Politiker udlejer billige boliger på Lolland: - Der var smækfyldt med skimmelsvamp

Politiker udlejer billige boliger på Lolland igennem firmaet Anto. Lige nu står Anto for 20 procent af alle kommunens sager om ubeboelige ejendomme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det var smækfyldt med skimmelsvamp og fugt og ulovlige installationer fra top til tå.

Sådan siger Nicolai Jensen om den bolig i Holeby, hvor han har boet sammen med sin kæreste Melissa Nielsen. Boligen har de lejet gennem firmet Anto, som formanden for Socialudvalget i Glostrup Kommune er medejer af.

I dag er deres hus blevet kondemneret. Det vil sige, at kommunen har erklæret boligen for uegnet til beboelse og genhuset parret i Rødby.

politiker_og_udlejer_af_billige_boliger.transfer.jpg
Læs også
Politiker i dobbeltrolle:
Udlejer billige boliger på Lolland – mens han er byrådspolitiker i Glostrup
politiker_og_udlejer_af_billige_boliger.transfer.jpg
Læs også
Politiker i dobbeltrolle:
Udlejer billige boliger på Lolland – mens han er byrådspolitiker i Glostrup

I Nicolai Jensens og Melissa Nielsens tidligere lejebolig i Holeby fandt kommunen en række problemer.

- Der var manglende bortledning af regnvandet, ringe adskillelse mellem boligens tagrum. Forhøjede niveauer af fugt. Det giver jo oftest skimmelsvamp, og det fandt vi også fundet i denne her ejendom, siger Rie Christiansen, der er Teamleder Byggeri-og ejendomme - Lolland Kommune.

Sådan så det ud i den bolig i Holeby, som Nicolai Jensen og Melissa Nielsen havde lejet igennem udlejningsfirmaet Anto.
Sådan så det ud i den bolig i Holeby, som Nicolai Jensen og Melissa Nielsen havde lejet igennem udlejningsfirmaet Anto. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Næsten 20 procent af alle kommunens sager af med Anto

Gennem firmaet Anto udlejer Lars Thomsen i alt 66 boliger. I går torsdag kom det frem, at ni af dem nu er ved at blive undersøgt for, om de overhovedet er egnede til beboelse eller skal rives ned.

- Det er generelt fugt- og skimmelproblemer i ejendomme. Det kan være brandfare. Og så har vi også fundet noget med klimaskærmen, siger Rie Christiansen, der er Teamleder Byggeri-og ejendomme - Lolland Kommune.

Kommunen sender sagerne videre til det Tekniske Udvalg, som derefter træffer afgørelse om hvorvidt boligen skal kondemneres - altså gøres ubeboelig.

- Tre af sagerne er kondemneret. Otte af dem arbejder vi med på nuværende tidspunkt, siger Rie Christiansen.

Anto står for næsten 20 procent af alle kommunens sager over udlejningsboliger, der risikerer at blive kondemneret. 

- Vi regner med at arbejde med 50 sager i år. 9 af dem er med Anto. 

Fakta

  • Anto udlejer 66 ejendomme i alt.
     
  • Boligerne ligger på Lolland i Holeby, Rødby og Rødbyhavn.
     
  • 12 af boligerne har kommunen haft fokus på.
     
  • 3 lejligheder er kondemneret.

Nyhedsoverblik