Venstre vil have flere private fødeklinikker på Sjælland

Venstre foreslår, at man laver tre nye private fødeklinikker tæt på sygehusene i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver løbet stærkt på landets fødeafdelinger. Derfor foreslår Venstre, at der bliver etableret tre nye private fødeklinikker udover den allerede eksisterende i Roskilde for at give en mere tryg fødselsoplevelse.

Ifølge miljøordfører i Venstre Jacob Jensen, der er valgt i Sjællands Storkreds, skal forslaget sikre flere muligheder for de fødende og samtidig gøre arbejdet mere attraktivt.

- Vi kan se, at der stadig er en stigende søgen væk fra sygehusafdelingernes fødeafdelinger til simpelthen at være enten i andre regioner eller fuldstændig uden for fødselsområdet, siger Jacob Jensen.

quote Vi kan se, at der er en meget stor tilsøgning på de opslag, som de har af ledige jobs

Jacob Jensen, MF, miljøordfører, Venstre

Allerede nu ligger der en privat fødeklinik i Roskilde, som Venstre mener at have gode erfaringer med.

- Vi kan se, at der er en meget stor tilsøgning på de opslag, som de har af ledige jobs. Både af folk som i dag arbejder på området og for dem, der allerede har været søgt væk fra hele fødeområdet, men som egentlig gerne vil tilbage og arbejde, men på de arbejdsforhold, man kan tilbyde på en fødselsklinik, siger miljøordføreren.

De tre private fødeklinikker skal ifølge Venstre etableres maksimalt en halv time i bil fra fødeafdelingerne på de tre sygehuse i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster. Det skyldes hensyn til de situationer, hvor de fødende ved komplikationer skal overflyttes til en sygehusafdeling.

Pres på fødeafdelingerne

At der er pres på fødeafdelingerne kunne blandt andet ses i sommer. På grund af hårdt pres på fødeafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, besluttede Region Sjælland, at der hver måned frem til september skulle sendes 45 gravide til andre sygehuse i regionen.

Holger Schou Rasmussen
Læs også
50 kommuner søger pulje for "særligt vanskeligt stillede": - Flabet, mener Lolland-borgmester
Holger Schou Rasmussen
Læs også
50 kommuner søger pulje for "særligt vanskeligt stillede": - Flabet, mener Lolland-borgmester

Slagelse Sygehus sagde ja til at tage imod 10 ekstra fødende kvinder. Kort før sommerferien valgte Region Sjælland imidlertid at skrue på tallet, så der i stedet skulle sendes mere end 75 gravide kvinder ud til regionens andre sygehuse.

Derfor skulle blandt andet Slagelse tage imod 25 kvinder - 15 mere end de havde sagt ja til.

- Når vi nu skal ligge Roskildes 25 oveni, kommer vi - i hvert fald i en af månederne - op på omkring 190 fødende, og det er ret meget, sagde den bekymrede jordemoder og tillidsrepræsentant Anja Als Dyhr dengang om Region Sjællands opjustering. 

quote Det her er tværtimod, at man får et frit valg, en forstærket service, og man får også fastholdt de medarbejdere, som man ellers skal bruge enorme ressourcer på at rekruttere

Jacob Jensen, MF, miljøordfører, Venstre


Vurderer ikke økonomien bag som et problem

Ifølge Jacob Jensen vil det ikke have konsekvenser på andre områder at åbne tre nye, private fødeklinikker. Ifølge ham skyldes det, at man også frigiver hænder i det offentlige ved at rykke fødende til det private. 

- Det skal ikke gå udover andre områder. Det her er tværtimod, at man får et frit valg, en forstærket service, og man får også fastholdt de medarbejdere, som man ellers skal bruge enorme ressourcer på at rekruttere, siger miljøordfører i Venstre Jacob Jensen. 

20220815-103201-L-1920x1280we
Læs også
Søren Pape vil være Danmarks næste statsminister
20220815-103201-L-1920x1280we
Læs også
Søren Pape vil være Danmarks næste statsminister

Men hvor får man pengene til at komme i gang? For man kan vel ikke gå fra bare at have de fødende liggende offentligt til at have dem privat?

- Så længe det er midlertidige bevillinger på et, to eller tre år af en beskeden størrelse, hvor noget skal lukkes ned, og andet skal åbnes op, så følger driftsmidlerne ellers med, dér hvor opgaven bliver foretaget efter et udbud, hvor man siger, I får 200 fødsler. Det koster i dag det her på sygehusafdelingerne. Det er inden for den ramme, vi kan se, at udbuddet skal håndteres. Jamen, så er det den samme økonomi, der kommer til at køre, når det her bliver etableret. Så det er ikke det helt store problem, som jeg vurderer det, siger han.

Jacob Jensen oplyser, at Venstre vil bruge forslaget i deres kommende budgetforhandlinger, og senere på efteråret skal de lave en fødselsplan, hvor det vil indgå, hvor partiet mere konkret vil beskrive, hvor deres tre foreslåede fødeklinikker skal være. 


Nyhedsoverblik