Rita knuste knæet - flere cyklister frygter samme sted

Flere cyklister i Ringsted kan berette om glatte fliser på torvet i Ringsted. Nu vil udvalgsformand se nærmere på sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er kun seks år siden, at torvet i Ringsted blev bygget om. Men allerede nu får fliserne på vejen stor kritik.

Ifølge flere cyklister i byen er fliserne nemlig meget glatte uanset, om der er solskin eller regnvejr. Det erfarede 72-årige Rita Vognsen for et par måneder siden, da hun væltede på cykel og kom alvorligt til skade.

- Jeg ville tage farten lidt af cyklen, fordi der er et skarpt sving. I samme øjeblik jeg tog bremsen på min cykel, der skred baghjulet ud, og jeg væltede, og cyklen skred mindst fem meter, fortæller Rita Vognsen.

- Jeg kunne mærke med det samme, at det kommer aldrig til at gå godt det her.

quote Jeg væltede, og cyklen skred mindst fem meter

Rita Vognsen

Rita Vognsen endte med at bøje et ribben, forstue hånden og knuse knæet.

- Det vred i benet, og jeg kunne mærke med det samme, at det her kom aldrig til at gå godt, fortæller hun.

Er normalvis fysisk aktiv

Cykelulykken har gjort det noget mere besværligt for Rita Vognsen at komme fra stuen til første salen i sit hjem i Ringsted.

- I starten var det rigtig, rigtig svært, fortæller hun. 

- Det er skide besværgeligt og anstrengende. 

Rita Vognsen plejede ellers bare at kunne gå op ad trapperne, men nu hvor hun har knust knæet og får hjælp til at gå med et gangstativ, har hun været nødsaget til at indrette sit hjem med reb, som hun kan støtte sig til, og som kan hejse hendes gangstativ op for hende.

Rita Vognsen, der bor i Ringsted, har været nødsaget til at bruge gangstativ og kørestol, efter hun væltede på cykel på torvet i Ringsted.

Normalvis er Rita Vognsen ellers været en aktiv kvinde på 72 år.

- Jeg cykler, går, svømmer og laver frivilligt arbejde - spiller kort, fortæller hun.

quote Man kan ikke umiddelbart se, at de er glatte - men det er de

Rita Vognsen

Men de seneste to måneder er hendes normale liv blevet sat på standby, og cyklen er erstattet med et gangstativ og en kørestol.

- Ja, så bliver man nærmest ulykkelig.

Det var den 28. februar, at en cykeltur på torvet i Ringsted endte helt galt.

- Jeg ville lige tage farten lidt af cyklen, fordi der er det her skarpe sving og i samme øjeblik, jeg tog bremsen på min cykel, skred baghjulet ud. Jeg væltede, og cyklen skred mindst fem meter, fortæller Rita Vognsen.

I Ringsted er et stykke vej midt I byen blevet flere cyklisters mareridt. De er nemlig bange for at vælte, og de giver belægningen skylden.

Flere cyklister føler sig usikre

TV2 ØST har været en tur forbi torvet i Ringsted for at tale med cyklister. Flere af dem fortæller, at de ligesom Rita Vognsen er utilfredse med fliserne på cykelstien.

- Det er ikke særlig sjovt at komme kørende med den mindste fart, for så er det glat. Bare det har regnet det mindste, så skrider man, siger Sebastian Langkjær Andersen.

Sebastian Langkjær Andersen fortæller, at der er glat på cykelstien på torvet i Ringsted.
Sebastian Langkjær Andersen fortæller, at der er glat på cykelstien på torvet i Ringsted. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

- Jeg har hørt, om nogle der vælter, og nogle der har været ved det, fordi det er glat, siger han.

Også Lone Nielsen, der bor i Benløse, har oplevet problemer med at færdes på cykelstien på torvet:

- Sommetider sidder dækket ned i stenene på belægningen. Det er ikke smart. Jeg har været ved at vælte flere gange, fortæller Lone Nielsen.

- Så når jeg kommer cyklende her, så kører jeg meget langsomt.

Lone Nielsen, der til dagligt bor i Benløse, har flere gange været ved at vælte, da hun kom cyklende på torvet i Ringsted.
Lone Nielsen, der til dagligt bor i Benløse, har flere gange været ved at vælte, da hun kom cyklende på torvet i Ringsted. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

- Jeg kender to, der er væltet, siger Karen Fløjgaard.

Karen Fløjgaard fortæller til TV2 ØST, at hun selv mener, hun er for gammel til at cykle, men kender to der er væltet på cykel ved torvet i Ringsted.
Karen Fløjgaard fortæller til TV2 ØST, at hun selv mener, hun er for gammel til at cykle, men kender to der er væltet på cykel ved torvet i Ringsted. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Adi Jacobsen, der ofte kommer trillende på torvet i Ringsted, stiger altid af sin cykel på strækningen, for at trække den, fordi hun slet ikke har det godt med at cykle.

- Jeg går, fordi jeg synes, der generelt er glat. Jeg tør ikke cykle deroppe (på stien, red.) siger Adi Jacobsen.

- Det her er ikke gennemtænkt.

Adi Jacobsen her tør ikke cykle på strækningen og stiger altid af sin cykel for at trække hen over torvet i stedet.
Adi Jacobsen her tør ikke cykle på strækningen og stiger altid af sin cykel for at trække hen over torvet i stedet. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Også 72-årige Rita Vognsen, der kom slemt til skade på cykel, mener at vejens belægning er et stort problem.

- De (stenene,  red.) ser jo ikke glatte ud. Man kan ikke umiddelbart se, at de er glatte - men det er de i hvert fald - også i fuldstændig dejligt og tørt vejr, for det var det, den dag jeg cyklede.

Rita Vognsen skal nu igennem et længere genoptræningsforløb på Knud Lavard Centeret I Ringsted. 

Man kan ikke umiddelbart se, at stenene på cykelstien er glatte - men det er de, understreger Rita Vognsen.
Man kan ikke umiddelbart se, at stenene på cykelstien er glatte - men det er de, understreger Rita Vognsen. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST


Kommune: - Standarderne er overholdt

Ringsted Kommune har tidligere modtaget klager om, at belægningen er for glat. For et par år siden blev der derfor lavet en rapport, som skulle vurdere, om belægningen er for glat. Den viste dog, at standarderne er overholdt. 

Cyklister i ringsted
Læs også
Vil undersøge sikkerheden for cyklister i Ringsted
Cyklister i ringsted
Læs også
Vil undersøge sikkerheden for cyklister i Ringsted

Alligevel anerkender Britta Nielsen (SF), der er formand for Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune, at borgernes oplevelse er en anden. Derfor vil hun nu se nærmere på sagen igen.

- Den rapport, der er lavet på det tidspunkt, tænker jeg, vi må tage op igen og se på. For der er nogle ting, som de siger man kan prøve, og så må vi se, om det er det, der bliver løsningen på det, eller om man skal et spadestik dybere og se, om der er nogle andre løsninger.

Ringsted Kommune vil nu undersøge sagen nærmere, efter flere cyklister kritiserer cykelstien på torvet for at være for glat.
Ringsted Kommune vil nu undersøge sagen nærmere, efter flere cyklister kritiserer cykelstien på torvet for at være for glat. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Nyhedsoverblik