Studieoptag: Her er der stadig ledige pladser i Region Sjælland

Kom du ikke ind på drømmestudiet i denne omgang, så kan du her få et overblik over, hvor der stadig er ledige pladser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Region Sjælland er der 51 udannelser, der endnu ikke er fyldt op. Endnu færre er der i Region Hovedstaden, hvor der kun er 46 uddannelser, som stadig står tomme.

Flest uddannelser med ledige pladser er i Jylland. Midtjylland er den region i landet, der har flest uddannelser med ledige stole i undervisningslokalerne. Her er der ledige pladser 114 steder.

I regionen er det særligt professionsbacheloruddannelserne på det tekniske område, som ikke er fyldt op. Der er dog også ledige studiepladser på uddannelser på det pædagogiske område - for eksempel på pædagogstudiet i Ikast.

Efter Midtjylland følger Region Syddanmark med 104 udbud med plads til flere studerende, mens tallet i Nordjylland er 58.

Flere end sidste år får afslag

Mens rekordmange kan glæde sig over, at de er kommet ind på deres drømmeuddannelse natten til tirsdag, må over 10.000 kvalificerede ansøgere notere sig et afslag – en stigning på 27 procent fra sidste år. Det er en markant stigning fra sidste år, oplyser Ritzau på baggrund af tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Absalon Næstved
Læs også
Rift om studiepladser til pædagog og sygeplejerske – boom i antal afviste
Absalon Næstved
Læs også
Rift om studiepladser til pædagog og sygeplejerske – boom i antal afviste

Der er dog stadig ledige studiepladser at få - også her i regionen. Her følger en oversigt over, hvilke uddannelser i vores sendeområde, der stadig har ledige pladser (vær opmærksom på, at dette er en liste over TV2 ØST's sendeområde og ikke hele  Region Sjælland. Derfor er Køge og Roskilde ikke på listen her).

Professionshøjskolen Absalon

Næstved

Administrationsbachelor


Kalundborg

Diplomingeniør i bioteknologi

Diplomingeniør i maskinteknologi
 

Vordingborg
Lærer

Læs mere her.

Vigtige datoer ifm. optaget til de videregående uddannelser

  • 28. juli: Uddannelser med ledige pladser, der stadig kan søges, kan findes her
     
  • 28. juli og frem: Som følge af den politiske aftale om flere studiepladser vil der ske en øget vejledningsindsats over sommeren og i efteroptagelsen, herunder en aktivt opsøgende indsats målrettet de ansøgere, der ikke fik plads i første omgang. Alle afviste ansøgere får blandt andet et brev via e-Boks og en personlig sms med tilbud om ekstra vejledning og information om ledige pladser. Desuden bliver de tilbudt en opringning fra Studievalg Danmark med vejledning og information om alternative uddannelser med ledige pladser.
     
  • 1. september: Studiestart for de fleste uddannelser (nogle har studiestart 1. februar).
     
  • Oktober 2020: Resultatet af efteroptagelsen ved ledige pladser, optagne på standby-pladser og optagne, der takker nej til en studieplads.


Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet


Nyhedsoverblik