Beredskab advarer landmænd om større brandfare under høsten

En enkelt sten, der rammer forkert på et maskineri, kan være nok til at antænde en brand, siger beredskaber.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landmændene skal tage ekstra forholdsregler, når de i disse dage høster. For det varme og tørre vejr gør, at der er større risiko for at sætte fut i marken.

Det fortæller Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.

- I og med at der er så tørt både på marken og rundt om marken, som der er nu, skal der ikke meget til at antænde en brand. En enkelt sten, der rammer forkert på et maskineri i marken, hvor der er tør vegetation, kan være med til at antænde en brand.

- Derfor er det ekstra vigtigt, at man kigger sig godt for og er opmærksom, når man er i marken, siger han.

Udsigt til hedebølge

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) siger fredag, at der er udsigt til hedebølge over weekenden.

Brandfaren stiger over det meste af landet i løbet af weekenden. Søndag er brandfaren høj til meget høj over det meste af landet, viser brandfareindekset.

På næsten hele Sjælland, Lolland-Falster og Fyn er brandfaren meget høj søndag.

Adskillige styrker fra Vestsjællands Brandvæsen med støtte fra Slagelse Brand og Redning blev lørdag kaldt til brand ved Mullerup.
Adskillige styrker fra Vestsjællands Brandvæsen med støtte fra Slagelse Brand og Redning blev lørdag kaldt til brand ved Mullerup. Foto: Mick Keller/MitVestsjælland.dk

Bjarne Nigaard opfordrer landmændene til at tage forholdsregler såsom at gøre maskineriet rent for støv, fordi det lettere kan antændes, hvis der kommer en gnist.

Derudover bør de have vand med ud i marken, så det er klart, hvis der bliver brug for det.

Tænk dig om, hvis du griller

Det er imidlertid ikke kun landmændene, der skal være opmærksomme på den "knastørre vegetation" over weekenden.

- Brandfaren i naturen og i det hele taget er stigende. Så det er en god idé lige at tænke sig en ekstra gang om i forhold til det, man foretager sig - specielt hvis det involverer åben ild, siger Bjarne Nigaard.

quote Vi er selvfølgelig der, hvor vi har en skærpet opmærksomhed på, hvad der kommer til at ske

Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber.

Han bemærker, at de i beredskaberne ikke går bekymrede ind til weekenden.

- Men vi er selvfølgelig der, hvor vi har en skærpet opmærksomhed på, hvad der kommer til at ske.

- Så vi er klar og har mange dygtige mennesker, der har støvlerne stående lidt tættere på de her dage, siger han.

Læs også
Brandvæsnet og lokale borgere fik slukket stor markbrand
Læs også
Brandvæsnet og lokale borgere fik slukket stor markbrand

Bjarne Nigaard råder folk til at tænke sig en ekstra gang om, når de vil grille eller tænde bål, så de er sikre på, at det er det rigtige sted at gøre det.

Derudover er det en god idé at have vand ved hånden og slukke grundigt efter sig.

I gennemsnit rykker brandvæsnet årligt ud til omkring 290 brande, der er forårsaget af enten grill, bål eller bortkastet aske


Nyhedsoverblik