Voksne savnede viden om Kamilles sygdom - men nu er der hjælp

- Slangen til insulinpumpen går hele vejen herned, og så går den ned her og giver insulin. 

Midt i spisefrikvarteret trækker Kamille Viemose op i blusen og viser, hvor hendes insulinpumpe er sat fast på maveskindet.

Selvom den lille pige fra Raklev ved Kalundborg kun er ni år gammel, har hun helt tjek på det komplekse udstyr, der håndterer hendes sygdom.

Sygdommen diabetes 1 har nemlig været en del af hendes liv, siden hun var blot 2,5 år gammel.

For andre er sygdommen dog langt mere fremmed, og derfor er lærere og pædagoger på Raklev Skole sendt på kursus samme dag.

Bag kurset står Margrethe Truelsen, der er diabetessygeplejerske på Børne- og Ungeambulatoriet på Holbæk Sygehus.

Kurset er efterspurgt - for som en rapport viser, ved mange pædagoger og lærere nemlig reelt ikke, hvordan de skal hjælpe børn med diabetes 1.

- Det giver en stor tryghed, hun kan svare på alle de spørgsmål, vi har. Det er dejligt, at de kommer ud og viser os de nyeste ting, fortæller Rikke Jensen, der er lærer på Raklev Skole.

Hendes kollega er enig.

- Der er nogle ting, man husker. Men der er også nogle ting, som man faktisk har lagt på hylden. Det er rigtig rart at få et brush up, siger Kristina Høi Jensen, der er pædagog i SFO´en på Raklev Skole.

Hvornår skal man reagere

Når Margrethe Truelsen kommer ud på skolerne, fortæller hun om det helt grundlæggende, personalet skal vide om diabetes 1. 

Der er også tid til, at personalet kan spørge ind og få svar på de usikkerheder, der er.

- Jeg gennemgår, hvad det er, personalet skal være særligt opmærksom på, hvornår det er vigtigt at handle og gøre noget, og hvornår skal man se det an, fortæller hun.

En ny rapport fra blandt andet Steno Diabetes Center Sjælland og Diabetesforeningen viser, at mange skoler har svært ved at støtte elever med diabetes 1.

Den såkaldte KIDS-rapport viser blandt andet, at hver tredje forælder er utrygge ved skolens evne til at håndtere barnets sygdom.

Undersøgelsen viser også, at 78 procent af skolerne i undersøgelsen ikke har retningslinjer for håndtering af kronisk sygdom, og at en tredjedel af skolens personale oplever, at de ikke ved nok om diabetes og ikke kan give nok støtte til eleven.

I Region Sjælland er der cirka 460 patienter på mellem 0 og 18 år med type 1 diabetes, og hvert år er der omkring 65 nye børn og unge her i regionen, som får konstateret den type diabetes.

Helt afhængig af de voksne

Hjemme er det familien, der hjælper 9-årige Kamille Viemose, men i skolen har hun brug for hjælp fra lærerne og pædagogerne i SFO'en.

De hjælper hende med at huske at taste oplysninger om, hvad hun spiser ind på panelet i pumpen, og de holder øje med, at hendes blodsukker ikke bliver for lavt eller for højt.

- De hjælper mig med at kigge efter, at jeg giver det rigtige og ikke kommer til at trykke forkert, og de hjælper mig med at finde noget sukker, hvis jeg får det dårligt, fortæller Kamille Viemose.

Diabetessygeplejerskerne i Region Sjælland har siden midten af 2021 gennemført 94 skole- og institutionsbesøg. Når diabetessygeplejerskerne rykker ud på skolerne, er der derfor fokus på at klæde personalet på med nogle helt konkrete råd om, hvordan barnets måleudstyr virker.

- De spørger ind til, om de kan gøre noget forkert og om de kan gøre noget, der skader barnet. Og til hvordan de skal handle i forhold til det lave blodsukker, hvor det kan gå stærkt og der kan komme nogle akutte situationer. Det er nok der, de er mest usikre, fortæller sygeplejerske Margrethe Truelsen.

- Vi prøver at tale igennem, hvilke situationer, de kan stå i og hvad de skal gøre, hvis det sker, heldigvis sker det utrolig sjældent, at der er noget, der akut, fortæller Margrethe Truelsen.

Så afslappet som muligt 

For Kamilles mor er der ingen tvivl om, at dagens besøg giver mere tryghed.

- Der er mange, der har den her oplevelse af, at de står med et barns liv i hænderne, og det kan jeg godt forstå. Men det er også nødt til at være noget, som alle kan have det godt med, så det bliver så afslappet som muligt, siger Signe Viemose.

Hun mener, at kurset i diabeteshåndtering kan gøre både de voksne og hendes datter mere trygge.

Som eksempel på, hvordan Kamilles hverdag kan blive påvirket, nævner hun, at Kamille har fået slik med hjem, når der er blevet delt ud i klasserne til fødselsdage, fordi de voksne var usikre på, om hun måtte spise det. 

Det kan også ske, at voksne tror, at Kamille ikke kan være med til en bestemt leg, fordi de er usikre på, om hun får det dårligt.  

- Men hun skal helst ikke udelukkes fra sociale sammenhænge, hvis det ikke er nødvendigt, så jo mere de ved, jo bedre, siger Signe Viemose.

- Det er ikke rart for de voksne, det er ikke rart for Kamille, det er ikke rart for nogen, hvis man er bange for det, forklarer hun.

Man vokser med opgaven

Medarbejderne er glade for undervisningen, som betyder, at de bliver bedre til at hjælpe elever som Kamille. For det er ikke en del af pensum på lærerseminarierne og pædagoguddannelserne, hvordan man skal hjælpe børn med kroniske sygdomme.

- Det er da en stor mundfuld. Men man vokser med opgaven, og vi kender efterhånden Kamille så godt, at vi ved, hvad vi skal gøre. Samtidig har vi et godt samarbejde med Kamilles forældre, fortæller skolepædagog Kristina Høi Jensen.