Apoteker og læger melder om stor interesse for influenzastik

På godt en uge har apotekerne vaccineret 125.000 mod influenza. Også læger siger, at flere vil have et stik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hos både apoteker og de praktiserende læger mærker man interessen for at blive vaccineret mod influenza.

- Influenzavaccination er noget, vi mærker meget stor interesse for i år. Jeg er ret sikker på, at mange flere vil blive vaccineret i år end nogensinde før, siger han.

Det siger Jørgen Skadborg, der er praktiserende læge og formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Det har ikke været muligt at indhente præcise tal for, hvor mange der indtil videre er blevet vaccineret hos deres læge.

Men i sæsonen 2020/2021 stod de praktiserende læger for at vaccinere cirka 87 procent af målgruppen, som tæller udsatte grupper som ældre over 65 år, personer med kroniske sygdomme samt sundheds- og plejepersonale. Det svarer til omkring 1.145.000 personer.

Danmarks Apotekerforening oplyser lørdag, at apotekerne indtil videre har vaccineret 125.000 personer mod influenza, siden tilbuddet trådte i kraft 1. oktober.

Læs også
Fra i dag kan borgere få gratis vaccination mod influenza
Læs også
Fra i dag kan borgere få gratis vaccination mod influenza

Sidste år vaccinerede apotekerne cirka 250.000 i hele vaccinationssæsonen fra 1. oktober til 15. januar.

De første tre uger gælder tilbuddet for udvalgte grupper af befolkningen. Efter 22. oktober kan alle borgere blive vaccineret mod influenza mod betaling og under forudsætning af, at der er vacciner nok.

Nogle arbejdspladser tilbyder desuden influenzavaccination.

Corona har ændret folks holdning

Ifølge Jørgen Skadborg skal forklaringen på den store interesse blandt andet findes i, at coronapandemien har skubbet til manges holdning til vaccination.

- De kan se, at det faktisk er en god strategi at forbedre folkesundheden og mindske sygdom i samfundet.

20210225-135450-L-1920x1272we
Læs også
Rekordindkøb: SSI har købt 2,5 mio. doser influenzavaccine
20210225-135450-L-1920x1272we
Læs også
Rekordindkøb: SSI har købt 2,5 mio. doser influenzavaccine

- Vi har i årtier været vant til, at influenzaepidemier kostede mellem 1000 og 2000 danskere livet. På trods af det var folk ikke ivrige efter at blive vaccineret. Men det er de nu, lyder det.

For apotekernes vedkommende er der i år uddannet flere vaccinatører, ligesom vaccinen tilbydes på flere apoteker end sidste år.

Anbefaler vaccination af børn

Som noget nyt i år anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn mellem to og seks år bliver vaccineret mod influenza.

Jørgen Skadborg glæder sig til at se, om forældrene tager anbefalingen til sig.

Læs også
Fra i dag kan borgere få gratis vaccination mod influenza
Læs også
Fra i dag kan borgere få gratis vaccination mod influenza

- Jeg er spændt på, om den generelle gode vaccinationstilslutning for influenza hos voksne også slår igennem på børneområdet. Jeg håber, at det gør, for jo flere vaccinerede i befolkningen, jo mindre risiko for en stor epidemi.

Vaccinen til børn, der gives som næsespray, har været tilbudt siden 1. oktober, men leveringen er blevet forsinket.

Jørgen Skadborg forventer, at der kommer rigtig gang i vaccinationerne i den kommende uge.


Nyhedsoverblik