Regionen pumper millioner ud for at afbøde coronakrise

Et enigt regionsråd har mandag besluttet at fremrykke investeringer for over 300 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal bruges millioner på den nedslidte Østbanen, et nyt sygehusvaskeri og masser af udstyr til sygehusene.

quote Vi får mulighed for at gennemføre tiltrængte investeringer i vores sygehuse

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

Det besluttede et enigt regionsråd mandag. Alene i år fremrykker regionen investeringer for 205 millioner kroner. Næste år er beløbet godt 67 millioner, og i 2022 er der afsat 32 millioner ekstra. I alt cirka 304 millioner kroner.

- Vi vil gerne være med til at holde samfundets hjul i gang og være med til at understøtte det private erhvervsliv, fastslog regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

VIDEO: Kommunernes anlægsloft for 2020 blev ophævet som følge af en aftale indgået mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

 

Anlægsloftet er fjernet

De mange millioner skal altså være med til at afbøde krisen i kølvandet på coronaepidemien, der har betydet en katastrofeopbremsning for dansk økonomi. Danske Regioner og regeringen har lavet en aftale, der betyder, at anlægsloftet er fjernet. Det giver Region Sjælland mulighed for at sætte flere aktiviteter i gang.

- Suspensionen af anlægsloftet betyder også, at vi får mulighed for at gennemføre tiltrængte investeringer i vores sygehuse, sagde regionrådsformand Heino Knudsen.

ØStbanen
Læs også
Partier vil have slidt togbane med i regionens nye anlægsplan
ØStbanen
Læs også
Partier vil have slidt togbane med i regionens nye anlægsplan

Også Anne Møller Ronex (R) pegede på, at de fremrykkede investeringer på grund af Covid-19 har dobbelt effekt.

- Der er brug for det af hensyn til Danmarks økonomi, og regionen kan også bruge de ekstra investeringer i vores sygehuse. Vores anlægsbudget har været hårdt presset på grund af anlægsloftet, lød det fra den radikale politiker.

Millioner til sygehusene

Den nye investeringsplan betyder, at der allerede i år skal bruges 65 millioner kroner på nyt udstyr til sygehusene, der skal handles digitalisering for små ni millioner kroner, og så skal der bruges 99,4 millioner på nyt byggeri og renovering af regionens bygninger.

Carsten Rasmussen
Læs også
Borgmestre med penge i kassen er glade for aftale om fremrykkede byggeprojekter
Carsten Rasmussen
Læs også
Borgmestre med penge i kassen er glade for aftale om fremrykkede byggeprojekter

Dykker man lidt i tallene, bliver der blandt meget andet råd til at sætte gang i byggeriet af et nyt sygehusvaskeri, der skal erstatte det vaskeri, der gik op i flammer ved Holbæk Sygehus.

I samme boldgade skal vaskeriet i Nykøbing Falster brandsikres. Der bliver råd til enestuer i psykiatrien i Vordingborg. Lægevagternes lokaler skal forbedres. Der skal også bruges et par millioner kroner på p-pladser ved sygehuset i Nykøbing Falster.

Nedslidt jernbane får penge

Der bliver også afsat 30,5 millioner kroner til den nedslidte Østbanen. Pengene var ikke med i det oprindelige forslag, men en usædvanlig alliance mellem SF og Venstre fik sat de mange millioner af til banen i den nye investeringsoversigt.

- De 30,5 millioner kroner er kun et lille skridt i forhold til den store, samlede investering, vi står overfor på Østbanen. Men det er et vigtigt skridt. Det er et signal til vores politiske kolleger på Christiansborg om, at vi mener det alvorligt, sagde Venstres Jacob Jensen.

VIDEO: BRT-løsningen bliver blandt andet brugt i England. Her forbinder et BRT-system byerne Cambridge, Huntingdon og St Ives i det centrale England.

 

Om pengene skal bruges til at rette op på de gamle skinner eller på de såkaldte BRT-busser bliver først afgjort til juni. Beslutningen afventer to analyser om dels BRT-løsningen og dels om jernbanens tilstand.

- Uanset hvilken model vi vælger, er det vigtigt, at vi øremærker penge til at komme i gang. Men selv om vi tager 30 millioner op ad kassen, så har vi brug for hjælp fra staten, understregede Heino Knudsen (S).

Lokalt er der ingen tvivl om, at kommunerne foretrækker, at togene fortsætter. Regionen har tidligere anslået, at en renovering af de 40 år gamle skinner på strækningerne mellem Faxe Ladeplads, Rødvig og Køge kan løbe op i over 600 millioner kroner. Banen befordrer årligt cirka en million passagerer.


Nyhedsoverblik