Ringsted Outlet solgt for 390 millioner kroner

Ringsted Outlet er blevet solgt til det tyske ejendomsselskab Patrizia.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ejerskabet bag Ringsted Outlet skifter hænder.

Den 13.200 kvadratmeter store outletby er nemlig blevet solgt til det tyske ejendomsselskab Patrizia for 390 millioner kroner.

Det oplyser Agat Ejendomme, der siden 2006 har stået for etablering, udvikling og modning af Ringsted Outlet.

- Vi har været med til at etablere centret, der åbnede tilbage i 2008 – og vi har haft en kontinuerlig god udvikling siden. Enten skulle vi være med i den fortsatte udvikling med en udbygning og en forlænget ejertid på fem til syv år, eller alternativt skulle vi sælge – og vi valgte så det sidste, siger Robert Andersen, administrerende direktør i Agat Ejendomme.

Ringsted Outlet
Læs også
Ringsted Outlet kan blive dobbelt så stort
Ringsted Outlet
Læs også
Ringsted Outlet kan blive dobbelt så stort

I 2016 blev ejerskabet af Ringsted Outlet splittet op i et 50/50 ejerskab mellem Agat Ejendomme og den finske kapitalfond CapMan.

Capmans fond har ifølge Robert Andersen nu eksisteret i så mange år, at det er ved at være tid til, at den skal lukkes, så der bliver plads til at opstarte nye.

- Så der er også en række strukturelle forhold, som er baggrund for, at vi sælger, siger han.

Tid til nye kræfter

Agat Ejendomme og Capman har ifølge Robert Andersen stået over for en skillevej, hvor de skulle beslutte, om de ville investere yderligere i virksomheden og dermed binde sig i en længere årrække for fortsat at kunne vækste, eller om de i stedet ville lade ejerskabet overgå til friske kræfter.

- Både bestående lejere og nye lejere ser sig gerne som en del af outlettet fremadrettet, og der er en lokal plan, der muliggør en udvidelse på op til 10.000 etagemeter. Så næste step vil være at bringe outlettet til next level, og det vil kræve en ret fin investering og derudover, at man skal have optimeret driften i de næste år, forklarer Robert Andersen.

20210712-140653-4-1600x1066we
Læs også
Ringsted topper listen - har i dag flere job end før coronakrisen
20210712-140653-4-1600x1066we
Læs også
Ringsted topper listen - har i dag flere job end før coronakrisen

Agat Ejendomme og Capman mente derfor, at tiden var inde til at sælge outlettet, og her slog fonden Patrizia TransEuropean VII til.

- Vi har udbudt centret i markedet bredt, og vi ved, at Patrizia er en fin, stor og professionel investor, der også har andre outlet-interesser – så jeg er tryg ved, at outlettet er landet et meget fint sted for fremtiden, siger Robert Andersen.

Outletbyen er solgt for 390 millioner kroner, og da Agat Ejendomme ejer 50 procent, modtager de 195 millioner kroner for salget. Det er penge, der ifølge Agat Ejendomme vil bidrage ”væsentligt til nedbringelse af koncernens variabelt forrentede gæld”.

Salget forventes gennemført den 31. januar 2023. 


Nyhedsoverblik