Togbusser blev sat ind mellem Roskilde og Ringsted - nu kører togene igen

Togene mellem Ringsted og Roskilde kører igen, efter der her til morgen har været indsat togbusser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag morgen har der ikke kørt tog mellem Roskilde og Ringsted.

Men nu kører togene igen på strækningen. Der vil dog være enkelte aflysninger og forsinkelser i løbet af formiddagen.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

Togene holdt stille på grund af en personpåkørsel ved Viby Sjælland.

Politiet oplyser, at den person, der blev påkørt fredag morgen, er afgået ved døden.

Der er tale om en 52-årig mand fra Roskilde, og hans pårørende er underrettede.

Togbusser sat ind

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i et Tweet, at de fik en melding om personpåkørsel ved stationen i Viby Sjælland klokken 06.30 fredag morgen.

Politiet oplyser, at den 52-årige blev ramt af et gennemkørende tog.

DSB indsatte togbusser på strækningen klokken omkring 07.40 fredag morgen. Togbusserne vil køre deres tur færdig, og derefter køres de i garagen.

Rejsegaranti

Når du rejser med DSB og er forsinket, kan du søge kompensation, hvis du er forsinket mere end 30 minutter på din rejse med fjern-, regional- eller S-tog (DSB eller Arriva) i Danmark, og hvis du har har rejst med billet, klippekort, rejsekort eller et Bus & Tog Årskort. 

Det er ankomsttiden på din bestemmelsesstation - altså den sidste station, du ankommer til - og ikke tidspunktet for din afrejse, der afgør, hvor meget du er forsinket.

Læs også
Frustrerede pendlere mødte Banedanmark forud for otte måneders sporarbejde
Læs også
Frustrerede pendlere mødte Banedanmark forud for otte måneders sporarbejde

Rejser du med DSB og en privatbane, kan du også få rejsetidsgaranti, men efter andre regler.

Størrelsen på din kompensation, afhænger af, hvor meget du er blevet forsinket på din rejse.

Læs mere om rejsegaranti her.

 


Nyhedsoverblik