Coronafokus har ført til utilsigtet fald i kræftscreeninger og børnevaccinationer

Der er udført færre screeninger for livmoderhalskræft og børnevaccinationer i marts og april.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stik mod hensigten skete der et fald i antallet af børnevaccinationer og celleprøver til screeninger for livmoderhalskræft, da coronavirusset kom til Danmark i starten af marts.

Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Et af de steder, hvor der ikke burde være sket et fald i aktiviteten var i antallet af celleprøver som led i screeninger af livmoderhalskræft.

quote Undersøgelserne burde have været udført som vanligt

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen skriver i rapporten, der er offentliggjort mandag.

- Der ses et markant fald i antallet af celleprøver fra midten af marts, hvor samfundet lukkede ned. Dette fald skal dog ses som en utilsigtet konsekvens af Covid-19 epidemien, da screeningsprogrammerne for brystkræft, tarmkræft og livmoderhalskræft ikke har været indstillet under epidemien.

- Undersøgelserne burde derfor været udført som vanligt.

Drastisk fald

Styrelsen tilskriver faldet en ændring i adfærd hos kvinder, der ikke mødte op til screeninger - enten fordi de måske var bekymrede for at bevæge ud, eller fordi de ikke ønskede at belaste sundhedsvæsnet.

I ugerne fra årsskiftet til starten af marts blev der udført mellem 5000 og 5500 celleprøver om ugen i hele landet.

rita_siig.jpg
Læs også
Rita spørger om coronavirus: Må jeg besøge min kræftsyge søster, hvis vi ikke holder i hånden?
rita_siig.jpg
Læs også
Rita spørger om coronavirus: Må jeg besøge min kræftsyge søster, hvis vi ikke holder i hånden?

Efter 9. marts og særligt fra ugen efter, skete der dog et markant fald til et niveau på mellem 650 og 1500 prøver om ugen de næste uger.

I midten af april stiger aktiviteten igen, og ved opgørelsens udgang i uge 17 - næstsidste uge i april - blev der foretaget 3400 celleprøver.

Børnevaccinationer også ramt

Også antallet af børnevaccinationer har været ramt under coronakrisen - selv om det fortsat var en "kritisk funktion", der burde fortsættes.

Her er faldet dog mindre grelt, og niveauet er i maj tilbage på et niveau, noget nær før coronasmitten kom til Danmark.

Folk står i kø for at blive testet ved Slagelse Sygehus
Læs også
Læger: Anden bølge af coronavirus er sandsynlig
Folk står i kø for at blive testet ved Slagelse Sygehus
Læs også
Læger: Anden bølge af coronavirus er sandsynlig

Styrelsen påpeger i rapporten, at vaccinationsprogrammerne til børn er afhængig af en høj tilslutning for at have en stor effekt. Derfor har styrelsen et øje rettet stift mod antallet af vacciner den kommende tid.

- Det er i den forbindelse vigtigt, at de forældre, som ikke har fået deres børn vaccineret, har særligt fokus på dette i den kommende tid, skriver Sundhedsstyrelsen.

Samtidig med faldet i vaccinationer og celleprøver, er der også et fald i antallet af kontakter i de almene praksisser.


Nyhedsoverblik