Nyhedsoverblik

Derfor banker det på i dag

Tusindvis af frivillige går på gaden søndag, hvor Kræftens Bekæmpelse holder landsindsamling.

Så hvis det ringer på døren midt i morgenmaden i dag, er det måske en af de mange frivillige indsamlere, der er ude for at samle ind til kræftsagen.

Overskuddet går til forskning, forebyggelse og patientstøtte, og er du ikke hjemme, kan du støtte via sms, MobilePay, bankoverførsel, girokort eller digitale indsamlinger.

Sidste år var omkring 15.000 frivillige med til at samle over 35 millioner kroner ind ved landsindsamlingen.

Indsamlingen starter klokken 10.00.