Ældre føler sig snydt for milliarder i finanslovsaftale

Seniorområdet lider, og behov vil ikke blive dækket af millioner sat af i finanslov, mener Ældresagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet afsat for få penge til ældreområdet i den nye finanslovsaftale.

Det mener Bjarne Hastrup, der er administrerende direktør for Ældresagen.

I aftalen om finansloven for næste år, der blev præsenteret mandag, står der, at der skal bruges 500 millioner kroner i perioden 2022 til 2025 til at skabe en mere værdig ældrepleje.

Men det er ikke i nærheden nok af, hvad der skal til for at dække behovene på ældreområdet, mener Bjarne Hastrup.

Læs også
Regionsrådsformand: - Ekstra penge fra vinterpakke kan komme i arbejde allerede før jul
Læs også
Regionsrådsformand: - Ekstra penge fra vinterpakke kan komme i arbejde allerede før jul

- Det er skuffende, at forligspartierne kun afsætter 125 millioner kroner om året til at forbedre de uværdige forhold på ældreområdet, siger han.

I stedet mener Ældresagen, at der skal i omegnen af tre milliarder kroner om året til for at dække behovet hos de ældre.

Mere personale og økonomisk støtte

Pengene bør blandt andet bruges på mere personale i ældreplejen og på at hjælpe de ældre med at betale regninger.

- Mange, der har behov for det, har ikke modtaget hjemmehjælp, siger Bjarne Hastrup.

- Set i lyset af, at der de næste år kommer en meget voldsom stigning i antallet af 80-årige og derover, så finder vi det helt utilfredsstillende, at regeringen ikke har satset mere på ældreområdet.

Læs også
Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år
Læs også
Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Derudover mener Bjarne Hastrup, at stigende inflation og kraftige stigninger i varmeudgifter vil give de ældre markant større udgifter i de kommende år.

Minister afviser kritik

Han mener, at Ældresagens ønske er blevet ytret de seneste to år, men at det gang på gang er blevet ignoreret af regeringen.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) siger, at pengene fra den nye finanslovsaftale lægger sig oven i tidligere løft af velfærden.

Læs også
Populært håndværkerfradrag fjernet fra næste års finanslov
Læs også
Populært håndværkerfradrag fjernet fra næste års finanslov

- De kommer oven i, at regeringen med de seneste tre økonomiaftaler med kommunerne har løftet velfærden med 4,6 milliarder kroner over de seneste tre år, hvilket er mere end de ti forudgående år tilsammen, siger Astrid Krag i et skriftligt svar til Ritzau.


Nyhedsoverblik