Ung mor dræbt i trafikulykke - nu forbydes overhalinger på strækningen

Odsherred Kommune forbyder overhalinger ved Asnæs, efter en yngre kvinde tidligere i år mistede livet. Kvindens mand og barn kom alvorligt til skade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 28-årig kvinde fra Grevinge mistede tidligere i år livet efter en trafikulykke på det nordvestlige Sjælland, hvor hun sammen med sin mand og etårige søn fredag aften den 14. februar kom kørende ad landevejen Rødhøj ved Asnæs.

quote Folk kører sgu stærkt, selv på landevejene

René Arndt Liu Bång, arrangøren bag fakkeltoget

Her blev familiens bil ramt en modkørende bilist, der overhalede en forankørende på strækningen og påkørte familien frontalt. Både kvindens mand og søn blev alvorligt kvæstet ved sammenstødet.

Nu har Odsherred Kommune efter politiets anbefalinger besluttet at forbyde overhalinger på strækningen for at undgå flere ulykker.

Det skriver NordVestnyt.

Kommunen, der er vejmyndighed på strækningen, har ifølge avisen besluttet at foretage en afstribning med dobbelt optrukne spærrelinjer på Rødhøj fra helleanlægget i Asnæs før byzoneskiltet og 1.250 meter mod øst cirka ud for Rødhøj 68.

Ulykke Asnæs
Læs også
Spritbilist dræbte kvinde i overhaling - tidligere straffet for spirituskørsel
Ulykke Asnæs
Læs også
Spritbilist dræbte kvinde i overhaling - tidligere straffet for spirituskørsel

Herfra er der i forvejen dobbelt optrukne linjer og dermed overhaling forbudt på resten af Rødhøj.

Der bliver ikke ændret ved den maksimalt tilladte hastighed på landevejen uden for byzone på 80 kilometer i timen.

Bilist flygtede fra stedet

Føreren af den overhalende bil flygtede dengang fra ulykkesstedet, og politiet ledte efter vedkommende. På passagersædet sad en kvinde, der var lettere tilskadekommet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var her, at ulykken skete fredag den 14. februar.
Det var her, at ulykken skete fredag den 14. februar.

Senere fandt politiet dog føreren i Holbæk, hvor han blev anholdt fredag klokken 21.30.

Der var tale om en yngre mand fra lokalområdet, som ifølge Sjællandske senere blev dømt for spritkørsel i forbindelse med trafikulykken.

Arrangerede fakkeltog for trafikdræbt kvinde

Efter trafikulykken arrangerede René Arndt Liu Bång fra Grevinge et fakkeltog i Asnæs for at mindes den dræbte kvinde og sparke en debat i gang om den generelle fart og kørsel i trafikken.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fakkeltoget fandt sted fredag den 21. februar.
Fakkeltoget fandt sted fredag den 21. februar. Foto: TV2 ØST

René Arndt Liu Bång er ikke i familie med nogen af de involverede og har aldrig selv været i et trafikuheld. Men han oplever ofte på sine køreture på Vestmotorvejen ind til København, hvordan der bliver kørt hurtigt og uhensigtsmæssigt.

- Jeg håber, at det her vil få en debat i gang om fart, for folk kører sgu stærkt, selv på landevejene, sagde René Arndt Liu Bång.

ulykke_i_asnaes2.jpg
Læs også
Ung mor er dræbt i trafikulykke ved Asnæs under overhaling
ulykke_i_asnaes2.jpg
Læs også
Ung mor er dræbt i trafikulykke ved Asnæs under overhaling

Dagen efter uheldet gik han på Facebook og skrev om sin idé til fakkeltoget i den lokale Facebook-gruppe. Kort efter strømmede det ind med svar fra borgere, der både ville deltage og bakkede op om at få en debat i gang om farten i trafikken.

- Det siger mig, at der er behov for den snak, og at der kommer fokus på det her, sagde René Arndt Liu Bång. 

Fakkeltoget fandt sted fredag den 21. februar. Det begyndte ved Asnæs Centret cirka klokken 18.30 og sluttede ved ulykkesstedet Rødhøj 62, hvor der blev holdt et minuts stilhed. 

     

Nyhedsoverblik