3.000.
Så mange nye bloddonorer skal de seks lokale enheder i Bloddonor Danmark, der dækker Region Sjælland, finde i 2023.
Vi har smurt ærmerne op, for vi ved godt, at det er mange, vi skal ud at skaffe
Det fortæller Charlotte Dall, der er formand for regionsbestyrelsen i Bloddonorerne Danmarks afdeling i Region Sjælland. Årsagen er som TV2 ØST i dag kan fortælle, at der er stor mangel på bloddonorer.
Men hvordan tilmelder man sig? Og hvad skal man være opmærksom på? Det kan du læse mere om her.
Først og fremmest går man på bloddonor.dk og registrerer sig som donor. Her opgiver man sine almindelige kontaktoplysninger og vælger, hvilken blodbank man vil tilknyttes.
- Så bliver man kontaktet af blodbanken og får lavet tid til et første besøg, hvor man snakker om, hvad det vil sige at være bloddonor, og man får taget en blodprøve, så man får sin blodtype, og så snakker man lidt om, hvordan det foregår det her med at være bloddonor, forklarer Charlotte Dall.
Mange kan, men ikke alle
Der er nogle kriterier, man skal opfylde for at kunne blive bloddonor.
Nye donorer skal være mellem 17 og 65 år. Hvis man er 17, skal man dog have et samtykke fra sine forældre, som gælder indtil man bliver 18 og dermed myndig.
Når man først er donor, kan man fortsætte med at give blod, til man er 75 år.
Derudover skal man veje mindst 50 kilo og være sund og rask. Det sidste kan tolkes forskelligt, men Charlotte Dall uddyber:
- Det er selvfølgelig lidt med modifikationer. Hvis man har en kronisk sygdom, som kræver, at man får fast medicin, så skal man tjekke, om det betyder noget for bloddonation. Som regel kan man ikke være bloddonor, hvis man er kronisk syg, men der er undtagelser, siger hun.
Der er tilfælde, hvor man ikke må donere. Dem kan du læse mere om herunder:
Du må ikke donere blod, hvis du:
Tror du kan være smittet med HIV eller hepatitis (leverbetændelse)
Eller hvis du inden for de seneste 4 måneder:
Er blevet piercet eller tatoveret
Som mand har haft anal eller oral sex med en anden mand
Har været sexarbejder
Har haft seksuel kontakt med en sexarbejder
Har haft seksuel kontakt til en stiknarkoman eller person som har taget doping som injektion
Som kvinde har haft seksuel kontakt til en mand, som har eller har haft anal eller oral sex med en anden mand
Har haft seksuel kontakt med en person der er behandlet for blødersygdom før 1988
Har haft seksuel kontakt med en person, der er HIV-smittet eller smittebærer af hepatitis
Har haft seksuel kontakt med en person fra et geografisk område, hvor HIV eller hepatitis B og C er udbredt blandt befolkningen. Dette gælder hele Asien, hele Afrika samt Syd- og Mellemamerika
Du må ikke donere blod, hvis du i løbet af dit liv:
Har været stiknarkoman
Deler eller har delt injektionsnål med andre
På min.medicin.dk kan man ifølge Charlotte Dall slå sin medicinpræparat op og se, om man kan blive bloddonor alligevel.
- Hvis man for eksempel kun får lidt astmamedicin, så kan man godt blive donor. Men det her kan man også snakke med blodbanken om ved den første samtale, siger hun.
Dertil kommer, at der er nogle situationer, hvor man som bloddonor skal holde en pause fra tapningen. For eksempel hvis man har været ude at rejse. Det kan du læse mere om herunder:
Tappepauser
Ved rejser:
Hvis man rejser til udlandet, skal man måske holde tappepause efter hjemkomsten. Du kan se, hvilke lande og områder der medfører en tappepause, og hvor længe den varer, på dette kort over tappepauser ved udlandsrejser.
Ved sygdom:
Som bloddonor er det vigtigt, at man er sund og rask, både af hensyn til en selv og til modtageren af blodet. Hvis man ikke føler sig helt tilpas, bør man derfor melde afbud til en tapning. Bliver man syg i dagene efter at have givet blod, er det også vigtigt, at man giver sin blodbank besked om det hurtigst muligt.
Efter abort:
Seks måneders tappepause ved fuldblods- og plasmatapning.
AIDS/HIV:
Hvis man er smittet, må man ikke tappes. Har man været udsat for mulig smitte, medfører det fire måneders tappepause ved både fuldblods- og plasmatapning.
Graviditet og amning:
Man kan ikke tappes under graviditet. Seks måneder efter fødslen (samt abort) – kan man tappes igen, også hvis man ammer. Det gælder både fuldblods- og plasmatapninger.
Yderligere faktorer, der spiller ind i forhold til tapning finder du her.
Kilde: Bloddonorerne Danmark
I busser og banker
I Region Sjælland kan man både give blod i faste blodbanker ved regionens sygehuse, men også i busser, som holder forskellige steder i regionen.
Ifølge Charlotte Dall skal man regne med at bruge cirka 30 minutter samlet set på en tur i blodbanken. Her skal man udfylde et spørgeskema, så man er sikker på, at man opfylder kriterierne for at give blod, og så tager selve tapningen et kvarters tid.
Herefter får man lidt at drikke, og så kan man aftale en ny tid, hvis man vil. Ellers kan man også vente med at booke en ny tid, til man har et hul i kalenderen igen.
Kvinder kan donere blod cirka hver fjerde måned, mens mænd kan gøre det hver tredje måned.
- Så det vil være de her tre til fire gange om året, at man skal ned at bruge en halv time. Det, synes vi jo, er et acceptabelt bidrag at give, siger Charlotte Dall.
Udover blod kan man også donere plasma. Her får man også tappet blod, men der filtrerer man plasmaet fra, som man blandt andet kan bruge til medicin.
Her får man ført det røde blod tilbage i årerne igen. Denne form for donation kan man blive tappet for hver 14. dag. Her gælder de samme kriterier som for almindelige bloddonorer, bortset fra at man skal veje mindst 60 kilo.
En nem måde at hjælpe
Charlotte Dall og holdet af frivillige i Bloddonorerne Danmarks afdelinger i Region Sjælland er i fuld gang med at rekruttere flere bloddonorer.
- Det gør vi ved at bruge de sociale medier og lave kampagner, være synlige i gadebilledet med plakater og infoskærme i sportshaller, og så ved fremmøde til events, festivaler eller lokale arrangementer i byerne, hvor vi har et telt, hvor man kan møde os.
- Her har vi også en tablet med, hvis man vil registrere sig med det samme, fortæller Charlotte Dall.
Derudover prøver Bloddonorerne Danmark også at komme i kontakt med flere unge ved at besøge uddannelsesinstitutioner og køreskoler her i regionen.
- Vi har smurt ærmerne op, for vi ved godt, at det er mange, vi skal ud at skaffe, siger Charlotte Dall.
Fra Bloddonorerne Danmark lyder opfordringen, at flere her i regionen melder sig som blod- og plasmadonorer.
- Som borgere har vi en forpligtelse til at gøre en forskel for vores medborgere, hvis de har brug for hjælp. I det her tilfælde er det patienter, som har brug for blod eller blodprodukter.
- Og så giver det en rigtig god følelse i maven, når man har doneret blod, fordi man ved, at man har hjulpet andre uden at få noget for det, siger Charlotte Dall.