Region Sjælland overtager dele af ambulancedriften i 2024

Regionsrådet i Region Sjælland har mandag besluttet, hvordan fremtidens rammer for den præhospitale indsats skal udformes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra februar 2024 vil Region Sjælland stå for en del af den ambulancekørsel, som i øjeblikket udføres af Falck.

Det har et bredt flertal i Regionsrådet besluttet mandag den 4. maj, oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

quote Det er helt afgørende for at kunne tilbyde borgerne det bedste, at det her ambulanceområde fungerer optimalt, og at vi kan udvikle på det i fremtiden

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

Aftalen er indgået af et stort set enigt regionsråd. Liberal Alliance har stillet ændringsforslag til nogle af indstillingerne, men ellers er alle partierne i Regionsrådet med i aftalen.

- Jeg er enormt glad for, at alle partier, bortset fra Liberal Alliance, er med i den her aftale. Det er helt afgørende for mig, at vi har så stærkt et grundlag at arbejde videre med. Det er jo nogle store beslutninger for os, og det er meget, meget vigtigt for fremtidens Region Sjælland, siger Heino Knudsen (S), regionsrådsformand.

Overtager to ud af fire områder selv

I dag står Falck for ambulancedriften i Region Sjælland, men aftalen udløber i januar 2024. Derfor vil Region Sjælland overtage dele af ambulancedriften fra februar 2024.

Helt konkret vil Region Sjælland udbyde ambulancedriften i fire geografiske delområder, hvor planen er, at Region Sjælland selv skal stå for ambulancekørslen i to af de fire områder.

Ambulance
Læs også
Regioner overvejer at tage ambulancedriften fra Falck
Ambulance
Læs også
Regioner overvejer at tage ambulancedriften fra Falck

- Vi kommer selv til at drive to af områderne, men vi kommer først til at beslutte hvilke to af de fire, det skal være, når vi har set de tilbud, der kommer ind, fortæller Heino Knudsen.

Alle fire distrikter vil blive sendt i udbud i løbet af efteråret og skal være afsluttet ved udgangen af 2021.

Skal skabe øget konkurrence

Formålet med at hjemtage ambulancedriften i Region Sjællands eget regi handler blandt andet om at skabe større konkurrence på et marked, hvor der tidligere kun har været én aktør. Det skal sikre bedre forhold og behandling af borgerne.

- Det er helt afgørende for at kunne tilbyde borgerne det bedste, at det her ambulanceområde fungerer optimalt, og at vi kan udvikle på det i fremtiden. Det handler også om at kunne løse endnu flere opgaver i fremtiden i de her små nærmest rullende hospitaler ude ved borgeren, siger Heino Knudsen.

Styrker den præhospitale indsats

Ved at stå for dele af driften selv, sørger Region Sjælland, ifølge Heino Knudsen, samtidig for at opruste deres kapacitet, så de bliver mere robuste i forhold til den præhospitale indsats.

Det betyder, at der kommer en større kvalitet på den lægehjælp, der foregår, før patienten kommer på sygehuset.

Heino Knudsen
Læs også
Regionen pumper millioner ud for at afbøde coronakrise
Heino Knudsen
Læs også
Regionen pumper millioner ud for at afbøde coronakrise

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2021 er det derfor aftalt, at man vil drøfte initiativer, der skal være med til at styrke beredskabet yderligere.

- Alle borgere i regionen skal føle sig trygge og vide, at den akutte hjælp kommer hurtigt frem, når der er brug for den - særligt i regionens yderområder. Derfor arbejder vi på at indsætte flere nødbehandlerbiler og på at styrke 112-hjælperordninger til gavn for dem, der bor i de yderste hjørner i regionen, siger Peter Jacobsen (DF), der er 1. næstformand i Region Sjælland.  


Nyhedsoverblik