Sundhedsstyrelsen: Coronavaccine holder mindst et år

Vacciner mod covid-19 giver immunitet i mindst et år, vurderer Sundhedsstyrelsen på baggrund af ny forskning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Færdigvaccinerede mod covid-19 er immune i mindst 12 måneder i stedet for 8 måneder, som hidtil har været antagelsen.

Det vurderer Sundhedsstyrelsen, skriver den i en pressemeddelelse.

- Nye studier peger på, at den beskyttende immunitet efter vaccination er endnu bedre end efter overstået sygdom.

Læs også
Travlhed efter vaccinekøb - nu skal regionen massevaccinere
Læs også
Travlhed efter vaccinekøb - nu skal regionen massevaccinere

- Vores nye vurdering er derfor, at effekten af vaccination er 12 måneder, siger enhedschef Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Anbefaler at forlænge varighed af coronapas

Det er stadig uklart, om den nye vurdering fra Sundhedsstyrelsen betyder, at varigheden af coronapasset for vaccinerede bliver forlænget fra otte måneder til ét år.

Det er dog anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at coronapas er gældende fra to uger efter første vaccination, og med den nuværende viden kan gyldigheden forlænges i 12 måneder, såfremt man også modtager anden vaccination, fremgår det af notat fra styrelsen.

Coronapas udfases til oktober

I notatet fremgår det også, at immuniteten for personer, der tidligere har været smittet, også menes at være længere end hidtil antaget.

Ligesom for vaccinerede antog Sundhedsstyrelsen, at tidligere coronasmittede ville være immune i mindst otte måneder, efter at de var blevet raske igen.

Læs også
Nu lukker flere teststeder ned - efterspørgslen på coronatest er faldende
Læs også
Nu lukker flere teststeder ned - efterspørgslen på coronatest er faldende

Den nyeste forskning, skriver styrelsen, tyder imidlertid på, at beskyttelsen varer mindst 12 måneder for langt hovedparten af tidligere smittede.

Det fremgår dog ikke af notatet, om styrelsen anbefaler, at tidligere smittede også bør få coronapas i 12 måneder, efter at de er blevet raske igen.

Uanset hvad anbefalingen bliver, er det regeringens forventning, at brugen af coronapasset udfases den 1. oktober.


Nyhedsoverblik