Overlæge imod aktiv dødshjælp: - Det bliver en glidebane

De to seneste dage har TV2 ØST haft fokus på aktiv dødshjælp, som har skabt stor debat på de sociale medier.

Størstedelen af befolkningen mener nemlig, at aktiv dødshjælp bør gøres lovlig i Danmark. Men landets læger mener det modsatte. Det viser en undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har lavet.

Undersøgelsen viser, at et overvældende flertal af lægerne, nemlig 82 procent, er enige med for eksempel Lægeforeningen og andre lægefaglige foreninger, der er erklærede modstandere af en legalisering af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, mens 18 procent er helt eller overvejende uenige.

Vi har mulighed for at lindre folk maksimalt

Én af de læger, der er imod indførslen af aktiv dødshjælp er Michael Sprehn, overlæge fra Respirationscenter Syd på Odense Universitetshospital.

- Jeg er meget imod aktiv dødshjælp, for jeg synes ikke, det er nødvendigt. Vi kan så meget i dag på palliative centre og på hospice, hvor vi har mulighed for at lindre folk maksimalt. Sundhedsstyrelsen har lavet den udmelding, at vi må give folk alt det smertestillende medicin og sovemedicin, som de har behov for, selvom det skulle fremskynde døden.

Michael Sprehns job indebærer, at han slukker respiratorer for svært syge patienter, der i nogle tilfælde får behandling i hjemmet. Det er typisk folk, der lider af ALS, som er fremadskridende muskellammelse. Det er en handling, han selv betegner ”som noget af det tætteste, vi kommer på aktiv dødshjælp i Danmark”.

Skjult pres fra pårørende

Selvom Michael Sprehn selv slukker respiratoren for nogle patienter, er han stor modstander af at indføre aktiv dødshjælp.

- Det, jeg er bange for, er, at hvis man indfører aktiv dødshjælp, så vil nogen føle, at man skulle spare mine pårørende for besværet. Det vil være et skjult moralsk pres fra de pårørende. Nogle ville måske føle sig presset til at vælge den udvej, og det er svært at skelne imellem, hvornår det er en rettighed for nogle, og hvornår det breder sig uønsket til nogle andre, siger Michael Sprehn.

- Man overfører sin egen holdning til et hjælpeløst menneske, hvor man er værge. Den overføring er jeg rigtig bange for.

Overlægen fra Odense Universitetshospital har igennem sin daglige praksis mødt flere patienter, der mister lysten til at leve. Ofte mener han, at det er fordi, de har følelsen af, at de ikke længere kan gøre nytte:

- Jeg har talt en del med Ole Hartling (dansk overlæge og tidl. formand for Etisk Råd, red) , som har skrevet bøger om etik. Han siger også, at vi har vores grundlovssikret rettighed til at være til besvær. Det synes jeg er så vigtigt for det menneske, der ikke føler sig brugbar. Det må gerne eksistere alligevel, selvom man ikke er til nytte. Vi lever i et samfund, hvor vi er enormt fokuserer på nytteværdien med at være her. Hvis ikke vi kan bidrage med noget, skal vi bare ud, siger Michael Sprehn.

Skal man lege Doctor Death, vil det være i strid med lægeløftet

Et andet dilemma ved at lovliggøre aktiv dødshjælp er, hvem der skal udføre selve handlingen, der fører til, at patienten dør.

- Hvem vil man have til at give det her medicin? Alle læger er opdraget til at forlænge livet, lindre og trøste, og nogle gange helbrede. Skal man ind og lege docter death og aktivt lukke et liv ned, vil det stride imod manges lægers lægeløfte, siger Michael Sprehn.

Og hvem kan leve med ansvaret for at have taget et liv, hvis vedkommende ændrer mening undervejs i et sygdomsforløb og alligevel har lyst til at leve?

- Det er jo sådan med alle redskaber, man stille til rådgihed, ligesom en kniv eller en pistol, at det kan bruges både godt og skidt, siger Michael Prehn.

Erfaringer fra Holland er ret skræmmende

I 2001 blev aktiv dødshjælp lovliggjort i Holland. Aktiv dødshjælp har dog været praktiseret i landet i årtier, og den hollandske praksis er gradvist udviklet gennem domstolsafgørelser.

Der har været flere eksempler i Holland på børn og psyskisk syge, der er blevet hjulpet med aktiv dødshjælp.

- Erfaringerne fra Holland er ret skræmmende. Der er flere i Holland, der giver tilladelse til, at åndsvage skal lade livet. Hollandske læger har advaret imod indførelsen herhjemme, fordi det griber om sig. Så synes man godt man kan inddrage nogle andre, som ikke har mulighed for at sige fra, siger overlæge Michael Sprehn.

Flere læsere har på TV2 ØST's Facebook-side foreslået at inddrage et etisk råd, der kan tage individuel beslutning.

- Det er bedre end bare at skrive en lov ud. Men det er stadig en del af, at man har mulighed for at komme i betragtning til at få aktiv dødshjælp. Etisk Komité har arbejdet med det her i mange år og vender hver gang tilbage til at sige, ”nej, det er en skidt idé”, siger Michael Sprehn.

Og det er det, fordi man i langt de fleste tilfælde godt kan få et værdigt og værdifuldt liv, selvom man er alvorligt syg, mener overlægen.

- Den måde, vi behandler de svageste på, er det der afslører et samfunds sande styrke. Derfor kæmper jeg for, at rammerne for de her mennesker, som har været uheldige og ramt af sygdomme, skal være iorden, så der er nogle alternativer til bare at ville dø, siger Michael Sprehn.

Der er meget få tilfælde, hvor alt håb er ude

Ifølge overlægen er der indimellem patienter, der kommer til ham og siger, at de vil dø, men så tager han en snak med dem om andre løsningsforslag. Han erkender dog, at der er tilfælde, hvor der ikke er nogen anden udvej.

- Sundhedslovens bekendtgørelse gør, at vi i årevis har haft vide rammer for at slutte noget liv, som er forfærdeligt. Det sker på mange hospice, hvor man ikke kan lindre folk længere, og så giver man dem en pumpe med sovemedicin eller smertestillende medicin. I gamle dage døde man af ikke at spise eller drikke mere, og det sker også på hospice i dag, så sætter man morfin-pumper op, så de kan ligge og sove ind på den måde, siger Michael Sprehn.

- Jeg vil meget gerne se på hvert enkelt case. Men fordi der er 5-10 patienter om året, der har et uværdigt forløb hen imod døden, så skal vi ikke have den usikkerhed ind med alt, hvad det indebærer.