Legeheltene fejrer fireårs fødselsdag: - De giver bare et friskt pust

I denne uge kan Legeheltene på Slagelse Sygehus fejre fødselsdag på børneafdelingen, hvor de i fire år har skabt leg og bevægelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Slagelse Sygehus er der i denne uge fødselsdags i børnehøjde.

Legeheltene kan nemlig fejre, at de i fire år har fået mere leg og bevægelse ind i hverdagen hos børnene på børneafdelinger landet over.

- Det var rigtig dejligt. Man bliver i meget bedre humør. Så kan man få leget lidt i stedet for, man bare ligger i en seng herinde. Det er dejligt at bevæge sig, siger Emilia Hammerich på 11 år, der er indlagt på børneafdelingen.

quote Det er dejligt at få nogen, man kan lege med

Emilia Hammerich, patient på børneafdelingen

- Når man ikke kan komme i skole, så har man jo ikke nogen at lege med. Så det er dejligt at få nogen, man kan lege med, og så lærer man flere mennesker at kende, siger Emilia Hammerich.

Hun var glad for, at hun fik lov til at fejre Legeheltene.

- Det er anderledes. Jeg har aldrig prøvet at holde Legehelte-fødselsdag. De kommer ind, og så leger man, og man får muffins.

11-årige  Emilia Hammerich (tv.) var tirsdag med til at fejre Legeheltenes fireårs fødselsdag på børneafdelingen på Slagelse Sygehus.
11-årige Emilia Hammerich (tv.) var tirsdag med til at fejre Legeheltenes fireårs fødselsdag på børneafdelingen på Slagelse Sygehus.

De kommer med farvestrålende, glad humør

For børn og forældre gør legeheltene en stor forskel i en hverdag fyldt med sygdom og hvide kitler.

- Jeg oplever hende mere glad. Hun har været ude at bevæge sig, så hun får mere energi og mere gå-på-mod i forhold til at være indlagt, siger Denise Hammerich , der er mor til Emilia.

Også sygeplejerske på afdelingen, Rikke Maria Petersen, oplever, at Legeheltene gør en kæmpe forskel i børnenes hverdag.

- Det er da så vigtigt at få børnene ud at røre sig lige. De kan gøre nogle ekstra ting, som vi ikke kan eller ikke har tid til, så er det bare så fedt, at vi har nogle Legehelte, der er gode til aktivere på en anden måde. De kommer ikke i hvide kittler, men i farvestrålende tøj og har nogle gode ting med til børnene. Det opmuntrer dem på en helt anden måde, så vi er så glade for, at vi har dem, der kan komme og skubbe lidt til det hele, siger hun til TV2 ØST.

- Det giver bare et friskt pust til at skulle være indlagt herinde. Vi har nogen, der kommer i farvestrålende, glad humør, der har tid til pjat og leg i stedet for behandling og undersøgelser.

Særlig vigtigt at fejre fødselsdag under corona

Det friske pust, som Legeheltene kommer med på børneafdelingerne, er der absolut ikke blevet mindre behov for under coronakrisen.

- Jeg synes ikke, børnene får lov til at holde fødselsdage normalt. Det er noget, der er blevet begrænset meget. Så jeg synes, det er supervigtigt at sende et signal om, at det kan man godt holde – også på en coronavenlig måde, siger mor Denise Hammerich.

Læs også
Hård hverdag for indlagte børn under corona - nu kommer Legeheltene med kage
Læs også
Hård hverdag for indlagte børn under corona - nu kommer Legeheltene med kage

Det synspunkt bakker sygeplejersken på afdelingen op om:

- Vi må gøre de ting, vi kan, når vi har corona. De små fejringer tæller også. Det er vigtigt at markere, at vi har dem og gøre opmærksom på dem og fejre dem og vise dem, at vi er så glad for, at de er her. Vi kunne ikke undvære dem, siger Rikke Maria Petersen.

quote Det er en svær tid at være på hospitalet, og derfor kan det være dejligt, at der kommer det her pusterum, hvor børn kan være børn og ikke patienter

Sofie Olsen, legehelt på Slagelse Sygehus

Legeheltene oplever også selv, at fødselsdagen er endnu mere betydningsfuld på grund af corona-sitationen:

- Det er en svær tid at være på hospitalet, og derfor kan det være dejligt, at der kommer det her pusterum, hvor børn kan være børn og ikke patienter - der er leg et fantastisk redskab til at mærke den indre glæde og komme væk fra slange og kanyler, der følger med et sygdomsforløb, siger Sofie Olsen, der arbejder som legehelt.

Legehelt: - Jeg går aldrig sur hjem fra arbejde

Legeheltene er på 13 hospitaler i Danmark og på Færøerne. Sofie Olsen er én af de legehelte, der spreder glæde på sygehuset i Slagelse.

- Vi forsøger at skabe aktiv leg og bevægelse på hospitalerne for at sikre, at børnene får bevæget sig under en indlæggelse. Nogle kan være her i en lang periode, og så kan det være rigtig godt at komme ud af sengen og bevæge arme og ben, siger hun.

Læs også
Salling Group giver 89 paller med legetøj til børn på danske hospitaler
Læs også
Salling Group giver 89 paller med legetøj til børn på danske hospitaler

Ifølge Sofie Olsen giver det også hende selv stor værdi at arbejde som legehelt:

- Jeg går aldrig sur hjem fra arbejde, fordi jeg får skabt en masse glade, både blandt patienterne og forældrene. Det er tydeligt at mærke, hvilken forskel man gør, så det er et meget livsbekræftende arbejde.


Nyhedsoverblik