Trodser coronakrise: Geopark Festival gennemføres i starten af juli

Geopark Festival 2020 i Odsherred bliver en af de få danske festivaler, der kan gennemføres denne sommer. Det bliver dog med små arrangementer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Geopark Festival 2020 bliver en af de få danske festivaler, der kan gennemføres denne sommer.

Det skriver Geopark Odsherred i en pressemeddelelse.

quote Det bliver en særudgave af festivalen, der udelukkende vil byde på små arrangementer med få gæster pr. event

Morten Egeskov, direktør i Geopark Odsherred

Festivalen bliver skræddersyet, så den følger regeringens og sundhedsmyndighedernes anbefalinger og tiltag om begrænsning af corona-smitten.

Små arrangementer med få gæster

Besøgstallet på hver enkelt event reguleres efter det tilladte max-antal for hvor mange personer, der må samles. Samtidig vil der være et stærkt fokus på alle de hensyn vi skal tage til hinanden, når de mødes uden for hjemmets fire vægge.

- Det bliver en særudgave af festivalen, der udelukkende vil byde på små arrangementer med få gæster pr. event. Geoparkens kulturhistorie vil fortsat være det gennemgående tema for festivalen, men de store events i programmet som åbningen af Solvognens Fundsted, udskydes til senere på sommeren, fortæller direktør i Geopark Odsherred Morten Egeskov.

Læs også
Geopark Festival åbner med internationalt præg
Læs også
Geopark Festival åbner med internationalt præg

Geopark Festivalen er beriget med en festivalplads i det åbne landskab på 357 km2 (hele Odsherred). Der er derfor plads til, at mange mindre aktiviteter fordeles over et stort areal – og det svarer også til det oprindelige koncept for festivalen.

Festivalen indfører billetsystem

De mange små events, hvor borgere, sommerhusejere, foreninger og erhvervsdrivende er værter og inviterer på unikke og finurlige oplevelser i geoparken, har været festivalens DNA igennem alle
årene.

quote Der bliver ingen åbne arrangementer som tidligere, hvor man bare møder op

Morten Egeskov, direktør i Geopark Odsherred

- Vi er i gang med at planlægge en syvende udgave af Geopark Festival nu. Forskellen fra de tidligere år er, at vi i år vil være omfattet af en ekstraordinær regulering af besøgstallet på grund af de sundhedsfaglige vurderinger. Det vil ske med en billetordning, hvor alle gæster på forhånd skal reservere plads til arrangementet. Dermed bliver der ingen åbne arrangementer som tidligere, hvor man bare møder op.

Geus
Læs også
Geopark Odsherred borer efter fortiden
Geus
Læs også
Geopark Odsherred borer efter fortiden

Geopark Odsherreds festival-koordinator vil efter påske gå i dialog med de mange aktører der er i gang med at udvikle sommerens events, og sammen vil vi finde ud af, hvordan vi sikrer en afholdelse af festivalen på et ansvarligt grundlag.

Festivalen foregår fra 3. – 5. juli 2020 på en række forskellige lokationer i geoparken.


Nyhedsoverblik