Ekstra lægedækning på skadestuerne i Roskilde og Næstved hjælper kun få ekstra patienter

Det er formiddag på skadestuen på Næstved Sygehus. Her tager en læge og en behandlersygeplejerske imod patienter. En håndværker er kommet til skade på arbejdet, da han slog hovedet. En ung dreng har slået sin arm, da han faldt på cykel og skal have den røntgenfotograferet. 

Patienterne kommer og går, og lægen og behandlersygeplejersken suser ind og ud af patientstuerne, når de ikke sidder ved computeren og skriver journaler.

Før oktober 2019 var der læger på skadestuerne i Næstved og Roskilde fra klokken 12 til 22 på alle ugens dage og en behandlersygeplejerske hele døgnet rundt. Men efter oktober 2019 er der nu en læge hele døgnet sammen med behandlersygeplejersken, og det sætter de borgere, som TV2 ØST taler med udenfor sygehuset, pris på.

- Det er jo lægen, der ville være beslutningstageren, hvis der nu er noget alvorligt, hvis der er én, der skal overflyttes på grund af noget, man har overset, så jeg synes, at der skal være en læge, siger Birgit Scheef fra Mern.

Birgitte Nielsen fra Ringsted er enig.

- Jeg kan ikke sige nok, og pointere på det kraftigste, at vi skal have skadestuer i samtlige de store byer, hvor der er sygehuse, selv om de er nedlagt. Vi skal have hjælp på samtlige sygehuse, så vi kan få hurtigst mulig hjælp. Vi skal have læger 24-7. Det redder liv, siger hun.

Service til de største byer

Initiativet med den udvidede døgnbemanding med læger er en del af konstitueringsaftalen efter forrige regionsrådsvalg i 2017. Da ordningen blev vedtaget i regionsrådet, var argumentet fra blandt andet Socialdemokratiet at skabe tryghed for borgerne i de to største byer her i regionen.

- Der var et stort ønske om, at de lidt større byer her i Region Sjælland også fik en døgnbemandet skadestue, så de borgere, der boede i Roskilde nærområde og i Næstved nærområde kunne få den service at blive behandlet på deres eget sygehus, fortæller Camilla Aff Bredegaard (A), der er medlem af Region Sjællands sygehusudvalg.

Døgnbemandingen med læger har været et forsøgsprojekt. Aftalen er, at ordningen, der koster 9,2 millioner kroner om året for begge skadestuer, skal evalueres efter to år. Og nu er evalueringen så havnet på politikernes bord. 

Administrationen i Region Sjælland har gennemgået, hvor mange ekstra patienter, der bruger skadestuerne om natten og om formiddagen, hvor lægedækningen er udvidet. 

Tallene viser, at der i gennemsnit for de to steder er syv ekstra patienter i døgnet i det tidsrum, man har udvidet lægedækningen. I Roskilde er tallet helt nøjagtigt 2,92 patienter per døgn og i Næstved 3,88 patienter. 

Tallene viser også, at der er meget lidt at lave for lægerne på skadestuen om natten, hvor der er få patienter, og hvor de fleste kommer om formiddagen efter otte. Behandlersygeplejersken har flere opgaver, da de i deres frie tid bemander Akuttelefonen hen over natten. 

- Der skal være plads til, at der ikke bliver lavet noget hvert eneste minut. Tryghed kan man ikke sætte pris på, og det er en tryghed. Borgerne i Næstved og Roskilde, der har oplevet at skadestuerne er åbne, har - i hvert fald dem, jeg har talt med - udtrykt stor tilfredshed ved at blive behandlet på eget hospital, siger Camilla Aff Bredegaard.

I evalueringen har man også beregnet, hvad det koster for hver ekstra patient, der behandles som følge af ordningen med lægebehandling døgnet rundt. I gennemsnit er prisen per ekstra patient mellem 3500 og 4000 kroner. Men om natten, hvor der er færrest patienter, er prisen mellem 13.000 og 15.000 kroner.

- Det er altså sådan, det er, for vi kan ikke planlægge med hvor mange, der kommer til skade. Vi kan planlægge med operationer, men ikke med fødsler og tilskadekomst. Sådan er det, og det er den investering, der er i at have et sundhedsvæsen, der er til stede, når der er behov for det, siger Helle Laursen Petersen (K), der er næstformand i sygehusudvalget. 

Skadestuerne i Roskilde og Næstved tager sig kun af mindre og moderate skader som eksempelvis forvridninger og brud. Der er mulighed for almindelig røntgen døgnet rundt, mens avanceret røntgen som CT-scanning ikke tilbydes efter klokken 16.

Samtidig med at det altså er begrænset, hvad skadestuerne kan tilbyde, er det ikke muligt at rekruttere læger til at tage vagterne i Næstved og Roskilde internt. Lægerne bliver derfor hyret ind som vikarer til 895 kroner i timen. 

Udvalg vil have flere tal

De problemstillinger har tidligere fået Radikale Venstre i regionsrådet til at kritisere ordningen for at være spild af penge. Men der tegner sig ikke umiddelbart et flertal for at afskaffe ordningen.

- Jeg kan roligt sige, at der er forskellige holdninger i sygehusudvalget til det, og det var der jo også dengang, vi traf beslutningen. Da var der også flere tilgange til at se på det, fortæller Anne Møller Ronex (R), der er formand for Sygehusudvalget og 1. næstformand i regionsrådet i Region Sjælland.

Et samlet sygehusudvalg har nu efter et møde den 18. maj i år bedt administrationen om flere tal for hele akutområdet, og et bud på om opgaverne kan tænkes sammen, så man kan udnytte de læger, der er der om natten, til andre funktioner.

- Vi er i hvert fald enige om at få udarbejdet noget, hvor tingene integreres mere. For de læger, der sidder der om natten, får vi ikke  udnyttet tilstrækkeligt. Nu vil jeg gerne afvente og se, hvilke modeller, der kunne være, hvor vi udnytter ressourcerne bedre, siger Anne Møller Ronex.

Du var klar til at afskaffe den her ordning for to år siden. Har du skiftet standpunkt?

- Jeg synes ikke, at det her er en optimal løsning. Men jeg må se i øjnene, at det, som radikale stod for, det er der ikke flertal for. Så må man jo se realpolitisk på det og sige, hvordan får vi mest muligt ud af de penge, som vi har placeret ind i det her. Det er min vigtigste opgave nu. Det vigtigste er at samle sig om en løsning, hvor man bruger de her ressourcer bedre, end vi gør med den nuværende model, siger Anne Møller Ronex.

At det koster 9,2 millioner kroner om året at have læger på om natten, afskrækker ikke borgere foran Næstved Sygehus. De håber fortsat, at der vil være en læge til stede og at ordningen ikke udløber. 

- Man kan jo ikke sætte beløb på et menneskeliv, jeg kan godt se, at der ville være penge at spare, hvis der ikke er noget galt. Men er der noget galt, så er pengene jo givet godt ud, så den tryghed kan vi godt betale for, mener Birgit Scheef. 

Det er regionsrådet, der i sidste ende skal træffe den endelige beslutning. Sagen skal først drøftes i regionens forretningsudvalg, derefter vil sagen formentlig komme på dagordenen til det kommende regionsrådsmøde den 7. juni.