvn, synes han, at også den havde været ganske fin.
Det var noget andet, der havde irriteret ham mere.
- Ventetiden var egentlig den værste, siger Claus Augustinus og tilføjer:
- Du sidder dér og har forberedt det, du skulle. Det var det værste. Jeg kunne bare sidde og vente på, at vinden lagde sig og håbe på det bedste. Jeg kunne ikke lave mere end at holde øje med at det hele var, som det skulle være.
Mindre godt gik det dog for andre både i Præstø Havn.
I løbet af stormvejret sank mellem seks og otte både, og flere broer blev ifølge Claus Augustinus ødelagt
De næste par dage står derfor på oprydning og bjærgning af både.
Ikke desto mindre vil Claus Augustinus ikke have noget i mod at sove i sin båd under stormvejr igen.