Fra i dag kan borgere få gratis vaccination mod influenza

Fra fredag kan sårbare gratis få vaccine mod influenza. Den skal ifølge forsker forebygge alvorlige tilfælde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Temperaturerne falder, efteråret er på vej, og influenzasæsonen nærmer sig.

For nogle kan sygdommen være særligt alvorlig, og derfor tilbydes udvalgte grupper gratis vaccination mod influenza fra 1. oktober.

Det gælder borgere over 65 år, gravide i 2. eller 3. trimester samt personer, der lever med kroniske sygdomme eller på anden vis er i særlig risiko.

quote - Sidste år havde vi næsten ingen influenza, fordi vi havde nedlukning. Så de små børn, som ikke har haft influenza før og tidligere er blevet beskyttet af deres mødres antistoffer, har ikke opbygget et forsvar mod influenza.

Cecilie Foged, professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet

Læs også
Alle fra 65 år ventes at blive tilbudt ekstra vaccinestik
Læs også
Alle fra 65 år ventes at blive tilbudt ekstra vaccinestik

I år anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden vaccination mod influenza til sundheds- og plejepersonale samt børn mellem to og seks år.

- Vaccinerne er selvfølgelig vigtige for dem, der er i risiko. Og for sundheds- og plejepersonale er det også for ikke at smitte sårbare patienter, forklarer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet.

Rider toppen af

Både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er bekymrede for presset på sundhedsvæsenet til vinter.

De taler om "den perfekte storm".

Både coronavirus, men også en række andre luftvejsinfektioner, som under pandemien har været trængt bort af øget hygiejne og nedlukning, cirkulerer i stor stil.

FAKTA: Disse grupper kan få gratis influenzavaccine

Visse grupper får fra 1. oktober tilbud om influenzavaccine. Her er oversigten over, hvem der kan få den.

Blandt andet små børn, gravide og ældre er i risiko for at blive alvorligt syge med influenza.

Derfor får de tilbudt gratis vaccination mod virussygdommen. Tilbuddet træder i kraft fredag 1. oktober.

Læs mere her om, hvilke grupper der er omfattet af tilbuddet om gratis influenzavaccination:

  • Alle personer, der er fyldt 65 år inden 15. januar 2020.

  • Personer med visse kroniske sygdomme. Det kan for eksempel være diabetes 1 eller 2, kronisk lungesygdom, kronisk lever- og nyresvigt eller hjerte- og karsygdomme.

  • Gravide i 2. og 3. trimester.

  • Svært overvægtige med et BMI på over 35.

  • Førtidspensionister.

  • Børn mellem to og seks år.

  • Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt. Også deres husstandskontakter kan tilbydes vaccination efter lægefaglig vurdering.

  • Personale i sundheds- og plejesektoren, der har opgaver med pleje, omsorg og behandling af borgere, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med influenza.

  • Andre personer i særlig risiko, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.


Kilde: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut (SSI).

Samtidig mangler der sygeplejersker, ligesom især sygehusene har været ramt af konflikt. De skal nu afvikle udskudte behandlinger og ferie.

Vaccination mod influenza spiller derfor en vigtig rolle.

- De er vigtige i forhold til at ride toppen af stormen af. Til at forebygge alvorlige influenzatilfælde, som kan belaste sundhedssystemet yderligere oven i de andre virus, vi har cirkulerende, siger Camilla Foged.

Særligt for de små

Ifølge professoren er særligt de små en god idé at vaccinere.

- Sidste år havde vi næsten ingen influenza, fordi vi havde nedlukning. Så de små børn, som ikke har haft influenza før og tidligere er blevet beskyttet af deres mødres antistoffer, har ikke opbygget et forsvar mod influenza.

- Så de kan blive ret syge, når de får det første gang, fortæller hun.

Omkring 390 af landets 521 apoteker tilbyder vaccination mod influenza. Man kan også bestille tid hos lægen.

Børn må dog vente lidt endnu. De særlige vacciner, som gives som næsespray, leveres nemlig først til Statens Serum Institut (SSI) i uge 40. Der kan dog godt bestilles tid hos lægen allerede nu.

Efter 22. oktober kan alle borgere blive vaccineret. Det sker dog ifølge SSI mod betaling og under forudsætning af, at der er vacciner nok.


Nyhedsoverblik