Det er svært at være ung i lokalpolitik: - Der er brug for et bredt sammensat byråd

Der er ikke mange helt unge politikere i byrådene rundt om i kommunerne – det istemmer flere unge kandidater.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Byrådene vælter sig ikke i helt unge politikere.

Men noget tyder på, at det heller ikke altid er nemt at være den yngste i byrådet – eller overhovedet ikke komme ind i salen.

Det oplevede Julie Madsen fra Nakskov, som til dagligt læser til smed. Ved siden af planlægger hun sin entré i regionsrådet, men udfordringen ved at være ung i politik har hun allerede oplevet.

quote Jeg har ikke længere tal på, hvor mange gruppemøder jeg er gået grædende hjem fra

Laura Vestina Andréa (S), byrådsmedlem, Faxe Kommune

Hun ønskede nemlig først at stille op til byrådet på Falster, men hun fik af en mere erfaren politiker at vide, at det ville være spild af tid at stille op i Guldborgsund Kommune.

- Det er en ret brutal kommentar at give en, som bare gerne vil være med til at lave nogle forandringer, og som bare kommer med god energi og vil hjælpe en masse mennesker. At man så får at vide, at det kan ikke lade sig gøre, fordi man måske er ung. Jeg ved ikke, om det bare var, fordi jeg er ung eller jeg ikke lige passede ham, at han sagde det. Der kan selvfølgelig være mange andre muligheder, men det kan godt føles, som om det er et angreb på ens person, fortæller Julie Madsen, der i stedet for har kastet sig over regionspolitik.

Når nok er nok

Senest kunne TV2 ØST den 1. marts fortælle om den 21-årige byrådspolitiker Laura Vestina Andréa (S), som nu har valgt ikke at genopstille til kommunalvalget i november, fordi ”nok er nok”, som hun selv formulerer det.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Laura Vestina Andréa blev i november 2017 valgt ind i byrådet i Faxe Kommune som 18-årig, og hun var dermed landets næstyngste byrådsmedlem.

Godt tre år senere har hun fået masser af erfaringer, men hun har også mistet nogle illusioner – og i et Facebook-opslag retter hun især hård kritik mod partiets spidskandidat i Faxe, Christina Birkemose. Der er særligt én sag, som har ødelagt Laura Vestina Andréas tillid til Christina Birkemose. Det var fyringen af daværende kommunaldirektør, Thomas Eriksen. Den unge politiker anklager partiets spidskandidat for at have misbrugt hende politisk.

- I slutningen af januar sidste år fandt jeg ad bagveje ud af, at Christina havde lovet min stemme væk til personer i blå blok i forbindelse med fyringen af den tidligere kommunaldirektør - uden mit samtykke og uden at informere mig om det, skriver hun i et Facebook-opslag.

Læs også
Hun er blandt Danmarks yngste byrådsmedlemmer - nu stopper hun og sender bredside mod spidskandidat
Læs også
Hun er blandt Danmarks yngste byrådsmedlemmer - nu stopper hun og sender bredside mod spidskandidat

Konsekvensen har været, at hun er blevet isoleret i byrådet.

- ….. jeg har ikke længere tal på, hvor mange gruppemøder jeg er gået grædende hjem fra. Det vil jeg ikke mere, skriver hun videre.

Så om otte måneder, når borgerne skal stemme til kommunalvalget, bliver det altså uden Laura Vestina Andréa på stemmesedlen i Faxe Kommune.

- Jeg synes, det er det værd, fortæller hun i dag.

- Jeg tror, at efter det her år, bliver det også godt for mig at komme ud at se, hvem er Laura, når hun ikke er i politik. For det bliver også en identitet, når man er i det, og det skal man også passe på, at det ikke tager over på den måde. Men jeg fortryder ikke noget af det, jeg har gjort, fordi jeg har haft mig selv med hele vejen.

Det er lige meget, om man er 18 eller 65

I Slagelse vil den 23-årige og tidligere næstformand i Venstres Ungdom Nikolaj Christensen til gengæld være at finde på stemmesedlen til det kommende kommunalvalg.

- Jeg kan varetage nogle interesser eller holdninger, som de unge måske har, som nogle af de andre, ældre kollegaer ikke har blik for. Og de kan så varetage nogle interesser, som jeg ikke har det samme blik for, fortæller Nikolaj Christensen.

Han mener, det er vigtigt, at alle aldre er repræsenteret i byrådene.

- Så generelt er der jo bare brug for et bredt sammensat byråd, som både har mænd og kvinder, unge og gamle og fra forskellige uddannelsesbaggrunde, erhvervsbaggrunde og så videre. Og det er desværre bare ikke altid det, vi ser i byrådene.

Nikolaj Christensen er tidligere næstformand i Venstres Ungdom, og stiller nu op til kommunalvalget i Slagelse Kommune.
Nikolaj Christensen er tidligere næstformand i Venstres Ungdom, og stiller nu op til kommunalvalget i Slagelse Kommune. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Julie Madsen fra Nakskov fik ikke en plads i Guldborgsund Kommune, men nu giver hun det så et forsøg med regionsrådet. Skal der flere unge ind i lokalpolitik, mener hun, at man skal blive bedre til at hjælpe de unge.

- Hvis man virkelig har et ønske om, at der kommer både flere unge kvinder og mænd ind i politik, så må man jo arbejde for at tage godt imod dem og hjælpe dem. Man har jo ikke den samme erfaring med arbejdslivet, når man er 19 år, som jeg selv er, siger Julie Madsen.

Laura Vestina Andréa er efter mere end tre år i et byråd sikker på, at alle kan bidrage – uanset alder.

- Da jeg stillede op i politik, mødte jeg ikke folk, der sagde, ”det skal du ikke gøre”. Men der er da helt sikkert nogle, der ikke havde regnet med, at jeg blev valgt ind. Men alle kan bidrage med noget, og hvis man har sine værdier i orden og man tror på, hvad man arbejder for, så er det lige meget, om man er 18 eller 65. 


Nyhedsoverblik