I Præstens Lektie diskuterer to af regionens præster både aktuelle begivenheder og nogle af de helt store spørgsmål
Henrik Gade Jensen, Dannemare, Gloslunde, Græshave og Tillitse
Jeg er født i 1959 i Haslev, men voksede op på Sydfyn. Jeg er af præstefamilie, men blev oprindelig uddannet mag.art. i filosofi og underviste i mange år i filosofi og beslægtede emner. De sidste 6 år før jeg blev præst arbejde jeg også på tænketanken CEPOS i København. Jeg kom til præsteembedet via en såkaldt §2, som giver akademikere med særlig kirkelig interesse mulighed for at søge tilladelse til at søge præsteembeder. I 2012 blev jeg præst på Lolland med 4 sogne: Dannemare-Græshave-Gloslunde-Tillitze. Jeg er kommet på rette hylde og nyder præstejobbets mange forskellige funktioner. Jeg kan godt lide at være præst på landet, og hvor der er stærke traditioner og en solid tilknytning til sognet. Ligesom Churchill i 1940 som en ældre mand sagde, da han blev britisk premierminister, at hele livet havde været en forberedelse til dette øjeblik, har jeg det det på samme måde: alt før var en forberedelse på at forkynde evangeliet. Jeg er gift med Agnete, som er journalist, og sammen har vi to drenge på 17 og 19 år.
Du kan læse prædiken her
Caroline Thisted, Nykøbing Sjælland Kirke.
.
Jeg er født i 1977 og opvokset i Allerød. Min barndom var udpræget ukirkelig – som barndomme er flest – men som ung fandt jeg vej til kirkens pigekor og blev fortrolig med præst og kirkegang, salmesang og årets gang i folkekirken. Det lå nu ikke lige for at jeg skulle fortsætte et virke i kirken, så da valg af studie nærmede sig, overvejede jeg ikke Det Teologiske studium. Først efter en rundtur til sociologi, etnologi og antropologi fik en studievejleder forklaret at teologi rummer lidt af det hele; sprog, filosofi og historie, alt til forståelse af meningen med mennesket. Derfor blev jeg teolog og siden præst. At være præst er for mig først og mest at træde ind i rollen som Håbsagent. En sådan skal tænde lys i menneskers øjne, pege på muligheder, når alt ser håbløst ud, og kunne være i magtesløsheden, når den lammer et liv. Det er hvad præster laver. Privat er jeg bosat i præstegården i Nykøbing Sj. med min kloge mand Tobias, der er flyveleder, og vores 3 børn. I fritiden synger jeg fortsat i kor, læser hyldemeter af biblioteksbøger og går langs strandkanten med min store hund. Alt er såre godt.
Søndagsprædikenen kan læses her
Søndagens tekst:
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da Jesus og Peter og Jakob og Johannes kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!« Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op. Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«
Mark 9,14-29