Antallet af børn med type 1-diabetes og andre kroniske sygdomme stiger. Det giver lærere og pædagoger nye opgaver oven i alt det andet arbejde, de har.
Steno Diabetes Centrene og Diabetesforeningen har netop undersøgt, hvordan skolerne hjælper børn med diabetes, og undersøgelsen viser, at personalet på skolen mangler viden og redskaber til, hvordan de skal håndtere sygdommen.
De er bekymrede for, at de glemmer noget vigtigt
Danmarks Lærerforening får da også flere og flere henvendelser fra lærere, der er bekymrede for at håndtere elever med kroniske sygdomme. Det fortæller Thomas Andreasen, der er formand for Arbejdsmiljøudvalget i Lærerforeningen.
- De bliver bedt om at varetage medicinering og andre pleje- og omsorgsopgaver, som de ikke er uddannede til, og som de er utrygge ved oveni de andre opgaver, de har, siger Thomas Andreasen.
Undersøgelsen hedder KIDS-projektet. Projektet har undersøgt de problemer, der kan opstå, når et barn med type 1-diabetes går i skole eller børnehave. Det er baseret på samtaler med 252 forældre til et barn med type 1-diabetes, 921 skoler og 121 repræsentanter fra 74 kommuner.
Ikke tid nok
Undersøgelsen viser, at 78 procent af skolerne ikke har retningslinjer for håndtering af kronisk sygdom.
72 procent af børnene har ikke en støtteperson tilknyttet med ansvar for støtte til diabeteshåndtering i skolen.
Det giver en stor tryghed
Samtidig viser undersøgelsen, at en tredjedel af skolens personale oplever, at de ikke har nok tid til at sætte sig ind i diabetes, og at de ikke ved nok til at kunne støtte eleven ordentligt.
- De har travlt med undervisningen, og i løbet af en skoledag opstår der mange uforudsete ting. Derfor er der en bekymring for, at man kan komme til at glemme den sundhedsfaglige opgave, siger Thomas Andreasen og uddyber:
- Det er godt, at elever, der har diabetes og andre sygdomme, kan komme i skole og få hjælp. Men er det lærerne, som det er mest oplagt og naturligt at give den opgave? Det synes jeg ikke, at det er som udgangspunkt, siger han.
Thomas Andreasen synes i stedet, at opgaven burde ligge hos sundhedspersonalet i kommunerne. De har fagligheden, der skal til, mener han.
I Region Sjælland har man siden midten af 2021 haft et tilbud om, at en diabetessygeplejerske kan komme ud ud på skolerne og i dagsinstitutionerne for at holde oplæg og for at besvare spørgsmål og give råd og vejledning.
Usikre på akutte situationer
Når diabetessygeplejerskerne rykker ud på skolerne, er der derfor fokus på at klæde personalet på med nogle helt konkrete råd om, hvordan barnets måleudstyr virker.
- De spørger ind til, om de kan gøre noget forkert, og om de kan gøre noget, der skader barnet. Og hvordan de skal handle i forhold til det lave blodsukker, hvor det kan gå stærkt, og der kan komme nogle akutte situationer, fortæller sygeplejerske Margrethe Truelsen.
- Vi prøver at tale igennem, hvilke situationer, de kan stå i, og hvad de skal gøre, hvis det sker, heldigvis sker det utrolig sjældent, at der er noget, der akut, fortæller Margrethe Truelsen.
Dejligt at de kommer ud
Raklev Skole, der ligger i Kalundborg Kommune, er en af de skoler, der netop har haft besøg. På skolen går der en elev med diabetes 1, Kamille Viemose på ni år. Hun har netop fået nyt lærerteam og i den forbindelse var der brug for et brush up.
- Det giver en stor tryghed, hun kan svare på alle de spørgsmål, vi har. Det er dejligt, at de kommer ud og viser os de nyeste ting, fortæller Rikke Jensen, der er lærer på Raklev Skole.
Hendes kollega er enig.
- Det giver noget ro. Vi kan føle os mere trygge, så vi ikke skal hen hele tiden og tjekke Kamille. Nogle gange har vi måske tjekket lidt for meget. Hun skal også have lov at lege og være et barn, og vi skal ikke forstyrre hende i legen, siger Kristina Høi Jensen.
Andre måder
Thomas Andreasen er glad for Region Sjællands initiativ med at sende diabetessygeplejerske ud på skolerne.
- Det lyder fornuftigt, det er et godt initiativ at klæde lærerne på, så de ved, hvordan de skal handle. Men ser man på den faste daglige medicinering af skolebørn, og de mange pleje- og omsorgsopgaver, der er kommet, så er det mit klare håb, at man kan gøre det på andre måder, siger han.