Flere og flere brevstemmer: - Jeg tager min beslutning på forhånd

Fredag var sidste chance for at brevstemme til folketingsvalget. Noget, som flere og flere borgere vælger at gøre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du sidder og læser dette nu, er det for sent. 

Fredag var nemlig sidste mulighed for at brevstemme til folketingsvalget. Nærmere bestemt løb fristen ud klokken 16.00.

I Ringsted var mange vælgere fredag mødt op på borgerservice for at brevstemme. Og for nogle var det en velkendt oplevelse.

- Førhen gik jeg altid ned på selve dagen. Men de sidste mange år har jeg valgt at brevstemme, fortæller Annja Hansen fra Næstved. 

For andre var det derimod den allerførste gang.

- Andreas er på skoleophold næste uge, og så ville jeg som den gode kammerat, jeg er, lige sikre mig, at han også lige fik stemt. Så jeg gik over og fik fat i ham, og så skulle vi ud og gå en tur, siger Benjamin Pedersen fra Ringsted.

De to venner Benjamin Pedersen og Andreas Poulsen tog fredag hen for at brevstemme.
De to venner Benjamin Pedersen og Andreas Poulsen tog fredag hen for at brevstemme. Foto: TV2 ØST
20211116-232221-L-2992x1969ma
Læs også
Så meget tjener de frivillige på valget - se hvor man får mest
20211116-232221-L-2992x1969ma
Læs også
Så meget tjener de frivillige på valget - se hvor man får mest

Opadgående kurve

Det har været muligt at brevstemme siden den 11. oktober. Selve valgdagen er først tirsdag den 1. november.

- Jeg har slet ikke fulgt med i valgkampen. Jeg tager beslutningen, inden valgkampen starter, lyder det fra Erik Kousholt fra Ringsted, som har taget turen ned for at brevstemme. 

For medarbejderne i borgerservice handler det om at hjælpe vælgerne og sørge for, at stemmerne kommer videre i systemet. 

- Jeg lægger en ære i at brevstemme hos mig. Der skal være styr på tingene, og borgerne skal også mærke, vi har styr på tingene. Nærmest hele personalet er med til det, og vi hygger os med det, forklarer Majbritt Holmgren, administrativ medarbejder hos borgerservice i Ringsted Kommune.

Erik Kousholt fra Ringsted beslutter sig altid for, hvad han vil stemme, inden valgkampen går i gang, fortæller han.
Erik Kousholt fra Ringsted beslutter sig altid for, hvad han vil stemme, inden valgkampen går i gang, fortæller han. Foto: TV2 ØST

Gennem årene er det blevet mere almindeligt at brevstemme.

I 1971 brevstemte lidt mere end tre procent af danskerne. I 2007 var det så fem procent, mens det toppede ved valget i 2015 med 8,7 procent, og i 2019 brevstemte 8,4 procent.

- Lige nu har vi 1487 brevstemmer, og så mangler vi dem fra i dag, og dem, der kommer fra andre kommuner. Ved sidste folketingsvalg havde vi 1299 brevstemmer, så vi er over, slutter Dorthe Jakobsen, funktionsleder hos politisk service i Ringsted Kommune.

221026 klima
Læs også
Valgdebat:
Hvordan løser vi klimaudfordringerne?
221026 klima
Læs også
Valgdebat:
Hvordan løser vi klimaudfordringerne?





 



Nyhedsoverblik