Spritbilist dræbte kvinde i overhaling - tidligere straffet for spirituskørsel

En beruset ung mand kørte frontalt ind i en anden bil ved Asnæs under en overhaling. Ved ulykken blev en ung kvinde dræbt. Det viser sig nu, at det ikke er første gang, manden kører med sprit i blodet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

14. februar kørte en 23-årig mand frontalt sammen med en anden bil under en overhaling på en landevej ved Asnæs i Odsherred. Ved sammenstødet blev en 28-årig kvinde blev dræbt. Manden stak af fra ulykken, men blev senere anholdt med alkohol i blodet.

Nu viser det sig at den 23-årige mand tidligere er straffet for spirituskørsel. Det skriver avisen Nordvestnyt, som har talt med pressetalsmand ved Midt- og Vestsjælland Politi, Martin Bjerregaard.

Han henviser til retsbogen for grundlovsforhøret af manden, hvoraf det fremgår, at den nu fængslede mand den 20. december 2018 blev straffet med bøde og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år som straf for at have kørt spirituskørsel.

Anholdt med promille 

Som TV2 ØST tidligere har skrevet, blev bilisten dagen efter ulykken sigtet for spirituskørsel, da ulykken indtraf. Manden blev i den forbindelse varetægtsfængslet frem til 10. marts 2020.

Ulykke Asnæs
Læs også
Mand fængslet efter tragisk ulykke – er sigtet for spirituskørsel
Ulykke Asnæs
Læs også
Mand fængslet efter tragisk ulykke – er sigtet for spirituskørsel

Ifølge Midt- og Vestsjælland Politi havde den 23-årige bilist cirka to timer efter ulykkestidspunktet en promille på 1,06 ved en vejledende udåndingsprøve, foretaget med alkometertest, skriver Nordvestnyt.

Ulykken skete kort før klokken 19 fredag den 14. februar. Her foretog den 23-årige spritbilist en overhaling, hvor han torpederede den modkørende bil. I den sad en ung familie med deres barn.

En kvinde på 28 år, moderen i familien blev dræbt. Manden blev efter ulykken fløjet til behandling på Rigshospitalets Traumecenter. Her meldes han nu udenfor livsfare.

Barnet i bilen blev kørt til Holbæk Sygehus til behandling for knoglebrud.


Nyhedsoverblik