Bringer særlig efterlysning - kender du Jytte og Per?

Politiet har endnu ikke opgivet håbet om at finde de rette ejermænd, så billederne kan bringe glæde og minder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En efterladt kasse med lysbilleder ved Ringsted Politistation er blevet et vaskeægte mysterium for Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har nemlig ingen anelse om, hvem der har efterladt kassen med billeder, og der er ingen ejer, der har meldt sig.

quote Hvis vi skulle sælge billederne på auktion, ville det næppe give nogle penge i statskassen

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

Kassen blev ifølge politiet efterladt ved politistationen i Ringsted en kold vintermorgen i december, og nu her et halvt år efter er der stadig ingen opklaring i sagen.

- Vi har derfor brug for jeres hjælp, så de gamle lysbilleder fra 1960’erne kan komme hjem til deres ejer igen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i et opslag på Facebook.

Kassen med lysbilleder blev efterladt ved politistationen i Ringsted
Kassen med lysbilleder blev efterladt ved politistationen i Ringsted Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Kassen er fyldt med billeder fra ferier i Ötztal i Østrig, Mosbach i Vesttyskland, Calcio i Italien og Banja Luka i det daværende Jugoslavien. Der er også bryllupsbilleder fra Gries Frankrig samt portrætter af Jytte og Per.

Læs også
Mystisk tap på kirkemur vækker undren - er det en jydekrog?
Læs også
Mystisk tap på kirkemur vækker undren - er det en jydekrog?

I opslaget på Facebook spørger politiet derfor:

- Måske du genkender navne eller steder? Eller har kendskab til, hvordan billederne er havnet hos os, så vi kan opklare mysteriet?

Billederne bliver destrueret

Det er nu fire dage siden, at politiet lavede efterlysningen om de efterladte lysbilleder på Facebook.

Og de er endnu ikke blevet klogere på mysteriet.

- Vi har ikke fået nogen henvendelser, som kan hjælpe os videre med opklaringsarbejdet, så vi kan finde de retmæssige ejere, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er flere feriebilleder i kassen blandt andet fra Øtztal, Mossbach, Calcio og Banja Luka.
Der er flere feriebilleder i kassen blandt andet fra Øtztal, Mossbach, Calcio og Banja Luka. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Lykkes det ikke politiet at finde ejeren, vil de blive nødsaget til at destruere billederne. Det sker efter tre måneder i henhold til reglerne om hittegods, oplyser Martin Bjerregaard.

Læs også
Filmoptagelse af eksplosion fra 1943 er dukket op
Læs også
Filmoptagelse af eksplosion fra 1943 er dukket op

For der vil ikke være mange penge at hente, hvis billederne bliver solgt.

- Hvis vi skulle sælge billederne på auktion, ville det næppe give nogle penge i statskassen, siger Martin Bjerregaard og vurderer, at billederne har en auktionsværdi på under 500 kroner.

Kender du menneskerne på billederne? Så må du meget gerne kontakte Midt- og Vestsjællands Politi
Kender du menneskerne på billederne? Så må du meget gerne kontakte Midt- og Vestsjællands Politi Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Ikke desto mindre har billederne en affektionsværdi for de mennesker, der kender billedernes tidligere ejere,.

Politiet har endnu ikke opgivet håbet om at finde de rette ejermænd, så billederne kan bringe glæde og minder.

Læs også
Mystiske skilte vækker undren - her er, hvad de betyder
Læs også
Mystiske skilte vækker undren - her er, hvad de betyder

- Efterlysningen er stadigvæk gældende og i det hele taget oplysninger, der gør, at vi kan finde frem til ejeren, siger Martin Bjerregaard. 

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik