I Region Sjælland bor vi større end gennemsnittet - her bor folk på flest kvadratmeter

Mens danskerne i gennemsnit bor på 52,5 m2 per person, så har indbyggerne i Region Sjælland i gennemsnit cirka to kvadratmeter mere til rådighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dit postnummer hænger i høj grad sammen med, hvor mange kvadratmeter du bor på.

En ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at der er stor forskel på, hvor mange kvadratmeter danskerne har til rådighed.

quote I Region Sjælland har indbyggerne meget mere plads end københavnerne

Jacob Hangaard, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri

I Region Sjælland bor indbyggerne i gennemsnit på 54,7 kvadratmeter per person.

- I Region Sjælland har indbyggerne meget mere plads end københavnerne, som i gennemsnit bor på kun 40,1 kvadratmeter per person. Kort sagt kan man sige, at københavnerne bor dyrt og småt, mens indbyggerne i Region Sjælland bor stort og flot, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard i en pressemeddelelse.

Hus til salg
Læs også
Huspriserne i provinsen stiger - se udviklingen i din kommune
Hus til salg
Læs også
Huspriserne i provinsen stiger - se udviklingen i din kommune

Mest plads på Lolland og i Guldborgsund

Indbyggerne i Roskilde og Køge bor på færrest kvadratmeter. Henholdsvis 48,2 og 49,9 kvadratmeter.

Derimod er der plads til større armbevægelser på i Lolland og Guldborgsund Kommuner, hvor beboerne i gennemsnit bor på 63,8 og 60,8 kvadratmeter per person. Det er de eneste to kommuner i Region Sjælland, hvor indbyggerne i gennemsnit har mere end 60 kvadratmeter til rådighed per person.

Ejendom i Holeby
Læs også
Politiker udlejer billige boliger på Lolland: - Der var smækfyldt med skimmelsvamp
Ejendom i Holeby
Læs også
Politiker udlejer billige boliger på Lolland: - Der var smækfyldt med skimmelsvamp

quote Der, hvor væksten i befolkningen er svag, stiger det gennemsnitlige antal kvadratmeter per person

Jacob Hangaard, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri

- Antallet af kvadratmeter per person hænger sammen med efterspørgslen på boliger i lokalområdet. En større efterspørgsel presser kvadratmeterprisen op, og det kan sætte en grænse for, hvor stor en bolig, man har råd til at købe.

- Og så har husstandsindkomsten, den gennemsnitlige familiestørrelse i de enkelte kommuner samt til- og fraflytninger mellem kommunerne også betydning, siger Jacob Hangaard, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Indbyggertallet falder flere steder

Siden 2010 er danskernes boliger i gennemsnit vokset med én kvadratmeter per person. I Region Sjælland er antallet af kvadratmeter per person vokset med i gennemsnit 1,8 kvadratmeter.

- Der er mange steder en sammenhæng mellem væksten i befolkningen og antallet af kvadratmeter per person. Der, hvor væksten i befolkningen er svag eller negativ, stiger det gennemsnitlige antal kvadratmeter per person. Det er også tilfældet flere steder i Region Sjælland, siger Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

I løbet af de seneste ti år er antallet af indbyggere faldet i Lolland, Kalundborg, Vordingborg og Guldborgsund Kommuner, og i Odsherred og Sorø har væksten i befolkningen været tæt på nul. Det er samtidig de kommuner i Region Sjælland, hvor antallet af kvadratmeter per person er steget mest.

quote Når antallet af indbyggere falder, er det vigtigt, at man sørger for at rive nogle af de ældre boliger ned

Jacob Hangaard, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri

hus_skal_rives_ned_com.jpg
Læs også
Faldefærdige huse rives ned på stribe - men prisen på nabohuset forbliver den samme
hus_skal_rives_ned_com.jpg
Læs også
Faldefærdige huse rives ned på stribe - men prisen på nabohuset forbliver den samme

- Når antallet af indbyggere falder, er det vigtigt, at man sørger for at rive nogle af de ældre boliger ned, efterhånden som de bliver tomme og nedslidte, så de ikke står og skæmmer lokalområdet. I kommuner, hvor der kommer flere indbyggere, er det omvendt vigtigt, at man sørger for at få bygget i takt med, at behovet for boliger stiger, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard.

ringsted_i_fuld_firsprin1.jpg
Læs også
Ringsted vokser: Har fået ni procent flere indbyggere
ringsted_i_fuld_firsprin1.jpg
Læs også
Ringsted vokser: Har fået ni procent flere indbyggere

Det gælder fx i Solrød, Roskilde, Ringsted og Køge, hvor antallet af indbyggere de seneste ti år er steget mellem 6,7 og 11,2 procent.


Nyhedsoverblik