En afdelingssygeplejerske, der er tiltalt for grov eller gentagen forsømmelse i sit arbejde, fik først kendskab til en 76-årig kvindelig patient, to dage før patienten afgik ved døden under sin indlæggelse.
Det fortæller sygeplejersken onsdag i Retten i Nykøbing Falster.
En obduktionsrapport har under onsdagens retsmøde vist, at den 76-årige kvinde døde, da hun blev kvalt i sin egen sondemad.
Hendes forløb var jo ikke meget anderledes, end nogle af de andre patienter, vi havde
Døde 15 dage efter hun blev indlagt
Kvinden var Tove Sonn, der blev indlagt på Nykøbing Falster Sygehus den 30. januar 2018. Tove Sonn var efter en række hjerneblødninger delvist lammet. Hun var sengeliggende, og hun kunne ikke spise almindeligt, men måtte have sondemad.
Tove Sonn blev indlagt på sygehuset, fordi hun havde lungebetændelse og skulle have antibiotika. Derefter var planen, at hun skulle sendes hjem igen. Sådan gik det ikke.
Tove Sonn døde den 14. februar 2018 - 15 dage efter hun blev indlagt.
Afdelingssygeplejerske: Jeg fik først besked to dage før
Den ansvarlige afdelingssygeplejerske har onsdag afgivet forklaring i retten. Ifølge hende var der intet ved den 76-årige kvindes forløb, der var usædvanligt.
Afdelingssygeplejersken fortæller i retten, at hun ikke var med i bemandingen af den enkelte patient og derfor ikke fik noget specifikt at vide om patientens tilstand.
Anklageren i sagen Rune Torfinn Jensen spurgte ind til, hvordan hun som afdelingsleder ikke kunne kende til patientens tilstand, nu hvor dennes tilstand var så dårlig.
- Hendes forløb var jo ikke meget anderledes, end nogle af de andre patienter, vi havde. Sygeplejerskerne kunne godt håndtere dem, uden at jeg var involveret.
Hun fortæller, at først to dage inden patienten afgik ved døden, nemlig den 12. februar, får hun at vide af en sygeplejerske, at de pårørende var utilfredse.
Personalet fulgte retningslinjerne
Ifølge sønnen til Tove Sonn burde personalet bruge mindst 20 minutter på at give sondemad, men retningslinjerne, som personalet fulgte, beskrev, at det skulle gives på 10-20 minutter.
- Vi er forpligtet til at følge de retningslinjer der er givet, sagde sygeplejersken i retten.
Hun sagde dog også, at hun dengang lyttede til sønnens frustrationer.
Vi er forpligtet til at følge de retningslinjer der er givet
Derfor prioriterede hun også, at personalet kendte til retningslinjerne for, hvordan man blandt andet skulle give sondemad til patienterne.
Hun fortæller yderligere i retten, at hvis det øvrige personale er i tvivl om noget, har hun en forventning til, at de spørger. Ellers kører det efter de retningslinjer, der er.
Normal procedure at lægge en sonde
Afdelingssygeplejersken er tiltalt for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit virke som afdelingssygeplejerske på medicinsk afdeling M130, fordi hun ikke lagde en tværfaglig plan for pleje af en 76-årig kvinde, der blev indlagt på afdelingen.
Den manglende tværfaglige plan førte til, at komplikationer ikke kunne blive håndteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, lyder det i anklageskriftet.
I retten fortæller afdelingssygeplejersken, at den tværfaglige plan bliver lagt af en læge sammen med sygeplejersken om morgenen. Det er lægen, der ordinerer, og sygeplejerskerne der udfører ordinationerne.
Derudover fortæller afdelingssygeplejersken, at det er helt almindelige procedure at lægge en sonde på medicinsk afdeling.
- Sondemad var for os almindeligt forekommende ved nogle af vores patienter, lød det fra den tidligere afdelingssygeplejerske.
Fuld belægning eller overbelægning
Afdelingssygeplejersken lægger i sin forklaring vægt på, at hun havde et administrativt ansvar og var optaget af blandt andet at lægge vagtplaner.
Hun kendte ikke alle patienter ned i detaljen men ofte blev hun brieftet – det kunne være gengangere, hvor hun spurgte en læge, hvordan det stod til. Hvis det var nogle alvorlige patienter, spurgte hun nogle gange selv. Nogle gange hjalp hun også til, hvis der ikke var personale nok, og der eksempelvis var mange sygemeldinger.
I dagtimer på en normal ugedag var der typisk otte sygeplejersker til cikra 22 patienter. Det er fuld belægning. Nogle gange var der 24 patienter, fordi der var overbelægning. Det var ikke ret tit, at der var færre patienter.
Sad du så og sørgede for at der var det rigtige antal personale med de rigtige kompetancer til de rigtige patienter? spørger anklageren.
- Ja, det var jo ønskescenariet.
Afdelingssygeplejersken fortæller, at hun laver vagtplanen fire uger før, hvor hun endnu ikke kender patienterne, men hun lavede det ud fra de specialer, personalet har. Det stemmer med de patienter, de har.