Styrelse giver påbud til skandaleramt sygehus

Ringsted Sygehus får tre påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med brystkræftskandalen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Styrelsen for Patientsikkerhed giver tre påbud til afdelingen for brystundersøgelser på Ringsted Sygehus på baggrund af et kontrolbesøg i november sidste år.

Påbuddene gælder sygehusets radiologiske afdeling, brystkirurgisk afsnit samt plastikkirurgisk og brystkirurgisk afdeling. 

Ved kontrolbesøget i november blev der på afdelingerne fundet så mange fejl og mangler, at styrelsen i begge konklusioner skriver, at de samlet set udgør større problemer af betydning for patientsikkerheden.

Besøget fik styrelsen til at varsle om påbuddene i januar i år.  

Bedre instruktion og information

Konkret går påbuddene på, at der skal være en bedre instruktion i, hvordan lægerne skal oplæres tilstrækkeligt i patientsikre arbejdsgange på afdelingen.

tidslinje-til-brystkraeft-skadalen-digi.jpg
Læs også
Forstå sagen om kræftskandalen på Ringsted Sygehus
tidslinje-til-brystkraeft-skadalen-digi.jpg
Læs også
Forstå sagen om kræftskandalen på Ringsted Sygehus

Derudover skal patienterne informeres tydeligt om, at de skal til undersøgelse for brystkræft, når de indkaldes til yderligere undersøgelser efter at have været til brystkræftscreening.

Endelig skal der udarbejdes og implementeres en instruks, der sikrer arbejdsfordeling mellem to afdelinger på Ringsted Sygehus.

Arbejder intensivt

I en pressemeddelselse skriver Region Sjælland, at sygehuset forventer at have efterlevet påbuddene inden den 15. februar.   

- Vi arbejder intensivt og er næsten i mål med at rette op på de punkter, som styrelsen har påpeget. Inden 15. februar forventer vi forholdene løst og fuldt indført på afdelingen, siger vicedirektør Henrik Stig Jørgensen i pressemedelelsen. 

Læs også
Kræftsyg kvinde blev afvist af Ringsted Sygehus: - Det er forrykt
Læs også
Kræftsyg kvinde blev afvist af Ringsted Sygehus: - Det er forrykt

Påbuddene kan ophæves, når Styrelsen for Patientsikkerhed har været på opfølgende besøg på afdelingen og vurderet, at retningslinjerne er fuldt implementeret. Det besøg sker i marts.

Afdelingen for brystundersøgelser på Ringsted Sygehus lukker ved udgangen af marts, og en ny afdeling åbner på Sjællands Universitetshospital i Roskilde den 1. april 2020.


Nyhedsoverblik