Hanne Mortensen bor i Korsør og er en af de tusindvis af kvinder, der har modtaget et brev fra Region Sjælland, hvor der står:
I øjeblikket kan vi desværre ikke tilbyde dig en tid til mammografiscreening inden for det lovede interval. Dette skyldes mangel på personale. Vi arbejder på at løse denne udfordring, og du modtager en invitation til screening, så snart vi har mulighed for at indkalde dig.
- I november sidste år var det to år siden, at jeg var til mammografi, og man skal indkaldes med maksimalt to år og tre måneders mellemrum, så jeg skulle have været indkaldt i februar, fortæller Hanne Mortensen.
Måske gambler de lidt med mit liv og de andre kvinders liv
Den 25. marts skrev Sjællands Universitetshospital til 5.671 kvinder, at de ikke ville modtage tilbuddet om mammografiscreening rettidigt. Den 23. april fik yderligere 3.406 kvinder samme brev, og i begyndelsen af juni må Sjællands Universitetshospital igen sende breve ud til mellem 1.800 og 2.000 kvinder yderligere.
Herefter vil der hver måned komme nye kvinder til, indtil puklen er afviklet. Hvor mange det i alt kommer til at dreje sig om, kan ledelsen på Sjællands Universitetshospital ikke nøjagtigt fastslå. Men lige nu er over 11.000 kvinder berørt.
- Det er faktisk svært at sige, hvor mange der vil ende med at blive berørt, fordi det afhænger af flere faktorer. Dels er der en variation i, hvor mange vi skal indkalde hver måned, og så afhænger det også af, om vi kan rekruttere tilstrækkeligt personale til at hjælpe os med at afvikle puklen. Vi forsøger at kalde dem, der ventet længst, ind først, siger Karina Vinum, der er ledende overlæge på Billeddiagnostisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Siden Hanne Mortensen modtog brevet i marts, har hun ikke hørt fra Billeddiagnostisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, og mens hun venter, stiger antallet af kvinder, der er i samme situation:
- Dét, synes jeg, er forfærdeligt. Set ud fra mit eget synspunkt tænker jeg, hvornår kommer jeg så til, og hvornår er de færdige med at mangle personale, og hvordan vil de få presset 11.000 kvinder igennem på forholdsvis acceptabel tid? Det er bekymrende, siger hun.
Jeg synes, at det er en kæmpe skandale
Forretningsudvalget i Region Sjælland har netop fået en status på situationen fra sygehusledelsen, men det er ikke en orientering, som Jacob Jensen (V), næstformand i Region Sjælland, stiller sig tilfreds med.
Derfor kræver han, at der nu og her bliver fundet al ledig kapacitet både i det private og hos andre regioner, og at man også søger efter relevant personale uden for landets grænser i eksempelvis Sverige eller Tyskland.
- Jeg synes, at det er en kæmpe skandale. Vi har så mange tusinde kvinder, som står foran en brystscreening for brystkræft, som de sådan set har krav på, og de kan ikke få den til tiden. Det, synes jeg, er et kæmpe problem. Det er ikke godt nok. Det er jo ikke for sjov, at man sætter et bestemt antal år og måneder imellem, at man får de her screeninger, siger han.
I Region Sjælland bliver 50.000 kvinder hvert år screenet for brystkræft med en såkaldt mammografi, som er en røntgenundersøgelse af brystet. Det sker blandt andet på Afsnit for Brystundersøgelser på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og i Region Sjællands mammografibusser.
Medarbejderne flyttede ikke med
Men i forbindelse med at afdelingen flyttede til Roskilde fra Ringsted Sygehus, er der opstået en pukkel, blandt andet fordi flere medarbejdere ikke er flyttet med.
Flere medarbejdere har sagt op, og på trods af genbesættelser mangler der syv ud af 35 ansatte på afdelingen. Generelt er der i hele landet mangel på radiografer.
- Det er bestemt ikke, fordi vi ikke har prøvet at gøre noget. Vi har forsøgt både at rekruttere og kommunikeret tidligt, at det her kan vi ikke løse selv. Vi har flyttet meget rundt på personale for at få de kvinder, der er bagud, igennem, siger overlæge Karina Vinum.
Ifølge Karina Vinum er der altså allerede blevet gjort ekstra meget på flere niveauer i Region Sjælland. Ledelsen er i gang med at finde ekstra personale i vikarbureauer, og privatklinikker i Jylland bliver brugt til nogle brystundersøgelser, så personale kan frigøres til screeningerne.
Samtidig er flere pensionerede medarbejdere blevet spurgt, om de kan tage nogle timer, ligesom medarbejderne er blevet spurgt, om de kan arbejde over. Derudover er de øvrige regioner blevet bedt om at hjælpe, og Region Syddanmark har svaret positivt tilbage.
Der er også netop sendt en plakat ud til alle regioner og til radiografrådet med reklame for muligheden for ekstraarbejde på Billeddiagnostisk Afdeling i Roskilde.
Men Jacob Jensen undrer sig over, hvorfor ledelsen i Region Sjælland ikke har været bedre forberedt.
- Vi bliver nødt til at have den her udfordring løst, og det skal være nu. Det skal ikke være om et halvt eller et helt år. Jeg synes, at det er et kæmpe problem, at vores administration er så tynd, at så relativt få ansatte, der ikke længere er der, kan betyde, at så mange kvinder står foran at få en for sen brystkræftscreening, siger han.
I forhold til at finde relevant personale i udlandet peger Karina Vinum på, at det er en løsning på den længere bane, fordi radiograferne, for at kunne få en dansk autorisation fra Sundhedsstyrelsen, skal have lavet 800 billeder, der skal kvalitetstjekkes.
- Vi kan ikke bare gå ud på gaden og hente en, og så kan de starte på mandag. Først skal de have dansk autorisation, som det tager lang tid at få, siger hun.
På den lange bane er der nu oprettet en ny uddannelse som mammografiassistent på Professionshøjskolen Absalon. Uddannelsen varer fem måneder, og afdelingen satser på at få ti nye medarbejdere derfra i begyndelsen af 2022. Den nye uddannelse er tiltænkt andre sundhedsfaglige faggrupper som SOSU-assistenter og sygeplejersker.
Seks ud af 1000 fejler noget
Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt en røntgenundersøgelse af brysterne - den såkaldte mammografi - hvert andet år. Formålet med undersøgelsen er at finde en eventuel brystkræft så tidligt som muligt for at forbedre den enkeltes overlevelse:
- Når man screener 1000 kvinder er der cirka seks, der fejler noget, og for hver af dem vil det selvfølgelig være meget individuelt, hvad det betyder for deres sygdomsforløb, men der vil jo være kvinder, som bliver forsinkede i den diagnose, fortæller Janne Bigaard, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse og fortsætter:
- Sådan er det jo med screening, at der er nogen, der bliver opdaget. Det er dét, der er det gode ved at have et screeningstilbud, at der er nogle kvinder, der får opdaget sygdommen meget tidligt, inden de selv oplever tegn på det, siger hun.
Når 11.000 kvinder har fået - eller vil få - udskudt deres screening for brystkræft, kan det altså betyde, at op mod 66 kvinder kan få udsat deres brystkræftdiagnose.
- Det er klart, at når man ikke overholder screenings-intervallet, så vil der alt andet lige være en lille risiko for at få en cancer, der ikke er opdaget indenfor tidsgrænsen, siger Karina Vinum.
Når man først har haft et menneske tæt på, som man har set tabe kampen til et brystkræftforløb, så sætter det tanker i gang
Både ledelsen i Region Sjælland og Kræftens Bekæmpelse opfordrer derfor kvinderne til at reagere og gå til egen læge, hvis de oplever symptomer:
- Hvis man oplever, at noget forandrer sig ved brystet, eller man mærker en knude eller ser en forandring af brystvorten, en indtrækning i huden eller får eksem, så skal man gå til egen læge, og så skal man ikke vente på at blive indkaldt til en brystkræftscreening. I det øjeblik er der tegn på, at der kan være alvorlig sygdom, og så skal man henvises i et kræftpakkeforløb til undersøgelse, siger Janne Bigaard.
Overlæge Karina Vinum opfordrer de kvinder, der er meget bekymrede, og synes, at der er gået lang tid, til at ringe til afdelingen.
- Hvis man hører til dem, der har ventet meget og er meget bekymret, så er der mulighed for at ringe. Så forsøger vi at finde en ledig tid, siger hun.
Hanne Mortensen fra Korsør er nervøs for, om hun kan blive én af de kvinder, der bliver ramt.
- Når man først har haft et menneske tæt på, som man har set tabe kampen til et brystkræftforløb, så sætter det tanker i gang. Det er bekymrende. Måske gambler de lidt med mit liv og de andre kvinders liv i den sidste ende, siger hun.
Derfor har Hanne Mortensen nu opsøgt sin egen læge og fået hende til at undersøge sine bryster:
- Jeg var til læge i en anden forbindelse og bad om at blive tjekket for knuder i brystet. Men hun kunne ikke mærke noget, og det er jo heller ikke sikkert, hun kan mærke noget, selv om der er en lille knude. Problemet er jo, at der kan sidde noget småt, som man ikke kan mærke, siger hun.
Derfor overvejer hun nu at kontakte Billeddiagnostisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og insistere på at få en tid til screening - eventuelt i det private eller et andet sted.
- For hvor lang er tidshorisonten? Jeg har ikke lyst til at presse på, men omvendt har jeg heller ikke lyst til bare at læne mig tilbage, så jeg synes, at min handlemulighed må være at kontakte dem og spørge, om jeg kan blive screenet et andet sted, siger hun.