Ældre, gravide og personer med kronisk sygdom - sådan beskytter du dig mod coronavirus

Sundhedsstyrelsen har samlet en række råd om coronavirus til dig, der tilhører en risikogruppe, og om hvordan du bedst gebærder dig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hold afstand.

- For at sætte en tyk streg under, at vi skal passe på de mest udsatte i vores samfund. Vi skal passe på hinanden, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde fredag med henvisning til, at netop ældre og mennesker med kronisk sygdom er de mest udsatte.

200313 Jonas og Betina Steinmeier
Læs også
17-årige Jonas lever i isolation for at undgå coronavirus
200313 Jonas og Betina Steinmeier
Læs også
17-årige Jonas lever i isolation for at undgå coronavirus

Hvis du har en kronisk sygdom eller er ældre, især hvis du er over 80 år, er du i særlig risiko for at blive alvorligt syg, hvis du bliver smittet med coronavirus.

Derfor har Sundhedsstyrelsen samlet en række råd til ældre og personer med kronisk sygdom, om hvordan de kan beskytte sig selv.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør følges af alle, men de er særligt tiltænkt sårbare grupper, som ældre og personer med kronisk sygdom, der skal være ekstra forsigtige.

- Rådet til alle sårbare er, at de, så vidt det er muligt, bliver hjemme og undgår tæt kontakt med andre. Derudover er hyppig håndvask vigtig. Vi anbefaler også, at alle udviser hensyn, især til de særligt sårbare, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Maria Koch Aabel.

De fire overordnede råd til at beskytte sig mod coronavirus/COVID-19 er:

  1. Undgå større forsamlinger og offentlig transport, særligt i myldretiden
  2. Hold afstand – bed andre tage hensyn
  3. Undgå unødig fysisk kontakt – husk, at det er ok at sige nej til sociale sammenkomster
  4. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit – og overvej at bruge handsker, når du går ud


Kilde: Sundhedsstyrelsen

Luftvejsinfektioner, som COVID-19, spreder sig blandt andet via håndtryk, via berøring med overflader og via små dråber fra hoste og nys. De fire råd hjælper til at forhindre smitte.

Læs mere her.

Som pårørende

Som pårørende kan det være svært ikke at kunne drage den omsorg og hjælp, som man er vant til.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som pårørende undgår unødvendige besøg hos særligt sårbare. I stedet kan man tænke over, hvad ens pårørende kan have ekstra brug for i denne særlige situation. Det kan være at tale hyppigt sammen i telefonen, eventuelt via videoopkald. Man kan også stadig hjælpe med indkøb, blot man husker at undgå unødig fysisk kontakt.

De særlige sårbare grupper er:

  • Ældre (især over 80 år)
  • Gravide (for en sikkerheds skyld)
  • Personer med kronisk sygdom
  • Personer med hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet hypertension)
  • Personer med kronisk lungesygdom (gælder ikke velbehandlet astma) 
  • Personer med nedsat immunforsvar
  • Personer med diabetes
  • Personer med kræft
  • Børn med kronisk sygdom 

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen


Nyhedsoverblik