I Vordingborg tager psykisk syge stoffer i byen - i Viborg låses de inde

Gennem den seneste tid har TV2 ØST kunnet fortælle om store problemer med utryghed og voldelige patienter på de særlige pladser på Psykiatrihospitalet Oringe i Vordingborg.

Det kulminerede 1. juni, hvor flere patienter tidligt om morgenen gik amok og smadrede store dele af afdelingen S4, mens ansatte blev truet på livet. Personalet måtte derfor flygte ud af afdelingen og slå alarm til politiet.

Beboerne er frivilligt indlagt, og på de særlige pladser i Vordingborg er også misbrugsbehandlingen frivillig. Dørene er åbne fra om morgenen til cirka klokken 22 om aftenen og låses om natten. Derfor er der intet, der forhindrer psykisk syge misbrugere i at købe og tage stoffer i Vordingborg by. 

Men der er andre måder at gøre det på.

Nultolerance over for stoffer

De særlige pladser hører under psykiatriloven, og det betyder, at der kan anvendes tvang og tilbageholdelse. Det gør man eksempelvis på de særlige pladser i Psykiatrien i Viborg i Region Midtjylland, hvor de dobbeltlukkede døre ind til afdelingen altid er låst, og hvor der er nultolerance overfor stoffer.  

- Hvis ikke vi lukker dørene, så kan vi simpelthen ikke arbejde med de her patienter, for så ved vi ikke, hvor vi har dem henne, og hvilke stoffer de har fyldt sig med.

- Så ved vi heller ikke, hvad vi får ind i afdelingen, og så er det, at nogen kan komme til skade, fordi de bliver udadreagerende. Så der er kun udgang, hvis det er behandlingsmæssigt forsvarligt, fortæller leder og psykolog Mette Hanrath.

Og det er præcis patienternes mulighed for at gå ud, der volder problemer i psykiatrien i Vordingborg. Patienterne bruger nemlig friheden til at tage stoffer, og det skaber farlige situationer, fortæller tidligere og nuværende ansatte og en pårørende til en tidligere patient, der ønsker at være anonyme.

De beskriver blandt andet: 

"Når en patient har været ude at misbruge, bliver det farligt, fordi personen kommer hjem i en rus og afreagerer".

"Vi oplever, at patienterne siger, at de går en tur - og så går de i byen og kommer hjem om natten og er ubehagelige, fordi de er skæve".

Ledelsen i Psykiatrien i Region Sjælland oplyser, at dørene til afdelingen kan blive låst, hvis der opstår en situation, hvor en eller flere patienter bliver udadreagerende. 

Det sker dog stort set aldrig, fortæller kilder, TV2 ØST har været i kontakt med. 

VIDEO: Politiet måtte 1. juni rykke talstærkt til Oringe i Vordingborg, fordi flere psykisk syge gik amok:

Hændelser fører til fravær 

Patienternes misbrug på de særlige pladser i Vordingborg har ført til voldsomme hændelser på afdelingen, og fra 1. januar til den 15. juni har der været 32 hændelser med fysisk eller psykisk vold.

Hændelserne spænder vidt, fra at en patient spytter eller tager fat i en medarbejders arm til deciderede knytnæveslag. Alvorligheden kan ses i, om medarbejderen efterfølgende har fravær fra sit arbejde eller fortsætter i vagt. Seks ud af de 32 hændelser har ført til fravær hos de ansatte.

Video: Janne Dissing Mørck var gennem længere tid vikar på psykiatrihospitalet i Vordingborg. Men efter episoden den 1. juni vender hun aldrig tilbage til stedet:

Efter flere episoder, den seneste den 1. juni, hvor personalet måtte flygte ud af afdelingen, fordi flere patienter truede personalet, kæmper sygehusledelsen i Psykiatrien i Region Sjælland nu med at rette op på forholdene.

De strider mod arbejdsmiljølovgivningen, og ledelsen er blevet pålagt at sikre, at personalet ikke bliver udsat for vold og trusler fra patienter. Afdelingen har fornylig fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet om at sikre, at personalet er klædt på til opgaven. 

 Artiklen fortsætter under besøgsrapporten fra Arbejdstilsynet.

Ved episoden den 1. juni, hvor fire patienter gik amok og smadrede døre og ting i afdelingen, mødte politiet talstærkt op og anholdte flere patienter. 

Samtidig oplever Vordingborgs byliv trusler fra patienterne, der har udgang.

- Der har været en stille periode på grund af coronakrisen, men nu er patienterne tilbage i bybilledet, og så sent som i sidste uge blev jeg truet. Det er blevet en del af mit arbejdsmiljø, fortæller Ann Busch, der ejer Kafe Ann'en, der ligger i gågaden Algade, og sidder i byrådet for  Alternativet. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Hun understreger, at hendes kritik ikke retter sig mod de ansatte på Oringe, som har nogle svære arbejdsforhold. Men Ann Busch mener, at det er farligt at have stofpåvirkede psykisk syge frit gående i et bymiljø med daginstitutioner, skoler og almindelige borgere.

- Som jeg forstår det, så er der mulighed for at skærme patienterne mere, så det burde føre til, at når de er udadreagerende, så bliver de tilbageholdt på hospitalet, indtil de har fået en behandling, hvor de forhåbentlig er klar til at komme ud og agere med almindelige borgere, siger hun. 

Nultolerance overfor stoffer

På de særlige pladser i Viborg, som TV2 ØST har besøgt, er der nultolrance overfor stoffer. Det er frivilligt, om en patient vil indlægges på stedet, men døren bliver låst, når patienterne kommer ind. Det kan lade sig gøre, fordi de særlige pladser hører under psykiatriloven i modsætning til bostederne, der hører under socialloven.

- Det er klart, at når de (patienterne, red.) finder ud af, at døren er lukket, så er de ikke altid så motiverede. Men vi gør det helt klart for dem under forsamtalen, for griber de tilbage i de gamle mønstre, de har med i bagagen, og misbruger, så når de ikke de mål, vi har sat for behandlingen,  siger leder Mette Hanrath og uddyber: 

- Vi foretager en vurdering af hver enkelt patient og arbejder med farverne grøn, gul og rød. Er patienten gul eller rød, så får han ikke udgang, før det er behandlingsmæssigt forsvarligt. Vores tankegang er, at vi ikke er et bosted. Vi må gerne bruge tvang, fordi vi arbejder i psykiatrien. Det eneste, vi har med fra bostederne, er vores aktiviteter ud af huset, eksempelvis fisketure.

Artiklen fortsætter under billedet. 

En af patienterne på de særlige pladser i Viborg er 22-årige Mike Jessen. Han er vokset op i Odense og har boet på de særlige pladser i et år. Han oplever, at han har fået det bedre. 

- Det siger de, at jeg har, og min familie siger, at det er nemmere at være omkring mig. Jeg tror selv, det er fordi, jeg ikke tager så mange stoffer mere, fortæller han.

Mike Jessen har ADHD og har i en årrække haft et misbrug af hash, kokain og amfetamin.

- Til tider kan det være svært, at jeg ikke må gå ud. Andre gange kan det være godt, fordi jeg har brug for at være lidt indenfor, siger han. 

Der kan laves individuelle aftaler om at blive låst ud og få udgang fra de særlige pladser i Viborg, hvis patienten ikke er i fare for at misbruge. Når patienterne ikke har udgang, har de mulighed for at få udgang med personalet til en gåtur om morgenen og aftenen for at få frisk luft.

De låste døre skyldes ifølge Mette Hanrath, at patienter med eksempelvis paranoid skizofreni  og misbrug ikke har selvindsigt til at forstå konsekvenserne af sine egne handlinger, når de er oppe i det røde felt. 

- Vi kan godt opleve en patient, der siger til os, at vi ikke må lukke ham ud, når han kommer og siger, at han vil ud, fordi så er han dér, hvor han ikke selv kan tage en beslutning. For hvis vi lukkede ham ud, ville han gå ud og misbruge, og så kan han ikke arbejde hen mod de mål, vi har lavet i samråd med kommunen, fortæller Mette Hanrath. 

Den lukkede dør og et nej til udgang er altså ifølge hende ikke en straf, men en konsekvens. 

- Det er ikke altid, vi er enige med patienten, men vi gør det ud fra faglige vurderinger. Mange vil trække sig, hvis de ikke får det, som de vil have det. Men det kan skabe store problemer for patienten og også for personalet, hvis de går ud og misbruger. Vi straffer ikke vores patienter, men der er en konsekvens, forklar hun. 

Når en patient kommer til de særlige pladser i Viborg, er der udarbejdet en fyldestgørende risikovurdering.

- Vi kigger på, hvad det er for en historik, patienten kommer med. Om de har haft en dårlig skolegang, er vokset op med vold og misbrug, om der er noget genetisk i spil, og hvilket verdensbillede de bliver indlagt med. Det giver os et indblik i, hvad det er for en person, vi får ind. Hvilke risici er der, og hvad trigger dem, og hvordan håndterer vi dem bedst, lige før de taber sutten, og vi ikke længere kan kommunikere med dem, fortæller Mette Hanrath. 

Kender også til vold og trusler i Viborg

Episoder med vold, trusler og chikane kender personalet på de særlige pladser i Viborg også til. De registreres som såkaldte VCT (vold, trusler og chikane).  

Fra 1.  januar til den 13. juni i år var der i alt 36 af sådanne episoder. Tre af dem er hændelser, som intet har med patienterne at gøre, som at en medarbejder vrikkede om på foden. Derudover var der to hændelser om fysisk vold, som er anmeldt til politiet, trusler som "jeg slår dig ihjel" og chikane af seksuel karakter, episoder som at en patient skubber til et bord, og grimt sprog som "dumme kælling".

Tallene for hændelser i Vordingborg og VCT'er i Viborg kan ikke sammenlignes. I Region Sjælland registrerer man vold og trusler. I Viborg registrerer man vold og trusler, men også chikane. Derudover er der i Viborg færre patienter, i alt ni, i Vordingborg er der plads til 23. 

Strategien på de særlige pladser i Viborg er, at personalet anmelder alt, også grimt sprog, for nultolerance er ifølge ledelsen et vigtigt signal. 

- Det er trygt som medarbejder at vide, at der ikke er noget, der er for småt til, at vi tager hånd om det. Hvis du føler, at dine grænser er blevet overtrådt, så er de overtrådt, lige meget på hvilken skala, og der bliver fulgt op efterfølgende, fortæller Betina Hjort, der arbejder på de særlige pladser i Viborg. 

- Man føler sig tryg med sine kolleger, og vi stoler på hinanden og dækker for hinanden. Samtidig har vi en åben ledelse, siger hun. 

Vold står ikke i kontrakten

Og det er helt bevidst, at ledelsen har fokus på trivslen på afdelingen. 

- Lige meget hvor profesionelle vi er, så vil et dårligt arbejdsmiljø over tiden sætte spor. Derfor er det et vigtigt signal at sende personalet. Det står ikke i deres kontrakt, at de skal finde sig i grimme ting eller vold. Vi tolererer ikke noget som helst, siger Mette Hanrath og uddyber: 

- Vi bruger meget tid på at uddanne personalet, for det handler om at hæve sig op over synsninger og personlige holdninger og hæve sig op fagligt, så vi kan performe på et fagligt højt niveau, så vi alle har den samme tilgang til patienterne.

Artiklen fortsætter under billedet. 

I Vordingborg er arbejdet med at finde nye måder at organisere behandlingen på og skabe tryghed i gang. Ledelsen i psykiatrien i Region Sjælland har fokus på at undgå stofmisbrug på afdelingen.

- Vi accepterer ikke stoffer i afsnittet, og man er meget opmærksom på de her ting. Men jeg vil da også sige at det er noget af det, vi kigger nærmere på i den interne analyse, vi har sat i gang. Kan vi gøre yderligere for at forebygge vold og trusler, og kan vi gøre mere for at forebygge, at der er et misbrug i afsnittet, fortæller lægefaglig vicedirektør i psykiatrien, Søren Bredkjær. 

Men når der er misbrug, hvorfor lukker I så ikke dørene? 

- Jamen, det hjælper jo ikke. Hvis man lukker dørene, og det har man jo i mange tilfælde også gjort, så kommer de jo ind på andre måder, de her stoffer. Så det er jo noget med at kunne arbejde med dem, der er indlagt. De har hver deres individuelle behandlingsplan for, hvordan vi kan håndtere deres misbrugsproblemer, og så kan der være nogen, hvor det er så udtalt, at så må man gøre noget ekstra  for at begrænse det.

På de særlige pladser i Viborg tilbageholder man patienter, hvor man har mistanke om. at de misbruger ved udgang. Hvorfor gør I ikke det? 

- Det er også mange gange den praksis, der foregår hos os. Hvis der er nogen, der ikke må gå ud, så lukker man dørene, og så skal man aftale, om man kan komme ud. Det kan så være, det er en praksis, vi skal gøre lidt mere fast.

Så I kan godt blive inspiret af, hvordan de arbejder på de særlige pladser i Viborg? 

- Det kunne vi muligvis blive inspireret af, ja, siger Søren Bredkjær. 

Flere medarbejdere  

Ledelsen har iværksat en intern undersøgelse, hvor man vil undersøge organiseringen af behandlingen og medarbejdernes kompetencer på de særlige pladser. Samtidig blev der kort efter episoden mandag den 1. juni bevilliget tre ekstra medarbejdere til afdelingen. Det ventes at koste cirka 3,5 millioner kroner om året.

Endelig vil man fremadrettet sikre, at der altid er en erfaren medarbejder på vagt, så nyuddannede og vikarer ikke er alene på afdelingen. 

Patienter på de særlige pladser bliver visiteret fra deres bopælskommune og bor typisk på et opholdssted, der har svært ved at klare opgaven. En plads på de særlige pladser koster 5003 kroner pr. døgn, kommunen betaler 4066 kroner, regionen resten. Til sammenligning koster et ophold på et bosted mellem 1900 og 2700 kroner i døgnet.

Der er i alt 150 særlige pladser i de fem regioner tilsammen. 

Regeringen og Danske Regioner har besluttet, at de særlige pladser skal evalueres i år i forbindelse med den kommende 10-års plan for psykiatrien. Her skal man blandt andet kigge på, om patienterne får det bedre, og om der bliver skabt resultater.