Beredskab advarer mod "kreativ" opvarmning

Beredskabsdirektør Peter Søe advarer mod, at man bruger alternative opvarmningsmetoder, når hjemmet skal varmes op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- I sidste ende så kan det være med livet som indsats, at man brænder andre ting af i sin brændeovn eller pilleovn end det, som den er designet til. Så lad vær.

Sådan lyder opfordringen fra Peter Søe, der er beredskabsdirektør hos Lolland-Falster Brandvæsen.

quote Nogen har sat sig ud i en hellukket udestue, og så har de fyret op med grillen med kul i eller gas

Peter Søe, beredskabsdirektør Lolland-Falster Brandvæsen

Med de kolde vintermåneder foran os mærker beredskabet nemlig allerede nu, at flere borgere rundt omkring i landet tyr til kreative metoder, når boligerne skal opvarmes.

- Jeg har nogle tidligere eksempler fra andre kolde vintre, som har været på, at man har taget gasterrassevarmere ind i stuen og stillet op der. Eller nogen har sat sig ud i en hellukket udestue, og så har de fyret op med grillen med kul i eller gas for eksempel, fortæller Peter Søe og tilføjer:

- Det der sker, når du bruger sådan en opvarmningsmetode, det er, at du danner en hel del kulilte, som gør, at du fortrænger ilten, og dermed kan du ende med at dø af det.

Beredskabsdirektør Peter Søe fra Lolland-Falster Brandvæsen advarer mod, at man ikke brænder imprægneret eller malet træ af.
Beredskabsdirektør Peter Søe fra Lolland-Falster Brandvæsen advarer mod, at man ikke brænder imprægneret eller malet træ af. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST
Læs også
Brændeovne hitter som aldrig før – men du risikerer at fyre ulovligt
Læs også
Brændeovne hitter som aldrig før – men du risikerer at fyre ulovligt

Opfordring: Brug kun tørt og rent træ i brændeovnen

Udover at advare mod at bruge alternative opvarmningsmetoder i hjemmet, så fraråder Peter Søe også, at man ikke brænder imprægneret eller malet træ af.

- Når man brænder noget andet af i sin brændeovn end det almindelige brænde, som den er godkendt til, så kan du risikere, at du får en række belægninger inde i skorstenen, eller at du brænder noget af, som giver giftig røg, og det er ikke godt. Der er altid lidt, der siver ud i stuen.

I håbet om, at folk, trods situationen med de høje energipriser, husker at passe på sig selv, kommer Danske Beredskaber med en række råd. Dem du kan læse nedenfor.

Danske Beredskaber giver her fem gode råd til, når hjemmet skal varmes op.
Danske Beredskaber giver her fem gode råd til, når hjemmet skal varmes op. Foto: Danske Beredskaber

Nyhedsoverblik