Brændstofpriser styrtdykker - flere hundrede kroner billigere at fylde tanken

Især prisen på diesel er ude i et regulært prisfald. På en typisk tankfuld kan bilisterne spare flere hundrede kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ejere af en dieselbil var sidste sommer vidne til voldsomme prisstigninger. Men nu, et lille år senere, er prisen faldet med næsten seks kroner, så det atter er muligt at købe en liter diesel for 11 kroner og 29 øre.

Ikke siden starten af 2022 har diesel været solgt til den pris ved landets tankstationer.

Også ejere af benzinbiler oplever, at prisen lige nu falder.

Ifølge økonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank hænger prisfaldene sammen med en generelt faldende efterspørgsel på olie.

- Prisen på diesel og benzin hænger bredt set sammen med prisen på olie – og den er faldet lidt tilbage som følge af, at aktiviteten i samfundet flere steder – herunder i USA – er begyndt at bremse op. Blandt andet som følge af de rentestigninger vi har set i både Europa og USA – de begynder at bide nu, siger han og tilføjer:

- Olieprisen er typisk betinget af aktiviteten i verdenssamfundet – så jo mere produktion, jo flere er i jobs, og jo mere kører vi og flyver – og der ser vi lige nu, er pil ned på efterspørgslen af olie.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I løbet af 2022 var en liter benzin i perioder billigere end en liter diesel, men nu er historien lidt en anden.

Kan falde lidt endnu

Man skal ikke længere tilbage end til januar i år for at finde det nuværende prisniveau for en liter benzin på 13 kroner og 59 øre, og dermed koster det nu også 2 kroner og 30 øre mere per liter at købe benzin frem for diesel.

- Vi ser nu den normale ligevægt indfinde sig. Typisk koster diesel i Danmark omkring en krone mindre end benzin, forklarer Mathias Dollerup Sproegel og tilføjer.

- Vi har været gennem en periode med pres på raffinaderierne, der producerer diesel, blandt andet på grund af sanktionerne mod Rusland, og det har påvirket dieselprisen.

Det var som en reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, at EU indførte sanktioner mod Rusland – der er verdens næststørste eksportør af olie – hvilket fik brændstofpriserne til at eksplodere.

Læs også
Diesel dyrere end benzin er blevet den nye normal
Læs også
Diesel dyrere end benzin er blevet den nye normal

Adspurgt om bilisterne skal forvente, at prisen på brændstof bliver ved med at falde, giver Mathias Dollerup Sproegel følgende vurdering af de kommende måneder:

- Vi tror, at den opbremsning, som vi ser nu, vil blive lidt mere udbredt. Men de olieproducerende lande vil også trække den anden vej. For de er ikke glade for, at prisen falder, og derfor vil de begynde at levere mindre til markedet og pumpe mindre olie op af undergrunden for på den måde at holde prisen i skak.

Læs også
Presset på forbrugerne kan lette lidt i 2023
Læs også
Presset på forbrugerne kan lette lidt i 2023

Det er dog ifølge økonomen ikke udelukket, at prisen vil kunne falde omkring en krone mere, hvorimod encifrede priser på diesel og benzin, som man så det under corona-nedlukningerne, næppe er sandsynligt.

- Men mere end det, skal vi nok ikke forvente, da vi så ser ind i en decideret recession med stigende ledighed. Og da vil man måske nok kunne glæde sig over faldende priser – men det vil alt andet lige også være en mere trist situation for hr. og fru Jensen, påpeger Mathias Dollerup Sproegel.

De stigende brændstofpriser har ikke kun medført lommesmerter hos bilisterne. Det har også påvirket adfærden på de danske motorveje. Ifølge Vejdirektoratet har der nemlig været en klar sammenhæng mellem de stigende priser og et fald i gennemsnitshastigheden på motorvejene.

Læs også
Jette ændrede sit forbrug i jagten på billig strøm - men sparede ikke en krone
Læs også
Jette ændrede sit forbrug i jagten på billig strøm - men sparede ikke en krone

Og der er penge at spare, hvis farten sættes ned. TV2 ØST har således tidligere lavet et eksperiment, hvor det lykkedes at barbere 20 procent af brændstofforbruget ved at sænke hastigheden fra 130 til 110 kilometer i timen på motorvejen.

Se eller gense eksperimentet her:


Nyhedsoverblik