Siden hun var helt lille, har en følelse af forskellighed siddet fasttømret i hende.
Men for fire år siden besluttede hun sig for at komme følelsen til livs.
Jeg havde en situation, hvor en kollega kom hen og sagde: Jeg har det fint med, at du har skiftet køn, men for mig vil du altid være dit gamle jeg
Indtil december 2019 var Lykke Aksfelt-Holm fra Nørre Asmindrup i Odsherred nemlig en mand og hed Andreas.
- Jeg fandt ud af, at hvis jeg skulle være mig selv, var jeg nødt til at være tro mod mig selv og finde Lykke frem, fortæller den 42-årige transkvinde til TV2 ØST.
Helt almindelig trans
I en ny serie følger TV2 ØST Lykke, Linus og Aslak, der er transkønnede. Men selvom mange måske tror, at det indebærer glimmer, regnbueflag og aktivisme, så drømmer de alle tre egentlig bare om at passe ind og få lov til at leve helt almindelige liv. Vi har fulgt dem gennem et halvt år med både op- og nedture.
Transformationen fra mand til kvinde skred frem, håret groede længere, og virkningerne fra de kvindelige kønshormoner begyndte at vise sig.
Undervejs bevægede Lykke Aksfelt-Holms arbejdsglæde som billetkontrollør i Københavns Metro sig dog i en mere nedslående retning.
- Jeg stod i en situation, hvor en kollega kom hen og sagde: "Jeg har det fint med, at du har skiftet køn, men for mig vil du altid være dit gamle jeg og dine gamle pronomener (han i stedet for hun, red.). Sådan vil det hele tiden være", fortæller Lykke Aksfelt-Holm og fortsætter:
- Da jeg så tog en snak med min daglige leder, kunne jeg godt se, at det her ikke kom videre. Så hvis jeg skulle fortsætte mit liv, var jeg nødt til at sige op, fortæller Lykke Aksfelt-Holm, som du kan følge i den nye TV2 ØST-serie "Helt almindelig trans".
Et levende eksempel
Efter at have fratrådt sin stilling som billetkontrollør startede Lykke Aksfelt-Holm nyt job som lagermedarbejder.
En uge efter at være trukket i sin nye uniform gik hun ned med stress og sygemeldte sig i juli 2022.
I oktober i år erklærede hun sig rask og igangsatte jagten på et nyt arbejde.
For den enkelte transkønnede er det en stor udfordring at springe ud – og det bør man forholde sig til på en arbejdsplads
Og den jagt er hun ikke alene om.
Ifølge en undersøgelse fra forskningscenteret Vive var blot 43 procent af landets transkvinder i alderen 25-54 år i arbejde i 2020.
For transmænd lød samme procentsats på 63. For ciskønnede – folk, der identificerer sig som det biologiske køn, de blev tildelt ved fødslen – drejer det sig om 87 procent.
Åbenhed er nøglen
De tal kan man sagtens nikke genkendende til i foreningen Transpersoner i Danmark.
- Vi oplever, at det er svært at fastholde et arbejde, efter vi er sprunget ud. Det er en udfordring at være på arbejdsmarkedet, når man ikke passer ind i majoriteten, siger bestyrelsesmedlem Nadia Jacobsen til TV2 ØST.
Lykke Aksfelt-Holm mener, hun med større sandsynlighed havde beholdt sit daværende job, hvis såvel arbejdsgivere som kolleger havde taget imod hendes nye identitet med mere åbne arme.
- Man kunne have lagt en plan for, hvad man som virksomhed kunne have gjort for, at du føler dig mere velkommen og forstået, siger hun.
Det løsningsforslag kan ifølge Nadia Jacobsen godt være vejen frem. Til gengæld fordrer regler også håndhævelse, siger hun.
- Planer er helt sikkert en del af løsningen, men de skal også implementeres. Der har virksomhederne et ansvar for at få hyret et par medarbejdere, der skal arbejde dedikeret med det område, siger hun.
Løsningsparate på arbejdsmarkedet
Hos Dansk Industri, der repræsenterer mere end 20.000 af landets private virksomheder, anerkender man også problemet.
Og ansvaret ligger rigtigt nok hos virksomhederne selv, siger underdirektør Pernille Erichsen.
- For den enkelte transkønnede er det en stor udfordring at springe ud – og det bør man forholde sig til på en arbejdsplads, siger hun.
Hun blåstempler desuden ideen om nedskrevne retningslinjer – men før et decideret regelsæt udarbejdes, bør man uddannes.
- Et godt sted at starte ville være et kort kursus i inklusion for alle medarbejdere og ledere. Det i sig selv ville åbne øjnene, og det ville måske så føre til, om man skal lave en politik for inklusion, siger Pernille Erichsen.
Ifølge tal fra Sundhed.dk har 0,5 til to procent af den danske befolkning en kønsidentitet, som er anderledes end det køn, de blev tildelt ved fødslen.