Politiet opfordrer borgere til at registrere videoovervågning

I kølvandet på en række kriminalsager, hvor videoovervågning har spillet en central rolle i opklaringen, kommer politiet nu med en appel til borgerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du et overvågningskamera? Så lad det registrere hos politiet. 

Sådan lyder opfordringen til private borgere fra Midt- og Vestsjællands Politi.

For overvågning fylder mere og mere i politiets efterforskning – senest var videoovervågning afgørende i opklaringen af en sag, hvor tre personer i 2020 blev skudt på en parkeringsplads ved Kalundborg.

quote Hvis folk ikke registrerer sig i Polcam, så er det politifolk, som manuelt skal ud på alle villaveje og alle sidegader og gennemgå manuelt for, om der er overvågningskameraer

Jonas Svitzer, politikommissær, Midt- og Vestsjællands Politi

To personer døde, og i denne uge blev to personer dømt og fængslet på livstid ligesom fem andre er blevet det i sagen.

Jonas Svitzer, der er politikommissær ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at registreringerne kan spare politiet kostbar tid.

- Det giver os en idé om, hvor vi skal køre ud for hurtigt at komme i gang med en efterforskning, siger han og tilføjer:

- Hvis folk ikke registrerer sig i Polcam, så er det politifolk, som manuelt skal ud på alle villaveje og alle sidegader og gennemgå manuelt for, om der er overvågningskameraer, der kan være relevante i politiets efterforskning.

Jonas Svitzer, politikommissær, Midt- og Vestsjællands Politi, forklarer, at der kan spares tid i efterforskningssituationer, hvis borgerne frivilligt lader deres overvågning registrere.
Jonas Svitzer, politikommissær, Midt- og Vestsjællands Politi, forklarer, at der kan spares tid i efterforskningssituationer, hvis borgerne frivilligt lader deres overvågning registrere. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Senest har også Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi draget nytte af private borgeres videoovervågning i sagen om den 13-årige pige, der blev bortført i Kirkerup i april.

- Det har været til stor gavn for efterforskningen, at vi dels selv har været ude at sikre det (videoovervågning, red.) og der er borgere, der selv har rettet henvendelse og gjort os opmærksom på, de havde noget video, vi kunne komme og hente, lød det i den forbindelse fra vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kan blive afgørende i efterforskning

En af dem, som allerede har valgt at følge politiets opfordring, er Henrik Andersen, der er indehaver af Vin & Vin i Ringsted.

Læs også
Ægtepar hjalp politiet med videooptagelser i forsvindingssag
Læs også
Ægtepar hjalp politiet med videooptagelser i forsvindingssag

Hans forretning ligger ud til Sankt Bendtsgade i Ringsted. For to år siden fik han installeret videoovervågning inde i forretningen.

- Det fik jeg, fordi der har sket så mange tricktyverier i byen, forklarer Henrik Andersen til TV2 ØST.

Henrik Andersen, indehaver af Vin & Vin i Ringsted, har haft overvågning i sin forretning i to år.
Henrik Andersen, indehaver af Vin & Vin i Ringsted, har haft overvågning i sin forretning i to år. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Han fik for et år siden besøg af et par betjente, der fortalte om politiets kameraregister, Polcam. Her skal virksomheder og offentlige myndigheder lade deres kameraer registrere, imens privatpersoner frivilligt kan vælge at lade deres kamera registrere.

- Det giver jo god mening, siger Henrik Andersen, der især har et kamera hængende, politiet var interesseret i.

- Det er kameraet, som peger mod vores indgang, forklarer han og viser, hvordan det gennem glasdøren er muligt at se et lille udsnit af gaden på videoovervågningen.

Især et kamera i Henrik Andersens forretning var politiet interesseret i, da de besøgte forretningen for et år siden. Selvom kameraet primært filmer indgangen, ses også et lille udsnit af gaden udenfor, som kan være vigtig i en konkret efterforskningssituation.
Især et kamera i Henrik Andersens forretning var politiet interesseret i, da de besøgte forretningen for et år siden. Selvom kameraet primært filmer indgangen, ses også et lille udsnit af gaden udenfor, som kan være vigtig i en konkret efterforskningssituation. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Ifølge Henrik Andersen fortalte politiet, at selv et så lille udsnit kan være vigtig i en konkret efterforskningssituation, hvor politiet gerne vil vide, hvor en mistænkt kan have bevæget sig rundt.

Må ikke filme på offentligt område

Et overvågningskamera må som udgangspunkt ifølge loven ikke filme ud på offentlig vej, om end der i særlige tilfælde kan gives tilladelse fra politiet til overvågning på område med almindelig færdsel.

Antallet af overvågningskameraer er på landsplan steget fra omkring 600.000 i 2015 til mindst halvanden million i 2019.
Antallet af overvågningskameraer er på landsplan steget fra omkring 600.000 i 2015 til mindst halvanden million i 2019. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Selvom et kamera alene filmer på privat område, kan det alligevel have politiets interesse at vide, hvor der hænger kameraer, forklarer Jonas Svitzer fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Når der bliver registreret et overvågningskamera i et privat hjem, så giver det politiet et overblik på vores kort i Polcam, som viser, hvor vi kan indhente overvågning, siger han og tilføjer:

- Det kan være, vi har en konkret efterforskning med en flugtrute. Der kan vi plotte flugtruten ind på kortet og se, hvor det kan være relevant at køre ud og se efter overvågning.

Læs også
Politi vil undersøge omfanget af kinesisk videoovervågning
Læs også
Politi vil undersøge omfanget af kinesisk videoovervågning

Antallet af overvågningskameraer er på landsplan steget fra omkring 600.000 i 2015 til mindst halvanden million i 2019.

Senest er de mange overvågningskameraer dog også kommet i fokus for manglende it-sikkerhed. Således kunne TV2 ØST for et år siden fortælle om kinesisk producerede kameraer opsat i en række af regionens kommuner, hvor kinesiske myndigheder potentielt har mulighed for at kigge med.


Nyhedsoverblik