Regeringen vil beholde regionsråd med en bred sundhedsaftale

Venstre vil fortsat nedlægge regionsrådene, men det skal ikke forhindre en bred sundhedsaftale med regeringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før folketingsvalget blev den daværende VLAK-regering enig med Dansk Folkeparti om en sundhedsreform. Den indeholdt blandt andet, at regionsrådene skal sløjfes.

Aftalen nåede ikke at blive ført ud i livet, før det politiske flertal skiftede. Helt forgæves er den tidligere regerings anstrengelser dog ikke.

Den socialdemokratiske regering vil skele til den tidligere regerings sundhedsaftale, inden den selv kommer med et udspil med håbet om at kunne lande en bred aftale. Det står dog helt klart, at regionsrådene skal bestå.

quote Vi kan konstatere, at der ikke er flertal for at nedlægge regionsrådene.

Martin Geertsen, sundhedsordfører, Venstre

- Der er rigtig meget, der kan genbruges. Der er også noget, som bliver pillet ud – for eksempel det om regionerne – men der er meget, man kan bygge videre på, siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

Minister skal i samråd

Tirsdag er sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kaldt i samråd af oppositionen for at svare på regeringens planer og ambitioner for en kommende sundhedsreform.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsministeren forud for samrådet.

Heino Knudsen
Læs også
Formand tror på regionernes overlevelse efter valgsejr til rød blok
Heino Knudsen
Læs også
Formand tror på regionernes overlevelse efter valgsejr til rød blok

Det er fortsat Venstres politik at nedlægge regionsrådene, slår partiets sundhedsordfører, Martin Geertsen, fast.

Det er ellers et spørgsmål, som formand Jakob Ellemann-Jensen har svaret undvigende på, når han er blevet spurgt.

Han har henvist til, at spørgsmålet skal diskuteres med partiets bagland, hvor sundhedsreformen netop på det område mødte meget modstand.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Læs også
Ellemann-Jensen åbner for diskussion om regionernes fremtid
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Læs også
Ellemann-Jensen åbner for diskussion om regionernes fremtid

Venstres nuværende holdning til regionsrådene forhindrer dog ikke partiet i at indgå en sundhedsaftale, lyder det fra Geertsen.

- Vi har ikke ændret position på noget som helst, og heller ikke på det spørgsmål. Men vi kan konstatere, at der ikke er flertal for at nedlægge regionsrådene. Det betyder jo ikke, at vi sætter os over i et hjørne og er møgsure over det, siger Martin Geertsen.

Så Venstres politik i forhold til regionsrådene er helt klar – dem ønsker man at nedlægge, som det ser ud nu?

- Ja, som det ser ud nu her den 6. januar, så har vi ikke ændret vores politik, siger Martin Geertsen.

- Men hvad der kommer til at ske herfra og til næste folketingsvalg, det afhænger jo blandt andet af de drøftelser, vi skal have med vores bagland.

Så vil Venstre være med i en aftale, som vil fremtidssikre regionsrådene?

- Ja, hvis vi laver en stor sundhedsaftale med regeringen, så står vi selvfølgelig på mål for det.

Også selv om det fremtidssikrer regionsrådene?

- Jeg har svært ved at forestille mig, at vi løber fra en aftale på grund af det spørgsmål, siger Geertsen.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S)
Læs også
Regionens budget er vedtaget - 175 millioner kroner ekstra til sygehuse og psykiatri
Regionsrådsformand Heino Knudsen (S)
Læs også
Regionens budget er vedtaget - 175 millioner kroner ekstra til sygehuse og psykiatri

- Men jeg er bare nødt til at understrege, at det ligger lidt implicit, at når vi havde en politik før valget, som vi ikke har justeret på, så er politikken den samme som før valget, indtil vi justerer på den, og den justering kan jo godt komme.

Det vides ikke, hvornår regeringen er klar med et udspil til en socialdemokratisk version af den tidligere regerings sundhedsreform.


Nyhedsoverblik