Anklager om Tømmerup-dom: - Det sætter et godt punktum i sagen

Landsretten har i dag valgt at idømme præsten Dan Peschack fra Tømmerup ti års fængsel og dermed stadfæste byrettens dom. Anklageren er godt tilfreds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Østre Landsret afgjorde i dag, at præsten Dan Peschack fra Tømmerup skal idømmes ti års fængsel for at have begået seksuelle overgreb på børn.

Præsten blev i første omgang ved byretten i Holbæk i november sidste år idømt ti års fængsel for en stribe overgreb på børn. Den dom har landsretten nu stadfæstet.

- Jeg vil sige, jeg er godt tilfreds med det. Jeg synes, det er et resultat, der sætter et godt punktum i sagen. Og som jeg også sagde i min sanktionsprocedure, så ville jeg gerne have, at det var noget tocifret, siger anklager Helene Brædder.

quote Jeg vil sige, jeg er godt tilfreds med det. Jeg synes, det er et resultat, der sætter et godt punktum i sagen

Helene Brædder, anklager

- Det har været en kontinuerlig ting, at han har misbrugt børn

Anklageren gik ellers efter en skærpelse af straffen på 12 års fængsel. Det skyldes, at der i sagen er en række skærpende omstændigheder.

- Dels selvfølgelig at det er sket i hans virke som præst. Den adgang han har haft til børnene har været igennem hans præstegerning. Og så lægger jeg også vægt på, at det alt sammen er foregået i hans præstebolig over en meget lang årrække, siger anklager Helene Brædder.

Ulrik Sjølin Pedersen
Læs også
Forsvarer overvejer at tage dom i Tømmerupsag til Højesteret
Ulrik Sjølin Pedersen
Læs også
Forsvarer overvejer at tage dom i Tømmerupsag til Højesteret

Præsten har også misbrugt både børn, der er særligt sårbare og der er også tale om flere tilfælde af sovende børn. Ligeledes er overgrebene ifølge anklageren ikke sket spontant, men har været planlagt.

- Vi har forhold, der gik 10 år tilbage fra hans anholdelse, så det har været en kontinuerlig ting, at han har misbrugt børn, mens han har virket som præst i Tømmerup.


Nyhedsoverblik