I dag offentliggøres resultatet af første runde af bispevalget i Roskilde Stift.
Men om det ligefrem afgøres, hvem der bliver den næste biskop i rækken, er endnu uvist. For hvis ingen af de fire kandidater får absolut flertal, skal bispevalget ud i endnu en valgrunde mellem de to kandidater, der får flest stemmer i første valgrunde.
Roskilde Stift er berygtet for, at bispevalgkampen bliver blodig, og der bliver også klaget
Sikkert er det dog, at der fra september 2022, skal sidde en ny mand eller kvinde på posten som biskop i Roskilde Stift.
Den nuværende biskop, 66-årige Peter Fischer-Møller, går på pension og fratræder derfor sin stilling ved udgangen af august. Kirkeministeriet udskrev derfor den 25. januar bispevalg for stiftet, der dækker 312 sogne i et område fra Sjællands Odde til Møn.
De fire kandidater:
- Anna Helleberg Kluge, provst i Næstved
- Ulla Thorbjørn Hansen, provst i Slagelse
- Per Vibskov Nielsen, provst på Nørrebro i København
- Rasmus Nøjgaard, sognepræst på Østerbro i København
Uro, kritik og beskyldninger om særbehandling
Valget om, hvem der skal være Roskilde Stifts næste biskop, har været præget af uro.
Uroen begyndte i marts måned, da kun én af bispekandidaterne, Rasmus Nøjgaard, fik lov til at gæsteprædike i Roskilde Domkirke, som er stiftets hovedkirke.
De tre andre kandidater blev nægtet adgang til at prædike i kirken, og det fik flere præster til at stille spørgsmålstegn ved valgprocessen, og om en af kandidaterne bliver favoriseret.
Blandt andet derfor blev der fremsendt en klage afsted til både Roskilde Stift og Kirkeministeriet, hvori det bliver beskrevet, at valget ikke er demokratisk.
Bag klagen står Annette Kruhøffer og en af grundene til at, hun betvivler valget er, at hun mener, at Rasmus Nøjgaard er favoriseret af ledelsen.
- For mig at se, ser det ud, som om en gruppe meget magtfulde mennesker i stiftet har fundet ud af på forhånd, hvilken kandidat de vil støtte, har Annette Kruhøffer udtalt til TV2 ØST.
Tidligere i denne uge blev klagen dog delvis afvist af Kirkeministeriet. I Kirkeministeriets afgørelse, som TV2 ØST er kommet i besiddelse af, skriver ministeriet:
”Ministeriet finder på baggrund af ovennævnte ikke giver anledning til at omgøre valgbestyrelsens afgørelse”.
Dermed blev det afgjort, at klagen ikke kommer til at resultere i et omvalg.
Om bispevalget:
- Selve afstemningen til bispevalget begyndte den 20. april 2022 klokken 12.00, og første valgrunde afsluttes den 11. maj 2022 klokken 12.00, hvor stemmerne tælles op, og resultatet offentliggøres.
- Får én af kandidaterne mere end halvdelen af stemmerne, indstiller kirkeministeren vedkomne til kongelig udnævnelse af bispeembedet.
- Får ingen af de opstillede kandidater mere end halvdelen af stemmerne, skal der være et nyt valg. De to kandidater, som i første runde har fået flest stemmer, går videre til anden runde.
- Herefter skal medlemmerne stemme om de to spidskandidater i perioden fra 25. maj til den 15. juni. Den kandidat, der får flest stemmer, bliver Roskilde Stifts nye biskop, som efter dette valg tiltræder embedet den 1. september og bispevies i Roskilde Domkirke den 4. september.
Bispevalgkamp kendt for at blive blodig
Ifølge adjunkt i kirkehistorie på Københavns Universitet Rasmus Dreyer er det ikke første gang, der bliver klaget over et bispevalg, og det skyldes blandt andet mistillid til valgprocessen.
Ved sidste valg i Roskilde Stift i 2008 blev der også klaget. Det gjorde der på grund af stemmeafgivelsen, som førte til et omvalg.
- Roskilde Stift er berygtet for, at bispevalgkampen bliver blodig, og der bliver også klaget. Så i det lys er det ikke så usædvanligt, har Rasmus Dreyer udtalt til TV2 ØST.
Bliver der en anden valgrunde, sendes der også direkte fra afgørelsen af denne onsdag den 15. juni 2022 klokken 12.00.
