Mobile coronatests rykker ud i sommerlandet – nu kan du blive testet uden henvisning

En bil, to medarbejdere og en test. Det er alt, hvad der skal til, for at danskere og turister nu kan blive testet ude i sommerlandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er mobile testenheder rullet ud i det danske sommerland, blandt andet i Marielyst, som er en af Danmarks største sommerhusområder.

Hidtil har coronatest været noget, man skulle visiteres til af sin læge, men for første gang tilbyder Region Sjælland nu test til folk på farten. 

I første omgang tester Region Sjælland ved Marielyst og Lalandia. Senere vil testenheden også rykke til Odsherred, der er er populært sommerhusområde.

- Vi har lavet en mobiltestenhed, hvor vi tilbyder test, dels til danskere, som er i sommerhus eller på ferie hernede, og til turister, siger sygeplejerske Betinna Grønvald Tomczyk, der er sundhedsfaglig specialkonsulent hos Region Sjælland.

Her kan du blive testet:

Testcenter Roskilde
Darupvej 19
4000 Roskilde
Åbningstid: Mandag til fredag kl. 08 til 16


Testcenter Næstved
Rådmandsengen 1
4700 Næstved
Åbningstid: Mandag til fredag kl. 08 til 16 

 

Testcenter Maribo
C.E Christiansens vej 12
4930 Maribo
Åbningstid: Mandag til fredag kl. 08 til 16

 

Testcenter Rødbyhavn
Færgestationsvej 8
4970 Rødby
Åbningstid: Mandag til fredag kl. 10-15

 

Testcenter Gedser Færgehavn
Langgade 2
4874 Gedser

Åbningstid: Mandag til fredag kl. 10-15

 

Testcenter Marielyst
Storkevej 1 (Bag Larsens Plads)
4873 Væggerløse
Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 10-14

 

Testcenter Lalandia
Lalandia Centret 1
4971 Rødby

Åbningstid: Tirsdag og fredag kl. 10 til 15.

 

Test for COVID-19 ovenstående steder er kun, hvis du ikke har symptomer. Har du symptomer skal du have en henvisning fra lægen og testes på et sygehus.

 

Kilde: Region Sjælland

Alle kan blive testet uden henvisning

Testenheden består af en Kia-bil og to medarbejdere, som begge kan udføre test.

- Vi vil gerne finde smitten, både de raske smittebærere, og resten, som eventuelt har symptomer, så vi kan igangsætte en smitteopsporing og få det begrænset i vores sommerland og turistområder, så vi sikrer os, at det ikke spreder sig, uden at vi har kontrol over det, siger Betinna Grønvald Tomczyk.

200522_odsherred_kommune_.jpg
Læs også
Så kører corona-testbilerne i sommerlandet
200522_odsherred_kommune_.jpg
Læs også
Så kører corona-testbilerne i sommerlandet

- Vi ønsker, at der kommer så mange som muligt. Vi har ingen begrænsninger, man skal ikke bestille tid. Man er meget velkommen, og man må også komme mere end én gang.

Den 15. juni åbnede grænsen til Tyskland, og det samme gjorde de hvide testtelte, som står ved grænsen, hvor borgere kan køre forbi og blive testet. Indtil nu har det dog kun været danske borgere med registreret cpr-numre, men fra mandag kan udlændinge også blive testet.

quote Vi ved, at der formentlig går en række raske smittebærere rundt ude i Danmark, og det er dem, vi ønsker at fange

Betinna Grønvald Tomczyk, sundhedsfaglig specialkonsulent hos Region Sjælland

- Det er jo lidt anderledes, når vi skal teste turister, for de har ikke et cpr-nummer. Så der har man lavet en løsning fra Statens Serum Institut, hvor man alligevel kan registrere, opspore og tilbyde dem test, siger Betinna Grønvald Tomczyk.

- Turister og danskere, der er på ferie her i området eller bor her, behøver ikke at køre til de store testenheder. De kan bare gå forbi her, gå ind fra den ene side, blive testet og registreret og gå ud fra den anden side, og tilbage til sommerlandet.

Region vil opfange de raske smittebærere

Hvis man som turist ikke hører fra de danske myndigheder inden for 72 timer, er testen negativ, og så har man ikke påvist coronavirus.

- Vi håber, ved at vi er til stede her, at vi bliver mindre farlige, at vi er en del af sommerhuset og folk tænker, at de benytter sig af muligheden. Det skal helst være nemt at blive testes, siger Betinna Grønvald Tomczyk.

Artiklen fortsætter under billedet.

I bilen er indrettet tre stationer. Et felt til tests og det rene arbejdsfelt i den anden side.
I bilen er indrettet tre stationer. Et felt til tests og det rene arbejdsfelt i den anden side. Foto: TV2

- Vi ved, at der formentlig går en række raske smittebærere rundt ude i Danmark, og det er dem, vi ønsker at fange. De syge vil være tilbøjelig til at kontakte sin læge. Her er det alle de andre, vi gerne vil fange.

De mobile teststationer er et element i den nationale teststrategi. De placeres også ved grænseovergange, lufthavne og færger.

Ud over turister er de også møntet på ansatte i butikker, forlystelsesparker, på restauranter og lignende, oplyser Justitsministeriet.

I første omgang er der i alt 15 mobile teststationer, der kører rundt i sommerlandet. Antallet ventes at stige til 20 inden for en kort periode. De er et supplement til de 20 testtelte, der indtil nu er rejst i hele landet, og hvor det kræver tidsbestilling at blive testet.


Nyhedsoverblik