2.200 husstande ramt af strømafbrydelse

Dele af Ringsted by mistede mandag formiddag strømmen. Flere end 2.200 kunder blev berørt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag formiddag har et større område af Ringsted stået uden strøm, efter at en gravemaskine kort før klokken 10 fik beskadiget et underjordisk kabel.

- Der har været et gravearbejde i området, hvor de har gravet ned og skadet vores kabel. Det er årsagen til strømafbrydelsen, som har berørt 2.275 kunder, fortæller Lasse Bjerre Sørensen, der er presseansvarlig hos Cerius.

Strømmen forsvandt klokken 9.55.

- Da det tager tid at udbedre sådan en kabelskade, har de skyndt sig at koble om i elnettet for skaffe strøm tilbage hurtigst muligt, forklarer Lasse Bjerre Sørensen videre til TV2 ØST.

Læs også
Livsfarlig kortslutning mørklagde 9.000 husstande
Læs også
Livsfarlig kortslutning mørklagde 9.000 husstande

De fleste havde således strøm igen kort tid efter afbrydelsen, og klokken 10.18 havde samtlige kunder igen lys i lamperne.

Cerius oplyser, at ingen personer er kommet noget til i forbindelse med, at kablet blev gravet i stykker.


Nyhedsoverblik