Borgmestre vil lære af corona og lade syge arbejde hjemme

Coronakrisen har gjort det klart for flere sjællandske borgmestre, at der er mange fordele ved hjemmearbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere borgmestre i Region Sjælland foreslår ifølge DR at lade småsyge medarbejdere arbejde hjemmefra.

Coronakrisen har vist, at mange sagtens kan arbejde hjemmefra i større omfang end tidligere.

quote Man kan sagtens lave en masse hjemme fra køkkenbordet

Henrik Hvidesten, borgmester i Ringsted Kommune

Desuden ses der langt færre sygemeldte under coronakrisen, siger Henrik Hvidesten, som er borgmester i Ringsted Kommune.

Per Bennetsen
Læs også
Snart må offentligt ansatte komme på arbejde igen - men ikke på Sjælland og øerne
Per Bennetsen
Læs også
Snart må offentligt ansatte komme på arbejde igen - men ikke på Sjælland og øerne

Han vurderer, at det især skyldes et øget hensyn til egen og andres sundhed samt bedre håndhygiejne.

Den læring skal med videre, siger han til Ritzau.

- Normalt ville man måske sidde derhjemme og sige: "Jeg hoster lidt, men jeg kan godt passe mit arbejde". Så tager man ind på kontoret og spreder smitten.

- I stedet kan man nu sige, at man godt kan arbejde, men hjemmefra. Så bliver man hjemme og får ikke spredt smitten, lyder det.

Fra borgmestrene i Slagelse, Guldborgsund, Vordingborg og Kalundborg lyder samme budskab, skriver DR.

Coronakrisen har vist, at man kan være produktiv derhjemme

Henrik Hvidesten mener, at man på de enkelte arbejdspladser må diskutere, hvilken kultur man ønsker, og om man kan implementere mere hjemmearbejde.

Han understreger, at hvis man er sygemeldt, så skal man bruge tiden på at blive rask.

- Hvis man bør ligge under dynen, skal man gøre det. Det er ikke den situation, man skal tage stilling.

- Det er situationen, hvor man normalt ville være taget på arbejde med lidt hoste og ondt i halsen. For mange er det ikke en hindring i at gå på arbejde, men problemet er, at man tager smitten med, siger han.

quote Jeg tror også, at flere vil efterspørge hjemmearbejdsdage, og jeg tror, at flere arbejdspladser vil have forståelse for det

Henrik Hvidesten, borgmester i Ringsted Kommune

Coronakrisen har vist, at man sagtens kan være effektiv og produktiv derhjemme, siger Henrik Hvidesten.

- Der har måske før været en forestilling om, at dét at arbejde hjemme er en halv fridag. Men man kan sagtens lave en masse hjemme fra køkkenbordet.

- Jeg tror også, at flere vil efterspørge hjemmearbejdsdage, og jeg tror, at flere arbejdspladser vil have forståelse for det, vurderer han.


Nyhedsoverblik